Biografi for: 08. Christen Andersen

08. Christen Andersen.
Født: 25-05-1838
Gift: 24-08-1858 med Ane Arildsdatter af Soderup. (Bakkegaarden).
Død: 04-07-1889
------------------------------------------------------------------
Fødte Drenge i Baarup 1838. REG NR308
Født: Christen Andersen, 1838, - 25 maj, døbt i Kirken.
Forældre: Gmd. Anders Christensen i Baarup og Hustru Maren Christensdatter.
Fremb.: Hans Hansens Datter - Ane Jørgensdatter af Eskildstrup.
Fest.: Søren Jensen, - Christen Pedersen,- Peder Christoffersen, Alle af Baarup.
-----------------------------------------------------------------
Konfirmerede Drenge i Eskildstrup 1852.
Eskildstrup 18 April 1852. Christen Andersen af Baarup, søn af Gaardmand Anders Christensen og Hustru Maren Christensdatter af Baarup.
Født 1838 25 Mai, Vacc.22 Juli 1841 af Weis.
-----------------------------------------------------------------
Copulerede i Soderup 1858.
1858, Ungkarl Christen Andersen af Baarup 20 Aar Gl. Vacc.1841
Brud Ane Arildsen af Soderup 21 Aar Gl. Vacc.1838
Forlovere: Anders Christensen, Gmd. i Baarup.
Anders Kristensen, Gmd. i Soderup.
-----------------------------------------------------------------
Morfar Kristen Andersen havde 3 søstre: Sørine, gift med Lars Jacobsen, Taastrup.
Tora, gift med Kristian Larsen, Baarup.
Marie, gift med Niels Nielsen og derefter broderen Lars
Nielsen. Allindelille.
Sign. Richard Vesti Nielsen.
Nykøbing Falster.
------------------------------------------------------------------
17. Marts 1868 Nedbrænder Bakkegaarden i Soderup - Læs herom i mappen:
Branden paa Bakkegaarden 1868.
------------------------------------------------------------------

Christen Andersen og Ane Arildsdatter faar 12 børn:
Inger Marie Andersen, f: 21-07-1859
Anders Vesti Andersen, f: 22-06-1861
Maren Kirstine Andersen, f: 09-06-1863
Jens Peter Andersen, f: 02-08-1865
Kristen Andersen, f: 03-10-1867
Karen Marie Laurine Andersen, f: 03-08-1868 Læs herom i mappen:
Hans Peter Andersen, f: 31-12-1870 BAKKEGAARDEN I SODERUP.
Ane Victoria Andersen, f: 09-01-1873
Anna Sophie Andersen, f: 23-03-1875
Laura Andersen, f: 23-06-1877
Christian Andersen, f: 05-03-1880
Søren Andersen, f: 20-03-1881
-------------------------------------------------------------------

FT 1860 SODERUP ( Rullefilm 0395551 )
Christen Andersen............................................ 22 Aar, Gift, -?- Gmd.
Ane Arildsen.......................................................23 Aar, Gift, Gmd.Kone.
Inger Marie Andersen......................................... 1 Aar, Barn af Gaarden.
4. Tjenestefolk......................................................
Anders Westisen................................................ 64 Aar, Gift, Aftægtsfolk.
Inger Larsdatter....................................................63 Aar, Gift, Gmd.Kone, Aftægtsfolk.
------------------------------------------------------------------

BRANDEN PAA BAKKEGAARDEN 1868

Bakkegaardens beboere 1868

Christen Andersen...................Gaardmand
Ane ArildsDatter.....................Hustru
Inger Marie Andersen.................Datter
Anders Vesti Andersen................Søn
Maren Kirstine Andersen..............Datter
Jens Peter Andersen..................Søn
( Ane ArildsDatter var gravid i 4 de måned med
Karen Laurine Andersen )

Anders Vestisen................... . Aftægtsmand

Ane Sophie Nielsen...................Tjenestepige
Marie Andersen...................... Tjenestepige
Christian Jensen.....................Karl
Hans Peter Olsen.....................Logerende murerlærling.

FØLGENDE VIDNER BRINGES TIL FORHØR:

18.marts 1868 Gaardmand Christen Andersen i Soderup
Hustru Ane ArildsDatter i Soderup
Ane Sophie Nielsen af Soderup Tjenestepige
Christian Jensen af Soderup Karl
Anders Vestesen af Soderup Aftægtsmand
Hans Peter Olsen af Soderup Murerlærling
Christian Ludvig Jensen af Soderup Boelsmand
Niels Sørensen af Soderup Gaardmand
Søren Christiansen af Soderup Murer
Maren Olsen af Soderup Kone
Carl Andersen af Soderup Huusmand
Niels Andersen af Soderup Musikant
Niels Christensen af Soderup Indsidder

26.marts 1868 Politiassistent Samuelsen
(forhøret udsat)

20.april 1868 Niels Sørensen af Soderup Gaardmand
Anders Johansen af Bukkerup Smed
(forhøret udsat)

23.april 1868 Mikkel Andersen af Aastrup Mark Smed
Peter Sørensen af Bukkerup Gaardmand
Christian Ludvig Jensen af Soderup Boelsmand
Hans Pedersen af Soderup Huusmand
Anders Vestesen af Soderup Aftægtsmand
Marie Andersen af Soderup Tjenestepige
Ane Sophie Nielsen af Soderup Tjenestepige
Christen Andersen af Soderup Gaardmand
(forhøret udsat)

30.april 1868 (forhøret udsat)

04.mai 1868 Maren ChristensDatter af Soderup Enke
Kirsten Jensen af Soderup Kone
Søren Christiansen af Soderup Murer

UDSKRIFT AF MERLØSE OG TUDSE HERREDS
POLITIPROTOKOL.

Aar 1868 den 18.Marts Middag kl.12 blev Merløse Tudse Herreds Politiret sat i Soderup Præstegaard og i den ordinaire Dommers Sygdomsforfald administreret af cand.jur.Fuldmægtig Harboe i Henhold til Amtets Konsti=tution d.4 de d.M. i overværelse af Vidnerne Sognefoged Jens Eriksen af Kvarmløse og Ungkarl Peder Christensen af Holbek.

Hvorda
blev fremlagt bemeldte konstitution saalydende:
"Til under Hr.Etatsraad Herredsfoged Bangs Sygdomsfrafald at administrere Meerløse og Tudse Herreds ordinaire Retter Samt politiretten, bliver Hr.cand.Juris.Fuldmægtig Harboe herved indtil videre meddelt fornøden konstitition, denne dog paa Etatsraad Bangs eget An= og Tilsvar.
Holbek Amtshuus den 4.marts 1868
Bille Brahe

Fremlagt i Meerløse og Tudse Herreds Politiret den 18.Marts 1868
Harboe
const "
Blev foretaget
Forhør til Oplysning om at Christen Andersens Gaard i Soderup idag er afbrændt.

Dommeren bemærkede, at han imorges kl. 7 tog anmeldelse om, at Christen Andersens Gaard i Nat er afbrændt. Han (havde) derefter øiblikkelige begivet sig til brandstedet (der forinden) ved hans ankomst Dags Formiddag kl. 8 ½ var totalt afbrændt. Han traf derefter de nødvendige foranstaltninger til saa hurtigt som muligt, at blive aldeles herre over ilden, da der, hvis det skulle blæse op, var megen Fare for Byen. Nu er imidlertid Faren overstaaet og forhaabentlig vil ilden inden aften kunne være aldeles slukket. Den afbrændte gaard har da bestaaet af 4 længder: Søndre Længde var Stuehus, Østre Længde havde været indrettet til Tørvehus, Svinehus, Karlekammer, Foderlo, Hestestald og Hølade, Nordre Længde til Faarehus, Kostald, Lo og Lade og Vestre Længde til Lade og samt Aftægtsbolig.
Alle Gaardens Længder vare sammengjorde og Straatækte, Gadeporten var i den vestre Længde og der var ligeledes en port i søndre Ende af vestre Længde. Inde i Gaarden havde et særligt liggende Huus(?) indrettet til Svinehuus og udfor nordre Længde havde sin Forbindelse
med denne, bygget et Huus, der havde været afbenyttet til Vognport.
Ved den Nordre Længde havde været tilbygget en (ulæseligt), som afbenyttedes til opbevaring af Ildebrændsel. Af Gaardens Bygninger er ikke det fjerneste reddet. Paa Brandtomten var ingen Oplysning at erhverve om Aarsagen til Ildens Opkomst.

