Biografi for: Marchen Dirchsdatter

Fra Filmapole: 4792 Lokalhistorisk Samling
Københavns Amtstuedistrikt Tårnby Hovedbibliotek
Skifteprotokol 2770 Kastrup
(Kongens gods i Københavns Amt)
1705 - 1710 Forts.
1710 - 1714 Beg.

Vedrørende Skifte

på

Gård No 1
i Skelgaarde på Amager

Skifte mellem

Hans Pedersen
(gårdmand på Gård No. 1 i Skelgaarde)

og hans børn:

Peder Hansen
Cornelis Hansen

samt hans barnebarn:

Kirsten Michels Datter

Den afdøde hustru og moder var:

MARCHEN DIRICHS DATTER
(begravet søndag d. 6. september 1711)

OBS! Hans Pedersen var min tip-7 oldefar og Marchen Dirichs Datter var min tip-7 oldemor.
Barnebarnet, Kirsten Michels Datter, var min tip-5 oldemor.

Anno = 1712 Den 28 January Efter giorde tilliusning er holdet Shiftte og Deelling eftter Sl: afgangne Marchen Dirichs Daatter Boekone i Skielgaard paa gl: Amager, Imellem Hendes eftterladte Hosbonde Hans Pedersen ibidem og den Sl: Quindes Eftterladte Børn Nemlig

Peder Hansen 20 aar gl: Hans Curator og tilsiunsMand Jan Raagaard i Sundbyevester,
Cornelius Hansen 17 aar gammel, Hans formyndere faderen Hans Pedersen Self paataget sig at vere, og

Margrete Hans Daatter Sl: Michel Hansens i Sundbyevester som ved døden er afgangen, Hindes eftterladte Eeniste Barn Kirsten Michels Daater 5 aar gl: for Hinde Morfaderen Hans Pedersen sig paataget at Være formyndere, paa den Ene, Samt Sterfboets Creditorer paa den anden Side, Ofververende paa Kongl: Mayste og Rettens Vegne, Var Ambtsforvalteren over Kiøbenhauns Ambt
Jochum Friderich Rhoede, som boets forefundene Midler Ved Olle Madsen og Jens Pedersen i Sundbyevester Loed Registere og Vurdeere, og dereftter afhandlet som følger;

Gaardens Buigning og Brug bestaaende udi een otting med Ploug, Harve og Tromle, Sambt 2de Jernkakelofne, En indmuuret Brøgerkiedel, og ellers Huis mur og Nagelfast
er ansat for 670 Sl.dlr.

Een otting Part Brug i Knud Dirichsens gaard i Tømmerup 320 Sl.dlr.

Korn tærske og utærsken.
1 Negerum Rug 12 Sl.dlr.
3de Negerum Biug ansat for 42 Sl.dlr.
1 Hafrestak for 24 Sl.dlr.

Heste og Qveg
1 Sort og 1 Sortebrun Hest 60 Sl.dlr.
1 Brunstiernet og 1 Sort blisset Dito 40 Sl.dlr.
2 Brune Dito 20 Sl.dlr.
1 Sortebrun og brun Dito 10 Sl.dlr.
1 Rødsordt og 1 Sort Dito 6 Sl.dlr.
8 Kiør a´ 7½ Sl.dlr. 60 Sl.dlr.
Faar = 10 stxer a´ 1½ Sl.dlr. 15 Sl.dlr.

Paa Gaarden
1 Beslagen Vogn med fading 12 Sl.dlr.
1 gl: dito 6 Sl.dlr.
1 Dito med Høstletter 4 Sl.dlr.
1 gl: Dito 2 Sl.dlr.
1 Slæde med Cane 2 Sl.dlr.

I den Store Stue:
1 udtroken Egebord 4 Sl.dlr.
1 Liden Steenskive 1 Sl.dlr. 2 mark
1 Wraaskab 1 Sl.dlr. 2 mark
1 Seng med Klæderne tæppe og omheng 8 Sl.dlr.

Paa Kielderen
1 udtroken Egebord 2 Sl.dlr.
1 gl: Wraaskab 1 mark 8 skilling
1 Kiiste 2 Sl.dlr.
1 Lidet Egeskrin 2 mark
2 Kistebenker 1 Sl.dlr. 2 mark
1 Deignetrug 3 mark
1 Seng med Klæderne 20 Sl.dlr.

