Biografi for: 7900 & 7932. Jan Jansen Hollænder
Biografi for: 7900 & 7932. Jan Jansen Hollænder
DE FØRSTE LED AF
SLÆGTEN RAAGAARD FRA AMAGER
AF
H. F. KIÆR
[Personalhistorisk Tidsskrift 1958.]
Slægten Raagaard er en af de store Amagerslægter og har taget sit Navn efter Amagers sydligste Gaard Raagaard. Slægten har frembragt agtede og velstaaende Folk paa Egnen, og senere Led er spredt over hele Landet som f. Eks. Læger, Præster og Lærere.
Raagaard synes, ifølge Nicolaisen: Amagers Historie, at være fremstaaet i det 15. Aarhundrede og svarede da 3 Lødemark Skat og havde 150 Tdr. Land. Den nævnes første Gang i 1518 og synes udskiftet fra Ladegaarden.
I 1633 fæstede Jan Jansen,[Ane-7796 & 7900 & 7932] af og til nævnt med Tilnavnet Hollænder, fra Hollænderbyen Raagaard mod en
Indfæstning paa 8o Kurantdaler, og Gaarden blev i lang Tid paa
denne Families Hænder. Hans Efterslægt tog Gaardens Navn som
Familienavn.
De to Amagersognes Kirkebøger er bevaret, for Hollænderbyen (Store Magleby) fra 1640 (med en Lakune 1654-58) og for Taarnby fra 1676, men de tidligste Kirkebogstilførsler er i en saa lapidarisk Stil, at man vanskeligt paa dette Grundlag kan opstille en Slægtstavle. Hollænderbyens Skifteprotokoller er brændt, men Skifteprotkollen for Taarnby Sogn giver saa gode Oplysninger, at det har været muligt paa dette Grundlag, suppleret med Kirkebøgerne, at opstille en vistnok fiudstændig Stamtavle over Slægtens første Led. Mine Samlinger til Amagers Personalhistorie rummer bl. a. samtlige Skifter og samtlige Vielser fra begge Sogne opstillet i Kartotek og skulde saaledes rumme en vis Garanti for, at intet er udeladt.
Som man vil se, har Slægten - antagelig paa Grundlag af en velfunderet økonomi - faaet sine Sønner og Døtre indgiftet i de større Gaarde saavel i Hollænderbyen som i alle det danske Sogns Byer, hvorved den er blevet snredt over hele øen.
Af og til udelades Slægtsnavnet i en eller flere Generationer for så senere at genoptages, ligesom det ret ofte videreføres gennem Kvindelinierne, hvilket svarer til almindelig Skik og Brug paa Amager.
Af Pladshensyn er følgende Forkortelser anvendt: Sk. = Skifte, Kbg. = Kirkebog. Et Tal efter et Bynavn angiver Gaardens Nummer, f. Eks.: Gaardmand, Sundby Vester (5) betyder Gaardmand i Gaarden Nr.5 i Sundby Vester.
Følgende tre Stamtavler har alle stærk Tilknytning til denne, nemlig: W. v. Antoniewitz: Slægten Backer i Taarnby Sogn, 1941, Slægten Backer fra Store Magleby, Kbh. 1943 og H. F. Kiær: Stamtavle over Bødkermester Lars Jacobsens Slægt paa Amager samt over Slægten Hansen fra Wilders Plads. Kbh.1947.
1. Slægtled.
1. JAN JANSEN (Raagaard) [Ane-7796 & 7900 & 7932]fæstede Raagaard
1633 og maa være død ca. 1662. Han var gift, ant. ca. 1628,
med MARCHEN DIRCHSDATTER,[Ane-7797 & 7901 & 7933] der døde 19/11
1654, og over hvem der findes en Gravsten i Taarnby Kirke.
-------------------------------------------------------------------------
RAAGAARD i Ullerup.
Denne Gaard synes opstaaet under Kronens Besiddelse af Amager, altsaa efter 1416, af en Del af de saakaldte
Udlunde, som hørte under Ladegaarden.
Den nævnes først 1508 som >>RAGORDT<< og svarede da, ligesom Viberup, 3 Lødemark i Landgilde, senere
desuden 8 Mark af en Eng, formentlig de >>store<< Enge, som tilhørte Kronen.
1525 fik Slotsskriver paa Københavns Slot Peter Villadsen overladt Gaarden for 8 Aar uden al Tynge af Afgift,
og 3 Aar senere fik han Livsbrev paa den, kvit og fri, dog skulde han opbygge og forbedre den.
1555 fik Jep Knudssøn og Hustru Livsbrev derpaa mod tilbørlig Afgift til Slottet.
Omkring 1600 havde Peder Lauritzsøn Gaarden, og 1631 fik Lauritz vJensen Schønning
[han var 1623 Skipper og sejlede fra Holsten til Dragør.] den i Fæste for 80 Kurantdaler foruden Landgilden.
Samme Indfæstning gav en Hollænder Jan Jansen 1633, og
1663 var hans Søn, Claus Jansen Hollænder, Fæster af den;
1672 Jacob Jansen Raagaard (+1677), derefter Claus Jansen Raagaard (+1712) ;
begge var Fogder for Ullerup.
Gaarden havde da 13½ Td.Hartk.
De senere Besiddere var;
1710 Isbrandt Willumsen.
1718 Crilles Jacobseb Raagaard og Jacob Clausen.
1752 Jan Cornelliussen og Jacob Pitersen.
1778 sammen med 4 andre Hollændere.
1802 (14½ Td.Hartk.) var Jorden delt;
Crilles Hendrichsen havde Hovedlodden (ca. 8 Tdr.Hk.) og
senere Piter Adriansen til;
1843 Alexander Knirsch, der da solgte den til Henning Jacob Leth.
[Kilde: By- og Gaardbeskrivelse af de "Danske" Byer paa Amager, Chr. Nicolaisen, Dragør]
--------------------------------------------------------------------
Gravsten »Nr. 9«fortæller, at Claus Jansen Raagaard blev lagt til hvile i samme grav, hvor hans forældre, som var Jan Jansen og Marchen Dirichs Datter, også var blevet begravet. Evt. under kirkens gulv?
-------------------------------------------------------------------------