Fremstod Brandlidte Gaardmand Christen Andersen, der under Sandheds=Løfte og Eedstilbud forklare han efter Kl. 4 i gaar Eftermiddags var hjemme, naar unders han i aftenstunden aflagde Besøg hos sin Nabo Gaardmand Niels Sørensen samt Høker Anders Larsen. Saavidt han erindrer var kl. mellem 8 og 9, da han kom tilbage, han var saa ikke mere ude af sin stue.
Kl. 9 ½ gik han til sengs, og gik hans Folk samtidig ud af Stuen, hans kone var allerede forinden gaaet til sengs. Han sov ind i Nat blev vækket ved Raab udefra og da han i denne andledning straks kom paa benene, seer han (ulæseligt) kaste Svinene ud i Gaarden. Ild i Taget paa nordre Længde og var Taget over (ulæseligt) Porten allerede dengang falden.
Hans Kone og Børn kom derefter ud i Haven igjennem kjøkkenet. Da han kom ud i Haven saae han Ilden i Tagene paa Gaardens udlænger og det varede kun kort saa var Ilden naaet til Stuelængdens Tag.
Politimand Christian Ludvig Jensen af Soderup var den første fremmede Person, han saa ved Brandstedet, thi ham lukkede han op for, endnu førend han og Familie vare kommet ud, han spurgte Chr.Jensen om Creaturene vare komme ud og svarede denne dertil: Ja, Hestene, men derimod hverken Køerne eller Faarene, dat det havde været umuligt at komme ind til dem.
Han var derefter i færd med at redde fra Stuehuset saalænge det var mueligt.
Efter den Stilling, hvori han først saa Ilden maa han antage, at denne er begyndt i den Vestre Ende af den nordre Længde. Der var kun Skorstenene i Stuehuset og i den Søndre Ende af vestre Længde, der var, der var indrettet til aftægtsbolig for hans Fader.
Der kom ingen med Lys eller Lygte paa Lade eller Lo eller i Stalden, thi han havde ikke holdt af det og det var kun undtagelsesvis, at dette kunne ske, naar enten et Kreatur var sygt eller kommen løs.
Karlen fodrede af igaar Aftes uden Lygte og der var slet Ingen med Lys eller Lygte i Udhusene i gaar Aftes.
Indsidder Christian Hansen af Qvarmløse havde igaar været beskæftiget med at tærske Byg paa Loen i den nordre Længde, men hørte han op med sit arbejde da han ikke kunne se længere. Han har aldrig set Christian Hansen ryge Tobak. Han erindrer ikke at han igaar har været i nordre Længde efter Kl. 4 eller 5 om Eftermiddagen, da han var derinde for at kalde af Karlen. Han havde i sin Tjeneste 1 Karl og 2 Piger, saavel Karlen som Pigerne vare hjemme, da han gik tilsengs igaar Aftes og havde havde Pigerne deres Kammer i søndre Ende af vestre Længde, medens Karlen laa i den østre Længde.
Han bemærker at en Murerlærling Hans, der er hos Murer Søren Christiansen i Soderup, logerede hos ham om Natten og gik denne fra hans Stue Sammen med Karlen igaar Aftes, han erindrer ikke om Karlen og Lærlingen røg Tobak da de forlade Stuen.
I den søndre Ende af vestre Længde boede hans Aftægtsmand Anders Westesen.
Hans Gaard er Arvefæstegaard under Universitetet og han har eiet samme i en halv Snees aar.
Gaardens Bygninger ere assurerede i Landets alminde=lige Brandkasse, men for hvor en Sum, erinder han ikke.
Samtlige hans rørlige Eiendele vare assurerede i de mindre Landeiendoms=besidderes Assuranceforening for rørlig Eiendom i Holbek m.fl. Amter for 6430 Rdl., og er under denne assurance indbefattet Avl og Afgrøde, Kreaturer og Inventariegjenstande og Ind= og Udbe af enhver Slags.
Hans Heste ere redede, hvorimod den øvrige Besætning, der bestod af 8 Køer, 1 Kvie, 1 Fedekalv, 11 Faar med 1(?)Lam, 1 Bede, 1 Vædder samt 3 Fedesvin, er brændt tilligemed Fjerkræet. Af hans Vogne og Arbejds=redskaber er vel noget reddet tilligemed en del af hans Indbo.
Han havde i vestre Længde siddende en del Rug i Straa, i nordre Længde Ærter og Byg og i østre Længde Havre. Paa Loen i den nordre Længde laa en del Urenset Byg og paa Stueloftet opbevaredes en del Sæd, hvor meget ved han ikke.
Paa Loen i vestre Længde stod opmaalt 5 Tdr. Hvede, lige som der ogsaa dersteds laa nogen Hvede der endnu ikke var renset.
Hvor stor en Assurancesum der vil blive ham tilkjent ved han endnu ikke, men det kan ikke undgaas, at han aligevel ved Branden vil komme til at lide et føleligt Tab, da han navnlig ikke vil være istand til at anskaffe sig sin Kvægbesætning for den Sum hvorfor den Brændte var Assureret.
Han kan aldeles ikke tænke sig, hvorfra Ilden hidhører, da den imidler=tid er begyndt paa et Sted hvor der aldrig kom Nogen med Ild eller Lys, kan han ikke frigøre sig for den Tanke at den maa være paasat; Han har dog ikke Mistanke til Nogen, som han kunde tiltro en saadan Gjerning; han har aldeles ikke Grund til at have Mistro til Nogen af sine Folk thi de havde stedse vist sig flinke hare de alle mistet omtrent Alt hvad de eiede; der har ikke været nogen Mishøils(?) mellem ham og Tjenestefolkene ligesom disses indbyrdes Forhold ogsaa har været godt.
Imedens han var borte igaar Eftermiddags med en Kalv, skal der havde været 2 Personer i hans Gaard for at fremvise en Fisk, men iøvrigt var der ingen Fremmede i hans Gaard igaar. Portlaagen blev ikke aflukket om Natten. I Lùden udenfor den nordre Længde laa en del Høvlspaander og Træ og var der ingen dør for denne.
Han ryger vel Tobak, men han røg ikke i sine udhuse igaar. Han passerede sidst Gadeporten Kl. mellem 8 og 9, da han kom hjem fra Høker Anders Larsen og røg han ikke dengang Tobak. De omgikkes altid med megen forsigtighed med Ild og Lys i hans Gaard. Saavidt han ved, bryggede de igaar. Han ved ikke om Fruentimmerne havde hentet Spaaner igaar fra Lùden udenfor nordre Længde. Der er ikke bortført Tørv fra hans Gaard før Branden.
Han er selv Brandfoged for Soderup By og bleve hans Skorstene synede ifjord Efteraar af Brandsynsmændene, og vare disse dengang i ehver Henseende forsvarlige.