Paa Loftet
2de Meyereeder med Leer 3 mark
MelkeReedskabet 2 Sl.dlr.
3 gl: øltønder 3 mark

I Kiøckenet
2 Kaaberkiedeler 5 Sl.dlr.
2 Messing Dito 1 Sl.dlr. 2 mark
1 gl: Dito 1 mark 8 skilling
3de treefødder 1 mark 8 skilling
1 Jern gryde 1 Sl.dlr.
1 Kaaberpande 1 mark 8 skilling
1 Messing Lysestage 1 mark 8 skilling
2 gl: Spande og 2de tørve Jern 1 Sl.dlr. 2 mark

Summa forbesmte Boets Midler bedrager Penge 1363 Sl.dlr. 8 skilling

De tilstedeverende blefve tilspurt om der var videre boet til beste, end anført er Hvortil blef svaret Ney; Hvorimod angafves eftterskrefne Boends besvering og gield, Nemblig, først afgaar Boet besætningen til gaarden og den Part gaards som før anført er Dessen Confervation Nemblig,

8 Heste a` 20 Sl.dlr. er 160 Sl.dlr.
Ploug Harve og Tromle 20 Sl.dlr.
Rug 4 tdr til Sæden a´ 10 mark er 10 Sl.dlr.
Biug 22 tdr. a´ 7 mark er 38 Sl.dlr. 2 mark
and: 7 tdr a´ 4 mark er 7 Sl.dlr.
Wiker 1 tdr 2 Sl.dlr.
Giør 237 Sl.dlr. 2 mark

Widere gield i Boet hafde Hans Pedersen ey at angifve og icke heller ville hafve noget meere opført enten til sin begrafvelse eller i anden maader, Saasom hand anlovede til hvad anden Retmessig Gield i Boet Kunde Vere self dertil at svare i Summa bemte
Gield beløber udi alt 237 Sl.dlr. 2 mark

Naar samme fradrages Boets Midler, Blifver til ofvers imellem Faderen og Børnene
Nemblig 1125 Sl.dlr. 2 mark 8 skilling

Hvoraf Faderen tilkommer half Part 562 Sl.dlr. 3 mark 4 skilling
og Børnene den anden halfve Part 562 Sl.dlr. 3 mark 4 skilling

Mens faderen eftter foregifvende hafde forhen anlofret at Svare sine Børn Sex hundrede Sl.dlr. i alt, som hand og fremdeellis der Ved forblifver, at de nyder 600 Sl.dlr. Reede Penge og da faae Peder Hansen deraf 200 Sl.dlr. Cornelius Hansen 200 Sl.dlr. Kirsten Michels Daatter 200 Sl.dlr.

Derforuden anlofvede faderen Hans Pedersen at holde hans Søn Cornelius Hansen til beste een god opreed Seng Nemblig 1 overdyne 2de underdyner og 2de HovedPuder Sambt 2 par Lagner Ligewiis som hans andre Sødskiende Haver bekommet og det i sin tid naar hand det begierre at Vere parat; Hvorda Børnenes Arfvelodder forblifver i boet indtil Videre Hans Pedersen betroed, Som og self haver paataget sig at Vedkommende naar paaseis, dertil at Svare Saavel som og Creditorerne og alle de noget Retene sig i boet haver at fordre, Saa at ingen sig med billighed noget i saa maader over Hamem skal have at besverge, Men hand forpligtet Sig at holde Rettens Middel for alt her udinden Skadesløs, Hvormed da dette Skiftte saaledis i Venlighed er Sluttet og til Endebragt, Datum Skiftestedet
ut supra

Hans Pedersen Jan Jansen Dirich D. C. S. Cornelsen

Olle Madsen Wuderingsmand Jens Pedersen

Foranstående skifte er her efterfølgende forsøgt omskrevet i et mere moderne og almindeligt dansk således:

Den 28. januar 1712 Efter at der er foretaget tinglysning er der foretaget skifte og deling efter salige og afdøde Marchen Dirichs Datter, bondekone i Skelgaard på gamle Amager, imellem hendes efterladte husbond Hans Pedersen, samme sted og den salige kvindes efterladte børn, nemlig:
Peder Hansen, 20 år gammel. Hans kurator og tilsynsmand (værge) Jan Raagaard i Sundby Vester.
Cornelius Hansen, 17 år gammel. Hans fader, Hans Pedersen, påtog selv at være hans værge.
Margrethe Hans Datter, salige (afdøde) Michel Hansen´s hustru, som er afgået ved døden, dennes efterladte og eneste barn Kirsten Michels Datter, 5 år gammel. Morfaderen, Hans Pedersen, påtog selv at være hendes formynder.
Alle på den ene side. Samt på den anden side dødsboets kreditorer.