Oplæst, vedgaaet. Aftraadt

Fremstod forrige Deponents Hustru Ane NielsDatter(navnefejl hun hedder ArildsDatter), der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at de bryggede igaar Formiddags; al Ild saavel i Kjøkken som i Bryggers var afslukket Kl. 5 om Eftermiddagen; al den Ildebrændsel Som de benyttede igaar var hentet Ind Dagen i Forveien men i Aftenstunden igaar gik Pigen Sophie som sædvanlig ud og bar Tørv og Brænde samt Spaaner ind; Tørv og Brænde hentede hun i Tørrehuset og Spaa=nerne i Lùden udenfor Gaarden; det er imidlertid ikke tænkeligt, at hun kan have ført Ild med sig; thi til Kakkelovnen kom hun aldrig og i Kjøkkenet var Ilden afsluttet længe foruden hun begav sig ud for at bære Brændsel ind. Brygningen var helt endebragt før Middag. Hun gik tilsengs igaar Aftes efter hvad hun antager Kl. 8 ¾ og sad hendes Mand dengang tilligemed deres Folk og en Murerlærling inde i Stuen, hvor hendes Mand spillede paa Violin for dem. Hon sov forinden hendes Mand gik til Ro, saa at hun ikke ved, hvorlænge han sad oppe.
Hun blev vækket inat ved, at Karlen ude fra Gaarden gjorde Alarm og raabte, og da hun derefter kom ud af Sengen samtidig med sin Mand, saa hun at det brændte i Taget i den nordre Længde; hun saae derefter ikke mere efter Ilden, men vendte tilbage til Sovekammeret som vendte imod Syd, fik en Smule Klæder paa, hvorpaa hun igjennem Kjøkkendøren med 2 Børn ilede ud i Haven mens Pigerne som vare komne tilstede i Sovekammeret hver tog sit Barn og bragte ud. Efetr at hun havde faaet bragt Børnene i Sikker=hed, ilede hun tilbage til Gaarden, hvor Ilden imidlertid havde forplan=tet sig til samtlige Længder og hjalp til at redde fra Stuehuset, saalænge det lod sig gøre. Forholdet mellem hende og hendes Folk er gjensidigen godt og Folkene kom ogsaa indbyrdes godt ud af det sammen.
Der har ingen været med Lys eller Lygte i Udhusene igaar og bemærker hun at det var aldeles undtagelsesvis at det tilstedes Nogen at komme med Lygte i Staldene, idet der altid fodredes af uden Lys eller Lygte.
Hun erindrer ikke nogensinde at have set Karlen med Pibe i Udhusene; derimod havde denne sin Pibe i Stuen, hvor han lagde den fra sig, naar han gik tilsengs, forinden han forlod Stuen. Der iagtages stedse megen Forsigtighed med Ild og Lys i deres Gaard og der er ikke forinden Branden bortført Tørv. Hun bemærker, at medens hendes Mand igaar var i Skomager=kroen med en Kalv, var der to fremmede Personer hos dem, der ville forevise en Fisk, disse to Personer vare vel noget utilfredse med Behand=lingen de fik, men de havde dog allerede forladt Gaarden inden hendes Mand kom hjem. Foruden disse to Personer troer hun ikke at der har været fremmede Personer hos dem igaar.
Deres Askemødding havde de beliggende i nogen Afstand fra søndre Side af vestre Længde. Af deres 4 børn er det ældste 9 aar gammel. Efter al Sandsynlighed er Ilden opkommen i den nordre Længde; da der imidlertid Ingen kom med Ild eller Lys, maa hun antage, at Ilden er paasat, hun har dig ikke Mistanke til Nogen.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Brandlidtes Tjenestepige Maren Andersen, 23 aar gammel, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at hun hat tjent Brandlidte siden Maidag 1866 og skulle hun fremdeles blive der, da hun havde det særdeles godt i sin Tjeneste. Hun bryggede igaar Formiddags, men var kjedlen som i Kjøkkenet afslukket tidlig om Eftermiddagen, da der ikke kom Nadvere igaar Aftes. Hun hentede aldrig Ildebrændsel ind, idet det var den anden Piges sag. Igaar Aftes malkede hun mellem Kl. 6 og 7, men uden Lys og Lygte som næsten aldrig kom i Stalden eller Udhusene. Da hun havde bragt Mælken af og siet denne, satte hun sig ind i Stuen hvor Gaardens Folk efterhaanden kom tilstede. Hun sad indtil kl. 9 ½ da de alle gik tilsengs. Hun lagde ikke Mærke til om Karlen eller Murerlærlingen, der logerede hos dem, røg Tobak, da de forlade Stuen. Hun og Pigen Sophie fulgtes ad fra Stuen ud til deres Kammer i den vestre Længde, men da hun ikke (?) i Gaarden for at naae samme saae hun ikke om Karlen og Murelærlingen gik lige over i deres Kammer.
Hun sov til hun i Nat blev vækket ved Larm udvendig (ulæseligt) at slaae Øjenene op saae hun et rødt Skjær paa Kammervinduet; hun foer da op og i det samme blev der raabt fra Kjøkkenet om de vare oppe, da Gaarden brændte. Hun tog derpaa et Skjørt paa og kaldte af den anden Pige, som laa i samme Kammer so hun, hvorefter hun begav sig ind i Aftægts=boligen, der laa op til Pigekammeret, og kaldte af Aftægtsmanden som (ulæseligt) samt tog hendes Husbonds 5 aarige Datter, der sov hos Aftægtsmanden og løb med hende over i Stuen hvor hun overgav Barnet til sin Madmoder, medens hun gik i Sovekammeret og tog et mindre Barn, med hvilket hun derefter begav sig igjennem Kjøkkenet ud i Haven.
Hun lagde ikke mærke til Ildens Stilling da hu imorges kom ud i Haven men da hun vendte tilbage efter at have bragt det lille Barn i Sikkerhed forekom det hende at hele Gaarden stod i lys Lue.
Hun har faaet noget af sit uassurerede Tøi reddet men en deel er brændt.
Om hvor Ilden begyndte kan hun ingen Forklaring give, ligesaaledes Kjender hun aarsagen til samme.
Der er altid omgaaedes med stor Forsigtighed med Ild og Lys i hendes Husbonds Gaard. Hun har ikke seet, at der er bortført Tøi før Branden fra Gaarden.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Pigen Ane Sophie Nielsen af Soderup 15½ Aar gamle, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at hun har tjent Brandlidte Christen Andersen siden Maidag f.A. og skulde hun forblive i Tjenesten til 1.November d.A.; hun har haft det godt i sin Tjeneste og der har aldrig været et ondt Ord imellem hende og hendes Madmoder.
Igaar var hun beskæftiget hele Dagen med indvendig Huusgerning og medens Pigen Maren var nede at malke om Aftenen, hentede hun Ildebrændsel ind til den næste dag; hun tog Brændsel ved Gadeporten, Spaaner i Lùden udenfor denne og Tørv i Tørvehuset; hun havde ikke været ved nogen Ild, da hun gik ud og bar Brændsel ind.
Efter at hun havde hentet Brændsel og Vand gik hun ind i Stuen og hjalp Konen; hun var derefter inde i Stuen indtil sengetid.
Samtidig med at hun og Maren gik fra Stuen til deres Kammer, gik Karlen og en hos dem logerende Murerlærling ud af Stuen for at gaa til Ro, men om disse dengang røg Tobak eller om de gik lige fra Stuen over i deres Kammer, veed hun ikke.
I Nat blev hun vækket af den anden Pige med det Udraab: Gaarden brænder; hun sprang da strax paa Benene, tog et Skjørt paa, styrtede ind i Sovekammeret og greb et af hendes Husbonds Børn hvormed hun igjennem Kjøkkendøren ilede ud i Haven.
Hun bemærker, at forinden hun kom ud med Barnet havde hun bragt noget af sit eget Tøi samt nogle af hendes Huus=bonds tilhørende Klæder udenfor.
Noget af hendes uassurerede Tøi er brændt.
Om aarsagen til Ildens Opkomst er hende intet bekjendt og hun har ikke lagt Mærke til Ildens Stilling da hun kom udenfor imorges, saa hun ingen Forklaring kan give om hvorledes den har udbredt sig.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Karl, Christian Jensen af Soderup, 22 ¼ Aar gammel, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede at han har tjent Brandlidte i 6 Aar til Maidag d.A.
Han var igaar i Skoven for Huusmand men kom tilbage derfra om Eftermiddagen Kl. 1 ½; derefter var han beskæftiget paa Gaarden indtil Aften da han gik et Øieblik ud i Byen.
Han kom ind i Stuen Kl. omtrent 9, og en halv Timestid efter forlod han Stuen tilligemed Murerlærling Hans Peter Olsen som logerede i samme Kammer som ham, for at gaa tilsengs.
Forinden han gik tilsengs var han ude at fodre Hestene men brugte han ingen Lygte dertil; i Kostalden derimod var han ikke dengang, han var der sidst da Pigen malkede til Aften.
Der var Ingen af dem der røg Tobak igaar Aftes da de forlade Stuen.
Han og Hans gik samtidig tilsengs og sov han indtil han i Nat, hvad Klokken dengang var ved han ikke, blev vækket ved at noget buldrede og ar Gaardhunden, der stod i Gadeporten, tudede.
Da han derhos saae et rødt Skjær paa Vinduet i Karlekammeret, antog han at der maatte være Ildebrand; han kaldte derefter paa Hans hvorpaa de begge sprang op og styrtede ud.
Da han kom ud i Gaarden, saae han Ilden i Taget paa den nordre Længde hvor det brændte stærkest over Gadeporten og i den vestre Ende, medens han ikke lagde Mærke til, at der dengang var Ild i de øvrige Længder.
Han saae ingen i Gaarden, hvorfor han styrtede skrigende over imod Stuehuset for at vække Folkene, ligesom han ogsaa bankede paa Vinduerne, dernæst begav han sig tilbage til Kammeret og tog en Favn af sine Klæder som han kastede uden for ved Havegjærdet.
Med det samme han vendte om til Stuehuset bad han Hans see at faae Hestene løse og hjalp han ham med at jage dem bort fra den brændende Gaard.
Efter at Hestene vare komne ud, begav han sig hen imod Kostalden, men i det samme han naaede derhen til, styrtede Taget ned, saae at han ikke turde vove paa at gaae derind; han begav sig derefter hen til Stuehuset, hvor han hjalp til at redde.
Efter Ildens Stilling, da han først saae denne, maatte han antage den for begyndt i den nordre Længdes vestre Ende, men hvorledes den kan være Opkommen der, er ham ufattelig, da der ingen havde været igaar Aftes i nogen af Udhusene med Lys eller Lygte.
Der er altid i hans Husbonds Gaard bleven iagttaget stor Forsigtighed i Omgangen med Ild og Lys og det var kun yderst sjældent, at det tillodes dem at komme med Lygte i Staldene.
Tærskemanden hørte op med sit Arbeide igaar, da han ikke kunde see længere og han gik bort igaar Aftes, efter at han havde spist til Aften.
Han ved ikke af at hans Husbond havde Noget udestaaende med Nogen.
Han har ikke ingen mistænkelig Person seet i eller ved Gaarden hverken morgen eller igaar Aftes da han kom hjem og han har ikke Mistanke til Nogen om at have paasat Ilden.
Hans Tøi var ikke assureret og er en del af samme brændt, hvor meget har han endnu ikke havt Tid at aftersee.
Forholdet imellem ham og hos medtjenere var godt og han ved aldrig at der har været et ondt Ord mellem ham og hans Husbond.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Aftægtsmand Anders Vestesen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at han blev vækket i Nat ved at Pigen Maren Andersen kom ind i hans Stue og raabte at Gaarden brændte; han skyndte sig da og fik nogle Klæder paa, hvorpaa han begav sig hen til Chatollet for at redde nogle Papirer, dog tror han ikke at han fik alle sine Værdipapirer ud, da han maatte skynde sig at forlade Stuen, da Ilden allerede havde fat i Taget ovenover ham.
Da han kom udenfor, lagde han ikke Mærke til Ildens Stilling saa at han ingen Forklaring i saa Henseende kan give.
Han havde sine Eiendele assurerede i de mindre Landeiendomsbesidderes Assuranceforening for rørlig Eiendom i Holbek med flere Amter for 1100 Rdl. og har denne assurance været uforandret tegnet i de sidste 8 Aar.