På Kongelig Majestæts og rettens vegne, blev skiftet og delingen overværet af Amtsforvalteren over Københavns Amt: Jochum Friderich Rhoede.
Boets forefundne midler blev registreret og vurderet af: Olle Madsen og Jens Pedersen i Sundby Vester og rapporteret som følger:

Gårdens bygninger og brug bestående af en otting med plov, harve og tromle, samt 2 jernkakkelovne og en indmuret brøgerskedel. Og ellers hvad der er mur- og nagelfast er ansat til
670 Slettedaler

En otting part-brug i Knud Dirichsens gård i Tømmerup 320 Sl. dlr.
(OBS! Knud Dirichsen var svoger til (1278) Hans Pedersen).

Korn: Tærsket og utærsket:
1 negerum rug 12 Sl. dlr.
3 negerum byg ansat til 42 Sl. dlr.
1 havrestak til 24 Sl. dlr.

Heste og Kvæg:
1 sort og 1 sortbrun hest 60 Sl. dlr.
1 brunstjernet og 1 sortblisset hest 40 Sl. dlr.
2 brune heste 20 Sl. dlr.
1 sortbrun og 1 brun hest 10 Sl. dlr.
1 rødsort og 1 sort hest 6 Sl. dlr.
8 køer á 7 ½ Sl. dlr. 60 Sl. dlr.
10 stk. får á 1½ Sl. dlr. 15 Sl. dlr.

På Gården:
1 beslået vogn med sidder 12 Sl. dlr.
1 " " " " gammel 6 Sl. dlr.
1 " " " " med høsletter 4 Sl. dlr.
1 " " " " " " gammel 2 Sl. dlr.
1 slæde med kane 2 Sl. dlr.

I den store stue:
1 egebord med udtræk ……………………..4 Sl. dlr.
1 lille bord med stenplade 1 Sl. dlr. 2 mark
1 vråskab 1 Sl. dlr. 2 mark
1 seng med sengetøj, tæppe og omhæng ………….8 Sl. dlr.

I stuen over kælderen:
1 egebord med udtræk ……………………..2 Sl. dlr.
1 gammelt vråskab ………………………………..1 mark 8 skilling
1 kiste ……………………..2 Sl. dlr.
1 lille egeskrin 2 mark
2 kistebenke ……………………..1 Sl. dlr. 2 mark
1 dejtrug 3 mark
1 seng med sengetøj ……………………20 Sl. dlr.

På loftet:
2 mejereder med leer 3 mark
Mælkeredskabet ……………………..2 Sl. dlr.
3 gamle øltønder 3 mark

I køkkenet:
2 kobberkedler ……………………..5 Sl. dlr.
2 messingkedler 1 Sl. dlr. 2 mark
1 gammel messingkedel ………………………………..1 mark 8 skilling
3 stk. trebenet fod ………………………………..1 mark 8 skilling
1 jerngryde ……………………..1 Sl. dlr.
1 kobberpande ………………………………..1 mark 8 skilling
1 messinglysestage ………………………………..1 mark 8 skilling
2 gamle spande og 2 tørvejern……………………..1 Sl. dlr. 2 mark

Boets midler andrager ialt penge: 1363 Sl. dlr. 8 skilling

De tilstedeværede blev spurgt om der fandtes mere end det anførte, der tilhørte boet. Hertil blev der svaret nej.

Hvorimod blev der angivet nedenstående, som boets besværinger og gæld. Nemlig:
Først fratrækkes boets besætning til gården og den part til gården som tidligere er anført denne "konfirmation", nemlig:

8 heste á 20 Sl. dlr. = 160 Sl. dlr.
Plov, harve og tromle 20 Sl. dlr.
4 tønder rug til såsæd á 10 mark = 10 Sl. dlr.
22 tønder byg á 7 mark = …………………………….38 Sl dlr. 2 mark
7 tønder and: á 4 mark = 7 Sl. dlr.
1 tønde vikker 2 Sl. dlr.

Ialt: 237 Sl. dlr. 2 mark

Hans Pedersen havde ikke andet gæld, som skulle anføres og han ville heller ikke have anført noget til sin begravelse eller andet.
Han lovede ligeledes, at hvis der var andet gæld i boet, ville han selv udrede det af summen af anmeldte gæld, som beløber sig til 237 Sl. dlr. 2 mark

Når ovenstående gæld blev fratrukket boets midler, blev der tilovers til deling mellem faderen og børnene i alt: 1125 Sl. dlr. 2 mark 8 skilling

Hvoraf faderen tikom halvdelen 526 Sl. dlr. 3 mark 4 skilling
og børnene den anden halvdel 526 Sl. dlr. 3 mark 4 skilling

Faderen fortalte, at han allerede tidligere havde lovet at betale sine børn ialt 600 Sl.dlr. og dette ønskede han stadigvæk altså, at de skulle have 600 Sl. dlr. rede penge til deling, og deraf fik Peder Hansen 200 Sl. dlr. Cornelius Hansen 200 Sl. dlr. Kirsten Michels Datter 200 Sl. dlr.

Foruden lovede faderen, Hans Pedersen, at sørge for, at sønnen Cornelius Hansen skulle forsynes med en seng med godt sengetøj, nemlig, 1 overdyne, 2 underdyner og 2 hovedpuder, samt 2 par lagner, lige som hans andre søskende havde fået. Det ville han få til den tid når han ønskede det.

Hveraf børnenes arvelod skulle forblive, indtil videre, i boet og blev betroet Hans Pedersen, som også selv skulle påse, at der blev betalt renter samt betale kreditorerne og andre der fordrede noget af boet, således at ingen på nogen måde bagefter, skulle beklage sig over ham og således forpligtigede han sig til at holde rettens formidler skadesløs (altså Amtsforvalteren). Hermed blev dette skifte således i venlighed sluttet og tilendebragt.

d.d. skiftestedet

Hans Pedersen Jan Jansen Dirich D. C. S. Cornelsen

Olle Madsen Jens Pedersen
vurderingsmænd

Nu følger en gennemgang af ovenstående skifte. Der vil blive foretaget en nøjere beskrivelse af personer, steder og ting.

Man foretog skifte fordi min tip 7-oldemor (ane nr 1279) Marchen Dirichs Datter var død. Hun døde i den første uge af september måned 1711. Blev begravet: søndag d. 6. september 1711 fra Tårnby Kirke.
Da hun uden tvivl døde af pest, blev hun begravet hurtigt efter dødsdagen. Men som ovenstående fortæller, blev der altså først foretaget skifte og deling (torsdag) d. 28. januar 1712. Normalt skulle der foretages skifte 30 dage efter dødsfald, men dette har man vel ikke kunne overholde, da flere tusinde mennesker i hele Københavns Amt døde i 1711 af pest. Amtsforvalteren har derfor skulle foretage mange hundrede af skifteforretninger i hele Amtet, så det er måske derfor der er gået så mange måneder? Men om man evt. har foretaget en registreing af boet lige efter begravelsen (30 dage) vides ikke. Det var nemlig ikke unormalt, at få alt ført til protokols, for på denne måde at sikre sig, at intet blev fjernet fra boet inden skiftet blev foretaget. Men det er jo ikke sikkert, at man har kunnet overkomme dette i efteråret 1711, hvor pesten så frygteligt rasede over hele København og Amager.
Nogle ting har man nu nok fjernet fra boet inden dette skifte blev foretaget. For det første er den afdødes klæder ikke nævnt? Det er set i andre skifter. En anden ting, som ofte også er set registreret og vurderet er en hel del tekstiler, så som hørlærred og sengelinned.
Hvorfor jeg mener, der har været disse ting i hjemmet, er på grund af, at i "Stuen over kælderen" var der en kiste. Hvis man havde en kiste (det mange i dag kalder en dragkiste) stående i hjemmet i gamle dage, ja så var det ikke for at have den stående til pynt, så var det for at opbevare ting i den.