Han har saa godt som intet faaet reddet, dog fik han et Jernskrin som han havde en del Værdipapirer havde havt indmuret ud i uskadt Stand under Rydningen.
Han var hjemme hele Dagen igaar og opholdt sig deels hos Christen Andersen deels hos sig selv indtil han igaar Eftermiddags Kl. mellem 6 og 7 gik tilsengs.
Samtlige hans Eiendele vare tilstede ved Brandens Udbrud og han har heller ikke set, at der er bortført Tøi fra Christen Andersen før Branden.
Han har altid omgaaedes forsigtigen med Ild og Lys og han veed at der ogsaa fra Christen Andersen og hans Folks Side stedse blev iagttaget stor Forsigtighed i saa Henseende.
Aarsagen til Ildens Opkomst er aldeles ubekjendt.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Murerlærling Hans Peter Olsen af Soderup, 19 ½ Aar gammel, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at da hans Mester Søren Christiansen ikke har Logis til ham om Natten, laa han oppe hos Christen Andersens Karl.
Igaar Aftes Kl. mellem 8 og 9 indfandt han sig i Christen Andersens Stue, hvor han forblev indtil Kl. 9 ½, da han og Karlen fulgtes ud for at gaae til Ro.
Han gik lige over i Kammeret i den østre Længde, medens Karlen gik ind for fodre Hestene af.
Karlen havde ikke Lygte med sig og Ingen af dem røg Tobak.
Han var lige kommen i seng da Karlen kom og gik til Ro.
I Nat blev han vækket af Karlen som sagde, at der var Ildebrand, hvorhos han Strax sprang paa Benene, smed en Frakke om sig og løb udenfor i Gaarden.
Han saae da at Ilden var i Taget paa den nordre Længde og brændte det stærkest over Gadeporten og i den vestre Side af Porten.
Det første han foretog sig var at slippe Hestene ud, hvorpaa han begav sig til Stuehuset og hjalp til at redde derfra, da det var ham umuligt at komme ind i Kostalden, eftersom Taget over denne alt var falden ned.
Om Aarsagen til Ildens Opkomst kan han ingen Forklaring give.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Boelsmand Christian Ludvig Jensen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at han i Nat efter hvad han antager Kl. mellem 2 og 3 blev vækket af sin Konefader, der er tilhuse hos ham, med det Udraab: Niels Sørensens Gaard brænder.
Han fik da i en Fart Klæderne paa og naaet til Niels Sørensens Gaard, saae han, at det var denne, men derimod Christen Andersens Gaard, som laae lige overfor, der brændte.
Da han først kunde see Ilden, saae han den i Gaardens nordre Længde Stærkest over Gadeporten og den vestre Ende og stod endog den ene Sparrekobbel over Porten blank;
han kunde saaledes ikke komme igjennem Porten, hvorfor han løb langs med Gaardens vestre Længde op til Stuehuset, hvor han raabte Brand hvad han ogsaa havde gjort, da han passerede forbi Aftægtsmandens Bolig, og derefter ind i Gaarden gjennem Porten i østre Længde;
han søgte hen til Kostalden og Faarehuset i nordre Længde, men uden at det kunde lykkes ham at faae Kreaturerne ud.
Da han passerede forbi Hestestalden hørte han, at der var Nogen derinde og slaae Hestene løse og antager han, at det maa have været Karlen og Murerlærlingen.
Fra Kostalden begav han sig op til Stuehuset, hvor han blev lukket ind af Christen Andersen;
der var han i Storstuen beskjæftiget med at redde fra først alene men siden hjulpet af Karlen, der stødte til ham i det bare Linned.
Der kan ingen Tvivl være om at Ilden er begyndt i den nordre Længdes vestre Ende, men derfra udbredte den sig med rivende hurtighed til Gaardens samtlige Længder.
Han kan ingen Mening have om Aarsagen til Ilden.
Han kjender de Brandlidte som meget skikkelige Folk, hvem der efter hans Mening ikke kan paahvile mindste Mistanke om at have foranlediget Ilden.
Han ved ikke Noget af, at der er bortført Tøi fra Gaarden før Branden.
Han mødte slet Ingen paa Veien til Brandstedet imorges og der var Ingen der tilstede ved hans Ankomst.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Gaardmand Niels Sørensen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at han i Nat Kl. mellem 2 ½ og 3 blev vækket af sin Kone med det Udraab Gaarden brænder, han kom da i en Fart paa Benene, men saae strax at Ilden dog ikke var i hans men derimod i Christen Andersens Gaard.
Efterat han havde faaet Klæder paa ilede han over til Brandstedet, ved sin Ankomst saae han at Ilden havde fat i nordre Længde og brændte det stærkest over Gadeporten, hvor et Sparrekobbel allerede stod blankt, samt i Længdens vestre Ende; det varede imodlertid kun et Øieblik saa havde Ilden forplantet sig til de øvrige Længder, sidst til Stuelængden.
Han saae ingen Fremmed i eller ved Gaarden, ligesom han heller ikke saa Noget til Gaardens Folk; han begav sig derefter om til Stuehuset for at vække Folkene; men da han saae dem oppe idet de kom ud i Haven med de nøgne Børn, vendte han til=bage til den nordre Side af Gaarden, hvor han i Forbindelse med Folk, som efterhaanden kom til, rettede der paa at redde en ved nordre Længde Staaende Halmstak, idet han frygtede for, at Ilden skulde vinde større Udbredelse naar der kom Ild i denne,da den stod tæt op til nogle Huse, hvis Antændelse nødvendigvis maatte have medført Fare for en stor Del af Byen.
Om Aarsagen til Ildens Opkomst kan han ingen Formening udtale, dog antager han den for paasat, Nogen Mistanke kan imidlertid ingenlunde paahvile Christen Andersen, thi haner ikke blot ham men enhver Beboer i Sognet bekjendt som en i enhver Henseende hæderlig Mand, der desuden ogsaa nødvendigvis ved Branden maa lide et ikke ubetydeligt Tab.
Han er kommen meget i Christen Andersens Huus og veed at de stedse have omgaaedes forsigtigheden med Ild og Lys.
Han er overbeviist om at de Brandlidte Intet have bortført før Branden.
Slutteligen bemærker han, at Christen Andersens Formuehold saavelsom Anders Westesens ere Særdeles gode.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Murer Søren Christiansen af Soderup; der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at det af ham beboede Huus ligger omtrent 5 Favne Nord for den afbrændte Gaards vestre Længde.
Han blev vækket inat efter hvad han antager Kl. 2 ½ ved en Knitren og Bragen og ved at kaste Blikket ud af det imod Gaarden vendende Vindue, saae han Luen.
Han stod da strax op og gik udenfor og saae han da at den nordre Længde over Lùden og Porten Stode i Lys Lue; om det brændte inde i Boden eller Lùden veed han ikke; Ilden forplantede sig derefter i et Nu til hele nordre Længde og derfra snart til vestre og østre Længder.
Han saae Ingen udenfor da han kom ud; Han vendte derefter tilbage til sit Huus og pakkede sammen paa sit Tøi for at han hurtigen kunde faae samme ud hvis Faren skulle blive overhængende.
Efter at han havde gjort dette, gik han en Vending op ved Stuehuset, hvor Folk vare ifærd med at flytte ud af Indboet.
Han gik tilsengs igaar Aftes Kl. omtrent 9 men han var ikke udenfor forinden; han var ikke hjemme igaar.
Aarsagen til Ildens Opkomst er ham aldeles ubekjendt.
Han kender Brandlidte som hæderlige Folk, hvem ingen Mistanke kan paahvile.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Huusmand Christian Pedersens Kone Maren Olsen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at de boe i samme Huus som forrige Deponent;
hun blev i Nat Vækket ved at Nogen bankede paa Døren og da hun slog Øinene op, saae hun at der var Ild, af det stærke Skjær, som stod paa det imod den afbrændte Gaard vendende Vindue.
Hun sprang da op og greb sine Børn med hvilke hun nøgen styrtede ud af Huset, i den Tanke, at Huset brændte over hende.
I den Forskrækkelse, hvori hun var, har hun slet ikke lagt Mærke til Ildens Stilling.
Hendes Mand gik igaar Morges til Hopolden, hvor han skulle have Tærske=arbeide hos Huusmand Christen Mortensen og kom først tilbage i Middags=stunden idag, da han havde erfaret at Christen Andersens Gaard var brændt.
Hun antager at Kl. var 8 da hun igaar Aftes gik til Ro og hun sov trygt indtil hun inat blev vækket.
Hun var hjemme hele Dagen igaar, og hun har ingen Mistænkelig Person seet ved Gaarden hverken igaar eller imorges, da hun kom ud.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Huusmand Carl Andersen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at ahns Kone inat Kl. omtrent 2 ½ blev vækket ved at Nogen udenfor Døren bad om de maatte komme ind, og da hans Kone i den Anledning sprang ud af Sengen, kom hun til at see Ildskæret hvorved hun gav sig til at skrige og derved vækkede ham, som sprang op og ilede udenfor.
Ligesom han lukkede Døren op, saae han, at det var Christen Andersens Gaard, der brændte, og kunde han navnlig see Sparrekoblerne over Porten paa nordre Længde staae blanke.
Da Flammerne slog hen imod hans Huus, gik hans Bestræbelser ud paa ved at gjøre sit Tag vaadt at forhindre Antændelse, hvilket ogsaa Lykkedes.
Han var slet ikke hende ved Gaarden førend længere op ad Dagen.
Om Aarsagen til Ildens Opkomst er han intet bekjendt.
Han bemærker, at det var Musikant Niels Andersen, som beboer et Huus mellem hans Huus og Christen Andersens Gaard, der i Nat kom med Barnet paa Armen og vækkede hans Kone.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Musikant Niels Andersen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at da han igaar Aftes kom hjem fra sit Tærskearbeide, gik han tilsengs og sov indtil hans Kone i Nat blev vækket ved at Nogen buldrede paa - hvem det var veed han ikke - og da det forekom hende at der var saa underlig Belysning i Stuen, kaldte hun af ham, der strax sprang paa Gulvet og i den Tanke at Huset brændte over dem, greb han sit syge Barn og ilede med samme over til Carl Andersen, hvem han bankede op.
Gnisterne fløi saa stærkt hen over Huset, at han ikke gav sig Tid til at undersøge, om hans eget Huus brændte, forinden han havde bragt alle sine 5 Børn ud af Huset, thi da gik han først om til den søndre Side og saae han da, at der ikke var Ild i Huset hvorimod Gnisterne kom fra Christen Andersens Gaard, hvis Bygninger stode i Lys Lue.
Paa Grund af den overhængende Fare, der var for Huset, hvori han boede, gav han sig til at flytte ud paa sine Eiendele og han kom saaledes først op ad Dagen til selve Brandstedet.
Hvor Ilden er begyndt veed han ligesaalidt som hvad der har foranlediget den.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Fremstod Indsidder Niels Christiansen af Soderup, der under Sandheds=løfte og Edstilbud forklarede, at han bor i samme Huus som forrige Deponent; i Nat Kl. 2 ½ vaagnede han ved at høre Bragen og da han kastede Øiet ud af Vinduet, saae han at Ildskjær; han foer da paa Gulvet og uden at give Sig Tid til at klæde sig rigtig paa ilede han udenfor og kunde han see at Christen Andersens Gaard brændte, men paa Grund af den stærke Røg, som bar lige paa Huset, kunde han ikke see, hvilken Udstrækning Ilden havde.
Han gav sig da ifærd med at bære Vand og kaste paa sit Tag for at forhindre Ilden fra at fænge og da han var beskjæftiget dermed kom han først sent til Brandstedet.
Nogen Oplysning om Aarsagen til Ildens Opkomst kan han ikke meddele.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.