Kisten: Allerede i midelalderen gemte bonden sine ting i en kiste, som var tømret sammen af fire høje plankeben, hvori de vandrette sidestykker var indtappede. Låget var som regel fladt, dog undertiden med rammeværk som støtte. I renæssancetiden fik man lært at snedkre en kiste med fyldinger og rammeværk, der tillod træet at arbejde, uden at der blev revner i siderne af kisten. Hos adlen og det velstående borgerskab var kisterne ofte pragtfuldt udskårne, men hos velhavende bønder kunne man også finde disse kister. Også kister med buet låg forekom undertiden i renæssancetiden.
Af skifterne fra 1600-1700 årene fremgår det, at der normalt var flere kister i hver gård. Gennemgående har der nok været flere egekister end fyrretræskister. Men kisterne var næsten altid smukt malet.
I kisterne gemtes først og fremmest tekstile sager: Dyner, sengelinned og klæder. For det første var det overvejende sådanne ting, man havde behov for at lægge til side; for det andet skulle det, man opbevarede i kister, være noget, der kunne tåle at ligge stablet og klemt af vægten af de ting, der lå ovenover. Og det kunne de fleste af datidens tekstiler. Linned-sagerne måtte gerne have skarpe folder, og uldtingene, der i øvrigt ikke var slemme til at krølle, kunne lægges øverst. Småsager anbragtes eventuelt i linbakker allerøverst. Desuden havde man i langt de fleste kister en læddike. Det var en lille kasse med låg, anbragt foroven i kistens ene ende. Her kunne småting lægges, uden de forputtede sig blandt det øvrige indhold. Det hændte læddiken var forsynet med et hemmeligt rum, ofte i form af en dobbelt bund. De ting man havde i kisterne, skulle helst være noget, der ikke var i brug så ofte, da det trods alt kunne være besværligt at nå frem til ting, der lå dybt nede i stablerne. Så derfor var de dyner, som lå i kisterne nogle man f.eks. havde fremstillet til arvingerne.
Sengetøjet befandt sig nemlig for en stor del i sengene - også det, der ikke var i egentlig brug. Særlig sengene i øverste stuen (den fine stue) har tjent som opbevaringssted for dyner og puder uden at være redt op.
Det daglige tøj har man vel efter dagens dont hængt fra sig over en stol eller en bænk, medens resten, som sagt, lå i kisten.

Bordet: I begge stuerne var et egebord med udtræk ("udtroken Egebord"). Dvs. et bord fremstillet af egetræ og med "hollandsk udtræk". Denne bordtype fandtes den gang kun på Amager og i det sydvestlige Jylland. Det var et såkaldt "kuglebensbord", der i løbet af 1500 årene opstod som en bordtype med sarg (ramme) og profilerede ben. Betegnelsen "kuglebensbord" var mindre træffende, da de profilerede ben enten kunne være firkantede eller drejede. Forneden sammenholdes benene af en åben træramme eller en lukket fodkasse, hvori der som regel fandtes en lem. Rummet i kassen blev nemlig udnyttet til magasin for gulerødder, pastinakker, sellerier og andre levnedsmidler, som skulle opbevares frostfrit on vinteren. Man kunne også gemme fodtøj i denne kasse. Oftest var der også under bordpladen en eller to skuffer, der, hvis de kunne låses, kaldtes "skuffelædiker" (kommer af nedertysk "Ledeke" i slægt med lade, ladning). Det menes at borde med profilerede stolpeben var ret så normale på gårdene på Amager, ligesom det "hollandske udtræk", der bestod af plader under dækpladen, der kunne trækkes ud i begge ender, så bordet blev dobbelt så langt.

Hvorfor jeg skriver: "I begge stuerne" er fordi, der var 2 stuer på gården, nemlig Den Store Stue og Paa Kielderen.

Den store stue var den fine stue (stadsestuen som den senere kaldtes), denne brugtes normalt kun til overnattende gæster eller hvis man afholdte store fester, som f.eks. bryllup.

Paa Kielderen var en stue, der lå ovenover den kælder, der normalt var udgravet under langt de fleste gårde på Amager. Så normalt kaldte man denne stue for kælderstuen, eller slet og ret "Paa Kielderen" (den lå jo oven på kælderen).

I den store stue var der også: 1 liden steenskive, det har uden tvivl været et mindre bord med en rund bordplade (måske af sten selv om det næppe var almindeligt hos bønderne). Men de kendes dog foruden fra Bornholm også fra Ribe sogn i Jylland, og fra skifteprotokollerne for Vallø gods på Sjælland nævnes et bord med stenplade i 1650´erne. Så derfor kan der også godt have været borde med stenplader på Amager? Men nogle gange blev bordet kaldt for "stenskiven" eller "skiven" selv om bordpladen var af træ. Altså en gammel talemåde.

Bænke opstod som lerpaller helt tilbage i oldtiden. Endnu i renæssancetiden og helt frem til o. 1650 kunne man sove på bænke, der da var bredere eller specielt indrettet til at sove i. De mange bænkedyner og puder, der nævnes i skifter fra den tid, lå dog som oftes mere til pynt og som isolerende sæde. I Danmark kunne man undertiden i stedet for en fast bænk have en bænkekiste eller kistebænk, som ikke så sjældent var forsynet med lås og slå. Men det er spørgsmålet om de to kistebænke, der er nævnt her i dette skifte, ikke har været 2 slagbænke? For slagbænke kunne bruges, som soveplads for de lidt større børn og unge tjenestfolk. Slagbænken var et siddemøbel med en udtrækskasse til at sove i. Den kendes fra 1500 årene, blev overalt i landet et yndet møbel. Benævnelsen kommer af tysk: "Schlafbank", sovebænk.

Stolpeskabet var en typisk sjællandsk-skånsk frembringelse. Det menes, at typen ligefrem var opstået i København eller ved Øresund. Det hørte til den borgerlige danske renæssancestues uundværlige inventar, anbragt på husbondens bænk i krogen ved vinduerne. Det fandt også på landet størst udbredelse blandt bønderne på Sjælland og de sydlige øer.
I begge stuer var der altså et sådant stolpeskab (Wraaskab). Det var et mindre skab, der normalt stod i hjørnet på den fastegjorte bænk, der løb langs med væggen, under vinduerne ud til gårdspladsen. For ænden af den lange bænk, var der i vinkel, op ad væggen f.eks. ud til forstuen, en kort fastgjort bænk, som var husbonds plads. Her sad han og "tronede" for bordenden af det lange udtræksbord med ansigtet vendt mod jernkakkelovnen (bilæggeren). Og her i hjørnet, hvor de to bænke mødtes, stod så Wraaskabet. I dette skab opbevarede husbond sine værdisager, hvad enten det var sølvtøj, rede penge, fæstebreve eller lignende. Ligeledes kunne evt. brændevinen stå her i skabet. Her opbevarede han altså alt der skulle være under lås og slå. Mange steder overlod husbonden nøglen til sin kone, hvis han selv kørte til staden. Hvis gården brændte, var skabets indhold det første, der skulle reddes.

Skrin med lås og i reglen jernbeslag kaldtes i senmiddelalderen en "læddike", dvs. en lille "lade", et lille gemmested. Dermed menes altså ikke den lille kasse med låg, som i senere kister fandtes i den ene eller begge ender på tværs til opbevaring af småting, men et lille skrin som let kunne føres med på rejse, og hvori man kunne gemme sine rede penge, smykker eller andre værdifulde ejendele aflåset.
Når bønderne i 1700 årene kørte til staden, der ofte lå mange mile væk fra landsbyen, måtte de passe på, at deres rede penge ikke blev røvet undervejs. Vognskrinet var i 1600-1700 årene rektangulært.
I 1800 årene fik skrinet form efter vognfadingen. Når det ikke var i brug, havde det sin plads i stuen.
Skrin kunne imidlertid også anvendes til opbevaring af den kvindelige husflids frembringelser. Der tales i skifterne om lyseskrin (til tællelys), urteskrin, madskrin ("tejner") og syskrin.
Ofte kunne skrinene have form som miniaturekister eller små kommoder. En særlig type var syskrin med nålepude på låget og skrin udført i fyrtræ fineret med forskelligt farvet halmstrå. Disse var særligt yndede på Amager.
Hvilken slags skrin det var, der nævnes i dette skifte vides ikke, bortset fra, at det var et lille skrin af egetræ.

Senge: Endnu i forrige århundrede brugte man at sætte et lag lyngknipper på roden i bunden af sengen og derover brede et tyndt lag rughalm. Det kunne hænde, at et par hugorm fulgte med hjem i lyngknipperne, og at en ilder lavede sit bo i bunden. Men så var man jo også fri for de allestedsnærværende mus.
I tiden omkring 1650 var lukkede alkover ikke almindelige på Sjælland eller Amager, men det var himmelsengen. Den stod i reglen i øverstestuen eller storstuen (her i skiftet: Den store stue). Sengen kunne være en "stolpeseng med omhæng", der bestod af "tre spærlagen og en kappe". I en sådan seng var der normalt flere under- og overdyner, hovedpuder og lagner samt - nogle steder - et vævet sengetæpppe.

Ca. 11 år efter det sidste barns fødsel, døde Marchen Dirichs Datter. Hun døde fredag d. 4. eller lørdag d. 5. september 1711 i Skelgaarde. Hun blev begravet søndag d. 6.