Dommeren bemærkede at Ilden nu Her i Aften er aldeles slukket og Brandtomten endogsaa ryddet.
Der er anordnet fornøden Brandvagt for Natten.

Forhøret udsat
Politiretten hævet
Harboe
const.
Vidner
Jens Eriksen Peter Christensen

Aar 1868 den 26. Marts blev Meerløse og Tudse Herreds Politiret sat paa Tinghuset i Holbek og i den ordinaire Dommers Sygdomsfrafald administreret af cand.jur.Fuldmægtig Harboe i Henhold til Amtets Konstitution af 4 de d.M. i Overværelse af Retsvidnerne
Vold og Andersen

Hvorda
blev fremlagt bemeldte Konstitution Saalydende (indlemmet i nærværende Udskrift under
18 de d.M. )
blev foretaget
5.Forhøret til Oplysning om at Christen Andersens Gaard
i Soderup den 18. d.M. er afbrændt.

Fremlagt blev til Følge Udskrift af den af Branddirekteuren i Anledning af Branden afholdte Forretning.

Fremstod Politiassistent Samuelsen, der bemærkede at han den 23 de og 24 de d.M. havde været i Soderup i Anledning af Branden, dog uden at det var lykkedes at komme paa Spor efter Aarsagen til Ildens Opkomst.
Hvad de tvende Personer angaar, som Dagen førend Branden havde været i den afbrændte Gaard for at forevise en Fisk, da maatte han bemærke, at disse Personer vare hjemmehørende i Kr.Saaby under Leire Herreds Jurisdiktion, de havde forladt Grønnebjerg Kro den 17. d.M. om Aftenen og vare ankomne til deres Hjem ved Midnatstid, hvad han havde forvisset sig om ved sin nærværelse i Kr.Saaby den 24 de d.M.
Fra Grønnebjerg Kro vare Personerne gaaende igjennem Smidstrup, Kr.Hvalsø og Nr.Hvalsø til deres Hjem og havde saaledes slet ikke berørt Soderup.

Oplæst, vedgaaet: Dimitteret

Forhøret udsat
Politiretten hævet
Harboe
const. Vidner
Vold. Andersen

Aar 1868 den 20. April blev Meerløse og Tudse Herreds Politiret sat paa Tinghuset i Holbæk og administreret af undertegnede constituerede Dommer i Overværelse af Retsvidnerne Andersen og Lund.

Hvorda
blev foretaget

5. Forhøret til Oplysning om at Christen Andersens Gaard i
Soderup er afbrændt den 18. Marts d.A.

Dommeren bemærkede at det var kommen til hans Kundskab, at det var et meget udbredt rygte i den seneste Tid i Soderup, at Ilden som den 18 de f.M. ødelagde Christen Andersens Gaard i Soderup skulle være paasat af Murer Søren Christiansen i Soderup og anføre Rygtet som dennes Motiv, deels at han havde villet, at Ilden fra Gaarden skulle forplante sig til et ham tilhørende Nord for den afbrændte Gaards østre Længde liggende Huus, som i Sommer skulde ombygges, da han selv skulde flytte derind til Efteraaret, dels at Branden skulle Skaffe ham Leilighed til Erhverv.
For om muligt at tilveiebringe nærmere Oplysning om hvad der ligger til Grund for Rygtet, havde Dommeren fundet sig foranlediget til at tilsige Gaardmand Niels Sørensen i Soderup til idag.

Fremstod derefter Gaardmand Niels Sørensen i Soderup, der under Sand=hedsløfte og Edstilbud forklarede, at Murer Søren Christiansens Forhold strax ved Ildens Udbrud lod ham formode, at han Intet vilde have imod at Ilden forplantede sig til hans Nord for den østre Længde af Christen Andersens Gaard beliggende gamle Huus, der ikke beboedes af ham selv men derimod af 3 Indsidderfamilier, thi da Bukkerup Sprøite som var den første der kom tilstede, efter Comparentens Anmodning blev placeret ved en imellem Gaardens nordre Længde og bemeldte Søren Christiansens Huus liggende Halmstak for at forhindre Stakkens Antændelse, hvilken ufeilbarligen maatte have medført, at ikke alene Søren Christiansens Huus men ogsaa hans Gaard tilligemed flere Huse vilde være bleven et Rov for Ilden gik Søren Christiansens Bestræbelser ud paa at faae Sprøiten bort fra Stakken og henved Gaardens vestre Længde hvor der imidlertid Intet var at udrette, da Vinden var Syd til Vest og bar fra de vesten for Gaarden liggende Huse.
Disse Bestræbelser lykkedes ham imidlertid ikke, da Straalemesteren Smed Anders Johansen af Bukkerup var enig med Komparenten i at Sprøiten burde anbringes ved Halmstakken, hvor den med størst Nytte vilde kunne virke til Forebyggelse af Ildens videre Udbredelse.
Lignende Bestræbelser fra Søren Christiansens Side gjentoges atter, da Sprøiten fra Aastrup kom tilstede uden det dog lykkedes ham at faae Sprøiten bort fra den nordre Side af Gaarden.
Smed Mikkel Andersen af Aastrup Hovmark var Straalemester for Aastrup Sprøite.
Han fattede dog ikke dengang nogen Mistanke til Søren Christiansen om at havde foranlediget Ilden, men senere har han fattet Mistanke imod ham, deels fordi hanhar bragt i Erfaring, at denne Mand er i Forlegenhed for Penge til Ombygningen af det fornævnte ham til=hørende Huus, i Hvilket han skal indflytte til Efteraaret og endog forgæves skal have søgt Laan dertil deels i Holbek deels hos Private paa Landet, deels fordi han hørte fortælle at Mureren skal have sagt til Gaardmand Peder Sørensen i Bukkerup, at da han kom op var der endnu ikke Ild i Christen Andersens Gaard, men kun at det brændte ud af Dør og Gavl i den paa nordre Længde værende Udbygning.
Ligeledes har Søren Christiansen svaret Boelsmand Christen Ludvig Jensen som var den første Fremmede, der kom tilstede ved Brandstedet, da han raabte af ham i Forbigaaende, at de alt havde været Noget oppe.
Fremdeles har Huusmand Hans Pedersen af Soderup fortalt ham, at han, som beboer et af de nærmeste Huuse ved den afbrændte Gaard, Strax ved hans Ankomst paa Brandstedet havde truffet Søren Christiansen ikke blot fuldt paaklædt, men endogsaa forsynet med Overtørklæde og lange Støvler, hvilket efter Komparentens Mening tyder paa at Søren Christiansen maa havde havt meget tidlig Kundskab om Ilden, da de andre Naboer saa at sig kom halvnøgne til Brandstedet.
Ligeledes har det vakt hans Forundring, hvad han nu har hørt at Brandlidte Christen Andersens Piger, at de da de om Morgenen som Branden fandt Sted, kom ned til Hans Peder=sens Huus med Brandlidtes nøgne Børn traf Søren Christiansens Sviger=moder som er tilhuse hos sin Svigersøn, der tilstede fuldt paaklædt.
Han maatte fremdeles bemærke, at Murer Søren Christiansen har meget travlt med at fortælle Folk, han kommer i Berøring med, at det om Natten spøger paa Brandstedet; om hans Ytringer i saa Henseende formener han, at Brandlidte og Huusmand Christen Pedersen i Soderup bedst ville kunde meddele Oplysning.
Endelig maatte han tilføie at ligesom Aftægtsmand Anders Vestesen var kommen ud af den brændende Gaard skal Søren Christiansen være kommen til ham og Ytret: Mon hvor den Ild dog kan være kommen fra, den skulde dog aldrig være kommen fra, den Pige, som var ude at hente Spaaner den foregaaende Aften, en Ytring, som forekommer ham forunderlig paa en Tid, hvor der endnu var den største Fare ikke blot for Søren Christiansens eget Huus, men ogsaa for en stor Deel af de øvrige Huse og Gaarde i Byen.

Oplæst, vedgaaet, Dimitteret.

Dommeren bemærkede, at da han vidste at Smed Anders Johansen i Bukkerup var i Byen idag havde han anmodet ham om strax at møde her.

Fremstod Smed Anders Johansen af Bukkerup der under Sandhedsløfte og Ewdstilbud forklarede, at ahn fulgte med Bukkerup Sprøite, ved hvilken han er ansat som Straalemester, den 18 de f.M. til Ildebranden i Soderup.
Ved Ankomsten til Brandstedet hvor Bukkerup Sprøite var den først mødte, blev Sprøieten efter Brandfoged Frederik Nielsens Ordre anbragt ved en Halmstak, der Stod ved den brændende Gaards Nordre Længde, da det kunde skjønnes at paa dette Punkt var Faren for Ildens Udbredelse stærkest.
Saavidt han erindrer var Gaardmand Niels Sørensen i Soderup den Første de talte med paa Brandstedet og var det efter hans Anmodning til Brandfogeden, at Sprøiten blev placeret paa det ovenmeldte Sted.
Han erindrer at medens han som Straalemester var beskjæftiget med at sprøite paa Halmstakken, kom Murer Søren Christiansen af Soderup flere Gange hen til ham og forestillede ham, at hvor han end stod var ingen Fare, men at det derimod var Tilfældet ved det nordvestre Hjørne af den brændende Gaard; der blev imidlertid ikke taget Notits af disse Bemærkninger, da det var Øiensynligt at Faren for Ildens videre Udbredelse var ved Halmstakken, hvorimod der ingen Fare var ved det nordvestre Hjørne af Gaarden.
Søren Christiansen angav saavidt han erindrer som Grund til sine Forestillinger, at han frygtede for at Ilden skulde forplante sig til det aft ham beboede ved den nordvestlige Side af Gaarden belig=gende Huus, hvilket imidlertid ikke godt var tænkeligt, da Vinden bar fra dette.
Siden Branden har han flere Gange talt med Søren Christiansen, men Ildebranden har han ikke været paa Tale imellem dem, dog bemærker han, at han en Dag i den seneste Tid passerede forbi Søren Christiansens Bolig, hvor nogle Mand netop vare tilstede for at assurere hans Bo til Optagelse i Assurancen, kaldet Søren Christiansen af ham og fortalte ham da, at han ikke havde turde ladet være at assurere sit Bo paa Grund af at det spøgede paa Brandstedet, hvilket Spøgen endog havde bevirket, at ha i flere Nætter havde siddet oppe, uden at han dog havde turdet gaae ud, da han ikke havde havt Ro paa sig.
Rygtet om at Søren Christi=ansen Skulde havde foranlediget Branden har vel ogsaa naaet ham, men han kjender ikke dets Oprindelse eller om der ligger noget til Grund for samme.

Oplæst, vedgaaet. Afgtraadt.

Forhøret udsat
Politiretten hævet

Harboe Vidner
const. Andersen Lund

Aar 1868 den 23. April blev Meerløse og Tudse Herreders Politiret sat Paa Tinghuset i Holbek og Administreret af undertegnede Konstituerede Dommer cand.juris.Harboe i Overværelse af Retsvidnerne Vold og Andersen.

Hvorda

blev foretaget

2. Forhøret til Oplysning om, at Christen Andersens Gaard
i Soderup er afbrændt.

Fremstod Smed Mikkel Andersen af Aastrup Mark, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at han af Aastrup Eier er antaget som Straalemester ved Aastrup Sprøite.
I denne Egenskab fulgte han med Sprøiten til Ildebranden i Soderup den 18 de f.M. og kom Aastrup Sprøite tilstede kort efter at Bukkerup Sprøite var ankommen.
Den første Mand han traf ved Brandstedet var Murer Søren Christiansen af Soderup, hvem han af Ubekjendskab til Terrainet spurgte, hvor Sprøiten bedst vilde være at placere og han viste da Sprøiten en Vei uden om Gaarden hen til den vestre Side af denne.
Da han imidlertid strax indsaae, at her Intet var at udrette, da der ingen Fare var for de nærmest liggende Huse, af hvilke Søren Christiansen beboede et, flyttede han strax Sprøiten over til den nordre Side af Gaarden, hvor Faren for Ildens videre Udbredelse var stærkest og blev den navnlig brugt paa en der staaende Halmstak.
Forinden han lod Sprøiten flytte fra den vestre Side af Gaarden til samme nordre Side spurgte han Søren Chri=stiansen, om han havde anvist ham dette Sted af Frygt for sit eget Huus, hvortil denne da svarede: Ja.
Han kjender ikke Rygtet har udpeget nogen bestemt Mand som Gjerningsmand til Ildebranden.
Han erindrer ikke, at Søren Christiansen har henvendt sig til ham, efterat Sprøiten var bleven placeret ved Halm=stakken, for at faae ham til at flytte samme.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Gaardmand Peter Sørensen af Bukkerup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede at han ikke erindrer, hvornaar han saa Murer Søren Christiansen af Soderup paa Brandstedet i Soderup den 18 de f.M. eller om han talte med denne Mand der.
Der har aldrig været nogen egentlig Samtale mellem ham og Sæøren Christiansen om Ildebranden for denne 1 ste Paaskedag da han var hos ham med et Blad, de i Forening holde, men udspandt der sig ikke nogen egentlig Samtale, idet han strax gik bort, efter at havde udrettet sit Ærinde og yttrede han kun at det kom ham uventet med det Arbeide han havde erholdt ved Opførelsen af den afbrændte Gaard.
Søren Christiansen har aldrig for ham udtalt sig om, hvorledes Ildens Stilling var, da han kom op.
At der existerer et Rygte der henpeger til Murer Søren Christiansen som Gjerningsmanden til Ildebranden den 18 de f.M. er ham vel bekjendt, men han kjender ikke nærmere til samme, eller om der ligger noget til Grund for dette.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Boelsmand Christen Ludvid Jensen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at da han kom til Brandstedet i Soderup den 18 de f.M. hvor han nok troer at han var den Første der kom tilstede, kaldte han i Forbigaaende af Murer Søren Christiansen og svarede denne ham da, at de alt havde været Noget oppe og saae han ogsaa nok igjennem Vinduet til Søren Christiansens Stue, at denne og Kone vare oppe og paaklædte.
Til Søren Christiansens Svigermoder saae han derimod Intet.
I den senere Tid har Rygtet vel ogsaa naaet ham om, at det skulde spøge paa Brandstedet og troer han nok at dette Rygte hidhører fra Murer Søren Christiansen, idetmindste har denne sagt ham engang han var inde hos ham med nogle Blade, at han ikke havde Ro om Natten, fordi det spøgede paa Brandtomten men havde han ikke turde vovet sig ud for at see hvad det var saameget mere som hans Hund ikke engang var til at faae ud, naar han om Natten har villet lukke denne ud.
Grunden til Spøgeriet formente Christiansen at være den at det ikke var gaaet efter Ønske med Branden, idet der ikke var brændt saameget der skulde.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Huusmand Hans Pedersen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at da han, som beboer et Vest for den afbrændte Gaard liggende Huus, kom tilstede paa Brandstedet den 18 de f.M. var Taget paa den nordre Længde alt falden, ligesom Ilden ogsaa havde udbredt sig til Gaardens vestre Længde.
Strax ved hans ankomst til Brandstedet, traf han Murer Søren Christiansen staaende ved den vestre Længde fuld paaklædt med lange Støvler paa og et Overtørklæde om Halsen, men talte han ikke videre med denne Mand og han løb til Stuehuslængden.
Han bemærker, at samtidig med han forlod sit Hjem, kom Christen Andersens Piger derind medhans mindste Børn.
Han kan ikke erindre, om Søren Christiansens Svigermoder var kommen til ham førend han begav sig til Brandstedet.
Han har ikke talt med Søren Christiansen efter Branden angaaende denne.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Aftægtsmand Anders Vestesen af Soderup, der under Sandheds=løfte og Edstilbud forklarede, at imedens han stod udenfor den brændende Gaards vestre Længde den 18 de f.M. om Morgenen kom Murer Søren Christiansen hen til ham, der var ene, og spurgte ham, hvor Ilden dog kunde være kommen fra og da han hertil svarede, at det vidste han ikke, tilføide han, om den ikke kunde hidhøre fra En af Pigerne der den foregaaende Aften havde været inde at hente Spaaner i Udbygningen paa den nordre Længde, men svarede han hertil at det kunde han ikke tro.
Videre Samtale fandt ikke Sted mellem ham og Søren Christiansen og han erindrer ikke,m at Christiansen senere har udtalt nogen Formodning til ham om hvorledes Ilden er opkommen eller overhovedet har indladt sig med ham om Branden.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Brandlidte Christen Andersens Pige, Marie Andersen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at det første hun foretog sig efterat hun selv var bleven vækket vad at Gaarden brændte og havde faaet kaldt af Aftægtsmanden, var at bringe sin Husbonds lille Pige ned til Huusmand Hans Pedersen; hun var kun lige indenfor Døren hos denne of aflevere Barnet til hans Kone, saaat hun ikke saae om der var Andre tilstede;
navnlig saae hun ikke om Murer Søren Christiansens Svigermoder alt var ankommen;
til Hans Pedersen saae hun intet.
Da hun derfor vendte tilbage til den brændende Gaard traf hun Søren Christiansen komme gaaende op langs med den vestre Længde og var han da fuld paaklædt med et Overtørklæde om Halsen, men lagde hun ikke Mærke til hvade han havde paa Benene.
Han sagde da til hende: See! hvordan der seer ud hos Eder, og svarede hun hertil Ja!
uden at der dog udspandt sig nogen videre Tale imellem den.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Brandlidtes Pige Ane Sophie Nielsen af Spoderup, der forklarede, at hun ikke er istand til at erindre, om Murer Søren Christiansens Svigermoder var tilstede hos Hans Pedersen, da hun den 18 de f.M. kom derind med sin Husbonds mindste Barn, men da hun anden gang kom derhen, var denne Kone der tilstede.
Hun saae ikke noget til Murer Søren Christiansen, da hun kom af den brændende Gaard.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Brandlidte Gaardmand Christen Andersen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at da Rygtet om, at det spøgede paa det Sted, hvor hans Gaard havde staaet, naaede til ham, fandt han Anledning deraf til at indlede en Samtale desangaaende med Murer Søren Christiansen, der arbeider hos ham ved Opførelsen af hans afbrændte Gaards Bygninger fordi Rygtet udpegede denne som Ophavsmand til samme.
Under denne Samtale sagde Søren Christiansen blandt Andet til ham, at det spøgede nu saa Stærkt paa Brandtomten, at det vistnok ikke blev at boe der længere, da det endogsaa gik saavidt, at det bankede om Natten paa Vinduerne, Christiansen udtalte sig imidlertid ikke nærmere, men skal have udtalt sig nærmere i saa Henseende til Kjøbmand Jensen i Soderup.
Han veed ikke Andet af Rygtet, at Christiansen skulde have forsøgt paa at faae Sprøiten bort fra den ved nordre Side af Gaarden staaende Halmstak, thi den Nat Gaarden brændte var han saa fortumlet, at han ikke gav Agt paa hverken hvor Sprøiterne bleve anbragte eller hvad Folk i det Hele foretog sig.
Det er ham bekjendt, at Christi=ansen havde et han tilhørende Huus beliggende bag ved Halmstakken, hvilket maatte være brændt hvis der kom Ild i Stakken og at Christiansen i Sommer skulde ombygge dette Huus, da han selv skulde flytte ind i det til Efteraaret.
Han bemærker, at sidste Efteraar kjørte Christiansen engang med ham til Holbek i den Hensigt at ville søge et Laan, men om han udførte sin Hensigt eller hvad udfaldet af hans Bestræbelser i saa Henseende blev, veed han ikke, thi den Sag er ikke bragt paa Tale imellem dem senere.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Forhøret udsat.

Politiretten hævet.

Harboe Vidner
const. Vold. Andersen.

Aar 1868 den 25. April, blev Meerløse og Tudse Herreds Politiret sat paa Tinghuset i Holbek og administreret af undertegnede constituerede Dommer cand.juris. Harboe i Overværelse af Retsvidnerne Vold og Andersen.

Hvor da
blev foretaget:

Forhøret til Oplysning om at Christen Andersens Gaard
i Soderup er afbrændt den 18ÞMarts d.A.

Fremstod Brandfoged Gaardmand Frederik Nielsen af Bukkerup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at da han ankom til Brandstedet i Soderup de 18 de f.M. med Bukkerup Sprøite traf han først der Gaardmand Niels Sørensen i Soderup, som anmodede ham om at placere Sprøiten ved en ved den brændende Gaards nordre Længde Staaende Halmstak, da han frygtede for at hvis Ilden skulde faae fat i denne vilde saavel hans Gaard som nogle flere Eiendomme være udsatte for den største Fare.
Da han ogsaa skjønnede, at Faren for Ildens videre Udbredelse paa det betegnede Sted var størst, blev Sprøiten Sat i Virksomhed paa Stakken.
Ved han Ankomst til Brandstedet saae han Murer Søren Christiansen af Soderup staaende fuld paaklædt med Lange Støvler og Udenomstørklæde paa udenfor Gaardens nordre Længde.
Han erindrer ikke, at der blev vexlet noget Ord den Nat imellem ham og Søren Christiansen og han kan heller ikke huske, om Christiansen var henne ved Sprøiten for at faae denne placeret andetsteds, i hvilken Anledning han dog maa tilføie, at ahn ingenlunde til Stadighed var tilstede ved Sprøiten.
Hvem der holdt Slangen til Sprøiten medens denne var placeret ved Stakken, kan han ikke erindre.
Han har ikke talt med Søren Christi=ansen efter Branden.
Til det existerende Rygte om Aarsagen til Branden kjender han ikke videre end at det ogsaa har naaet ham, at Søren Christiansen skal have meget travlt med at fortælle hvorledes det spøger paa Brandstedet.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Kjøbmand Emil Jensen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at hans Huus er beliggende skraas for den afbrændte Gaards nordre Længde;
han blev den Nat Ilden fandt Sted vækket ved, at hans Hund gjøede og da han slog øinene op saae han af Skjæret paa sit Sovekammervindue at der maatte være Ildløs; Han fik da kastet nogle Klæder paa sig og ilede udenfor og op til den brændende Gaard.
Det forekommer ham, men med Bestemthed tør han ikke udtale det, at han saa Murer Søren Christiansen, da han løb op mellem dennes Huus og den brændende Gaard, staae udenfor sit Huus; om denne den gang var fuld paaklædt, har han ikke lagt Mærke til.
Han talte ikke det han kan erindre med Søren Christiansen den Nat Branden fandt Sted eller Dagen derefter.
Da han derimod for omtrent 14 Dage siden havde Søren Chri=stiansen i sit Huus for at opsætte en Kakkelovn, fortalte denne ham uden nogen Anledning fra hans Side, at det spøgede paa Brandstedet og da han ytrede sin Tvivl om, at saadant Noget kunde existere sagde Christiansen, at det maaske var, fordi Hensigten ikke var opnaaet, men han svarede dertil, kan han ikke huske og blev Samtalen ikke videre forsat.
Han modtog det Indtryk af Søren Christiansens Ytring at det hans Tanke at der skulde brænde flere Steder i Soderup.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Huusmand Hans Pedersens Kone Caroline Sørensen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at det er hende umuligt at erindre, om Søren Christiansens Svigermoder den Nat Christen Andersens Gaard brændte kom tilstede i hendes Huus før eller efter de Brandlidtes Piger vare komne ned til hende med 2 nøgne Børn, men hun kom ihvertfald temmelig tidlig der tilstede og var hun ved sin Ankomst ikke fuldkommen paaklædt.
Søren Christiansens Svigermoder havde sin 5 aarige Dattersøn med sig og var denne fuldt paaklædt.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Fremstod Huusmand Christen Pedersen af Soderup, der under Sandheds=løfte og Eedstilbud forklarede, at han boer i samme Huus som Murer Søren Christiansen.
For godt en 14 Dagstid siden da han en dag stødte sammen med Mureren udenfor Huset, spurgte denne ham om han mærkede Pusleriet og da han hertil svarede Nei, blev Samtalen ikke videre fortsat imellem dem, idet Mureren ikke udtalte sig nærmere.

Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.

Forhøret udsat
Politiretten hævet

Harboe Vidner
const. Vold. Andersen.

Aar 1868 den 30. April blev Meerløse og Tudse Herreds Politiret sat paa Tinghuset i Holbek og administreret af undertegnede konsti=tuerede Dommer cand.juris. Harboe i Overværelse af Retsvidnerne Vold og Andersen.

Hvor da
blev foretaget

4. Forhør til Oplysning om at Christen Andersens
Gaard i Soderup er afbrændt den 18.Marts d.A.

Dommeren bemærkede, at de Deponenter der skulde være mødte idag, vare udeblevne, uden at Grunden dog hertil vides, da tilsigelsen ikke er kommen tilbage.

Forhøret udsat Politiretten hævet

Harboe Vidner
const. Vold. Andersen.

Aar 1868 den 4 de Mai blev Meerløse og Tudse Herreds Politiret sat paa Tinghuset i Holbek og administreret af undertegnede consti=tuerede Dommer cand.juris. Harboe i Overværelse af Retsvidnerne Vold og Andersen.

Hvor da
blev foretaget

4. Forhøret til Oplysning om at Gaardmand Christen Andersens
Gaard i Soderup er afbrændt den 18.Marts d.A.

Fremstod Indsidder Jens Madsens Enke Maren ChristensDatter af Soderup, der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at hun er tilhuse hos sin Svigersøn Murer Christiansen i Soderup.
Hun har et lille Værelse ved siden af sin Svigersøns og Datterens egen Stue og staar Døren imellem Stuerne altid aaben om Natten.
Den Nat Christen Andersens Gaard brændte, laae hun vaagen i sin seng hun sover nemlig kun daarligt om Natten paa Grund af Svagelighed og sin Høie Alder, 73 Aar - og hørte hun da sin Svigersøn springe paa Gulvet og raabe til hende, at der var Ildebrand.
Hun foer da op og fik et Skjørt paa sig; da hun kom ind i sin Svigersøns Stue, stod denne og klædte sig paa, medens hendes Datter gav Sønnen som ligger hos hende, nogle Klæder paa.
Da hun kom ind i sin Svigersøns Stue kunde hun see Skjæret af Ilden paa Vinduet.
Da hendes Svigersøn havde faaet nogle Klæder paa, lukkede han Døren fra Stuen op og gik ud.
Efter at hun og Barnet havde faaet nogle Klæder paa, gik hun med dette hen til Huusmand Hans Pedersen i Soderup, hvor hun derefter forblev.
Aftenen forud gik saavel hun som hendes Svigersøn og Datter samtidig tilsengs og er hun vis paa at Ingen af dem har været oppe om Natten før hun som forklaret hørte sin Svigersøn springe pa Gulvet og raabe til hende; thi da hun den største Deel af Natten laae vaagen, kunde hun høre dem snorke.
Hendes Svigersøn havde ikke da Branden fandt sted sine Eiendele assurerede men er dette skeet efter Branden.
Hun kjender ikke hvad der har foranlediget den Ildebrand, hvorved Christen Andersens Gaard afbrændte, og hun har heller ikke efter Branden hørt Noget derom.

Oplæst, vedgaaet. Aftraadt.

Dommeren bemærkede, at Deponentindens Afhøring havde været forbundet
med stor Vanskeligjhed paa grund af hendes Døvhed.

Fremstod Murer Søren Christiansens Hustru Kirsten Jensen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at hendes Moder er tilhuse hos dem og beboer hun en lille Stue, der ligger op til den af og hendes Mand beboede Stue; da hendes Moder er meget gammel og svagelig, staar Døren til hendes Kammer fra deres Stue altid aaben om Natten.
Den 17 de d.A. som Christen Andersens Gaard om Natten afbrændte, kom hendes Mand hjem om Aftenen i Mørkningen fra sit Arbeide og de sadde da alle i deres Stue indtil Kl. vel var 9 ½
da de gik tilsengs.
Hvorlænge hun derefter har sovet, veed hun ikke, men hun blev vækket midt om Natten ved at hendes Mand sprang paa Gulvet og gav sig til at raabe og skrige og da hun derefter slog Øinene op, saae hun Skjæret paa Vinduet i Stuen, der vender ud mod Christen Andersens Gaard, at denne brændte.
Hun sprang derefter paa Benene og gik hen og saae gjennem Vinduet, at Ilden var i den nordre Længde af Christen Andersens Gaard; hun fik derefter, forinden hun selv tog nogle Klæder paa, sin lille Søn klædt paa, hvorpaa hun sendte denne tillige med sin Moder ned i Byen.
Det første hendes Mand foretog sig efterat han var kommen paa Benene, var at gaa udenfor og vække Christian Pedersens Kone som boer i samme Huus, som de; han vendte derpaa tilbage og tog nogle Klæder paa, hvorpaa han begav sig ud for at see om Gaardens Folk vare oppe.
Hendes Mand kom senere hen atter ind og tog han da sine Støvler paa, da han ikke kunde holde ud at gaae med Træsko paa.
Hun gav sig derefter til at pakke sammen paa deres Tøi for at hun i en Fart kunde faae det ud, hvis Ilden skulde forpl=ante sig til deres Huus, hvad der fra først af var stor Udsigt til;
hun bar ogsaa deres Sengeklæder bort.
Deres Tøi var da Branden fandt sted assureret for 500 Rdl. men er Assurancen forhøiet med omtrent 200 Rdl. ved en forretning som Sogne=taxationsmændene havde afholdt efter Branden; de havde nemlig efterat Assurancen i sin Tid blev tegnet anskaffet ikke faa værdifulde Stykker, hvorfor de besluttede at lade omassurere.
Hendes Mand eller hun havde ikke været ude af Sengen fra de om Aftenen de 17Þ Marts d.A. gik tilsengs og indtil de vaagnede om Natten og saae Ilden.
Hun kjender ikke Aarsagen til Ildens Opkomst i Christen Andersens Gaard.
Hun bemærker, at hendes Mand efter Branden flere gange om Natten har vækket hende og talt til hende om, at det puslede ved Brandstedet, men hun antager kun, at disse Ytringer ere fremkaldte ved, at hendes Mand endnu ikke har kunnet forvinde den Skræk, hvori han kom ved om Natten at blive vækket ved at Ilden saa at sige hængte over Hovederne paa dem.

Oplæst, vedgaaet. Aftraadt.

Fremstod Murer Søren Christiansen af Soderup, der under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at han har boet i det Huus der ligger Nord for Christen Andersens Gaard i Soderup i 5 eller 6 Aar; ifjor kjøbte han Huset tilligemed et andet Huus, der ligger nordøstlig for Christen Andersens Gaard og afhændede han strax efter Kjøbet sit iboende Huus dog saaledes at han skulde vedblivende boe i samme indtil November d.A.
Da han solgte sit iboende Huus besluttede han sig til i løbet af indeværende Sommer at ombygge det nævnte andet af ham kjøbte Huus for at han kunde flytte ind i det til November
i A. dog har han i Vinter i den Henseende gjort Indkøb af Materialer.
Den 17 de Marts d.A. om Aftenen Kl. omtrent 8 vendte han tilbage fra sit Arbeide hos Peter Andersen Prøvegaarden, og var han derefter hjemme indtil han tilligemed sin Hustru og Svigermoder gik tilsengs Kl. imellem 9 og 10.
Han vaagnede om Natten, hvad klokken var veed han ikke, ved en underlig knitrende Lyd og da han derefter sprang paa Gulvet, saae han Skjæret paa Vinduet, der vender ud mod Christen Andersens Gaard, at der maatte være Ildebrand; han gav sig derefter til at Skrige for at vække sin Hustru og Svigermoder, hvorpaa han gik hen til Vinduet og saae at Ilden var i den nordre Længde af Christen Andersens Gaard og var Ilden dengang stærkest over Boden.
Enten i det bare Linned eller i det høieste iført Underbuxer, lukkede han Laasen paa Døren til Stuen, som ikke havde været oplukket fra han gik tilsengs om Aftenen, op, og gik ud og dundrede paa sin Naboes Dør for at vække denne.
Han vendte derefter tilbage til sin Stue, hvor han iførte sig sin Arbeidsdragt, tog et par Træsko paa og gik udenfor, hvor han tog en Steenhammer i den Henseende at ville slaae ind paa Væggen, for at kunde drage sit Tøi ud, da han frygtede for at Ilden skulde forplante sig til hans Huus.
Imedens han stod inde i sin Stue og klædte sig paa, passerede en Person, som han ikke veed hvem var, forbi Vinduerne og spurgte om de var oppe og svarede han hertil: Jo! vi er oppe.
Efter hvad han senere har erfaret skal denne Mand have været Boelsmand Christian Ludvig Jensen af Soderup.
Noget efterat han var kommen indenfor sit Huus og stod og iagtog Ildens Gang for at være ved Haanden, hvis Ilden skulde forplante sig til hans iboende Huus, hvad der var overhængende Fare for, da hans Huus kun laae 13 a 15 Alen fra den brændende Gaards nordre Længde, ankom Bukkerup og Aastrup Sprøiter efter hvad han antager samtidigen.
Han henvendte sig til Sprøiteføreren for Aastrup Sprøite Smed Mikkel Andersen ved dennes Ankomst paa Brandstedet og viste ham da denne med Sprøiten op mellem hans iboende Huus og den brændende Gaard for at han kunde være saa meget sikkere paa at Ilden ikke skulde forplante sig til Huset; da Sprøiteføreren imidlertid saae at Faren paa Grund af Vindens Retning ikke var stærkest der, blev Sprøiten ført hen ved en Halmstak som stod ved den østlige Side ad den brændende Gaards nordre Længde, idet det blev antaget, at Faren for Byens andre Gaarde og Huse vilde være meget stor, hvis denne Stak antæntes.
Efterat Aastrup Sprøite var bleven placeret ved Halmstakken, gjorde han ingen Forsøg paa at faae denne flyttet.
Om han har stillet en lignende Anmodning til Smed Anders Johansen i Bukkerup der ved Branden mødte som Straalemester for Bukkerup Sprøite, som han stillede til Mikkel Andersen om at komme hen til det nordvestre Hjørne af den brændende Gaard, ved hvilket hans iboende Huus laae, kan han ikke med Bestemthed nu erindre, men det er nok muligt, thi han ansaae sit Huus udsat for overhængende Fare.
At han maaske den Nat Branden fandt Sted, har bedømt Forholdene feil og ikke har havt noget aabent Øie for hvor Faren var størst, men han vel maa kunde undskyldes, naar man tager i Betænkning at han var bleven aldeles forstyrret ved at blive vækket ved at see Ilden hænge over Hovederne paa dem.
Han indrømmer det Rimelige i, at hvis Halm=stakken som stod ved den nordøstlige Side af den brændende Gaards nordre Længde, var bleven antændt vilde Ilden letteligen have for=plantet sig til hans andet nordøst for Gaarden beliggende Huus, men da han henvendte sig til Sprøiteføren for Aastrup Sprøite for at faae Sprøiten placeret ved hans nu beboede Huus, havde han ikke Tanken henvendt paa andet end sit iboende Huus; Han havde da Branden fandt Sted sine eiendele assurerede for 499 Rdl. 64 Sk. men da han siden han fik denne Assurance tegnet medens han boede i Bukkerup for en 6 Aar tilbage, havde anskaffet sig en deel forskjellige Gjenstande, lod han efter Branden sine Eiendele omassurere og bleve de da taxerede til 747 Rdl, for hvilket Beløb han nu har Assurancen tegnet.
Et par Timers Tid efter Ildens Opkomst eller saadan omtrent, gik han ind og iførte sig et Par lange Støvler, fordi han ikke vilde være vaad under Branden eller have sine Buxer og Strømper brændte om han ved den Lejlighed ogsaa tog et Udenomstørklæde paa eller han alt tidligere havde taget et saadant paa, er det ham umuligt at erindre.
Det forholder sig rigtigt at han ifjor Efteraar søgte Laan i Holbek, hvilket Laan han vilde anvende til den forestaaende Ombygning af hans Huus men erholdt han Intet hos Holbek Kjøbstads Sparekasse, hvor han i saa Henseende henvendte sig, fordi han endnu ikke havde sin Adkomst iorden.
I løbet af Vinteren har han hos Gaardmand Hans Christensen i Bukkerup erholdt Laan paa 50 Rdl, og er det hans Agt at tage yderligere Laan til Ombygningen af Huset.
Han erindre nok, at han til en Person paa Brandstedet, men om det var Aftægtsmand Anders Westesen veed han ikke, har ytret, om Ilden ikke kunde hidhøre fra en af Brandlidtes Piger der den foregaaende Aften havde været nede at hente Spaaner i Udbygningen ved nordre Længde og blev han foran=lediget til denne Ytring ved, at da han først opdagede Ilden, brændte det stærkest ved Udbygningen, hvorfor han antog at Ilden maatte være begyndt der.
Han indrømmer at han til mange har udtalt sig om, at han flere Gange om Natten efterat Branden har stedfunden, er blevet vækket vedat, at Noget ligesom puslede udenfor, men maa han antage, at disse Syner hidhører fra at han endnu ikke har forvundet den Skræk, hvori han kom ved at blive vækket ved at hele hans Stue ligesom stod i Lys Lue.
Han vedgaar, at han en Dag i forrige Maaned da han var hos Kjøbmand Jensen i Soderup for at gjøre Noget ved en Kakkelovn, yttrede sig om Pusleriet eller Spøfgeriet og at han ved denne Leilighed yttrede til Jensen: hvem ved, om Bestemmelsen er opnaaet eller om der skulde brænde mere.
Ved denne Yttring tænkte han paa hvis det var onde Mennesker, der havde foranlediget Branden af Christen Andersens Gaard, kunde Man jo ikke vide om de ville fortsætte deres Virksomhed.
I Søndags for 8 dage siden, er først det Rygte at han skulde være Gjerningsmanden til den Christen Andersens Gaard overgaaede Ildebrand naaet til ham, men han forsikre at han er aldeles uskyldig i hvad Rygtet paasiger ham, idet han hverken har havt Lod eller Andel i Branden eller at vide det Mindste om Aarsagen til samme.
Oplæst, vedgaaet,
Samtlige Deponenter dimitterede.
Forhøret blev derefter sluttet til Beskrivelse.
Politiretten hævet.
Harboe Vidner
const. Vold. Andersen ___________________________________
Udskriftens Rigtighed bekræfter Harboe
const.

-------------------------------------------------------------------
FT 1870 SODERUP 01-02-1870.
Christen Andersen............................................. 31 Aar,
Ane Arildsen........................................................32 Aar,
Inger Marie Andersen......................................... 10 Aar, }
Anders Vesti Andersen....................................... 8 Aar, }
Maren Kirstine Andersen.................................... 6 Aar, }
Karen Marie Laurine Andersen.......................... 1 Aar, } Deres Børn.
Anders Vestisen................................................. 73 Aar, Aftjent (?)
------------------------------------------------------------------

Samtlige personer i husstanden

Holbæk, Merløse, Soderup, Soderup, gaard, 4, FT-1880, B0523
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christen Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,41 Gift husfader, gaardejer Kr. Eskildstrup sogn, Holbæk Amt
Ane Arildsdatter,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,42 Gift hans hustru ligeledes [Kr. Eskildstrup sogn, Holbæk Amt]
Inger Maria Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,20 Ugift deres børn Soderup sogn
Anders Vesti Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,18 Ugift deres børn do [Soderup sogn]
Maren Kirstine Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,16 Ugift deres børn do [Soderup sogn]
Karen Maria Laurine Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,11 Ugift deres børn do [Soderup sogn]
Hans Peter Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,9 Ugift deres børn do [Soderup sogn]
Ane Vikthoria Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,7 Ugift deres børn do [Soderup sogn]
Anna Sofie Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,4 Ugift deres børn do [Soderup sogn]
Lavra Andersen,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,2 Ugift deres børn do [Soderup sogn]
---------------------------------------------------------------------

Døde Mandskøn Soderup 1889.
Nr. 8. Død 4 Juli begravet 10 Juli. Christen Andersen Gift Gaardmand i Soderup, 51 Aar.
---------------------------------------------------------------------