Biografi for: Jacob Hald

IGI Individual Record FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0
Denmark Search Results | Download | Print

Jacob Pedersen Hald Pedigree
Male Family

Event(s):
Birth:
Christening: 12 FEB 1735 Idum, Ringkobing, Denmark
Death:
Burial: 15 DEC 1787

Parents:
Father: Peder Hald Family
Mother: Birgitte Cathrine Pedersen OR Hylling

Marriages:
Spouse: Margrethe Cathrine Sorensen OR Munch Family
Marriage: 11 MAY 1762
--------------------------------------------------------------------------------

IGI Individual Record FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0
Denmark Search Results | Download | Print

JACOB HALD Pedigree
Male Family

Event(s):
Birth:
Christening:
Death:
Burial:

Marriages:
Spouse: MARGRETHE CATHRINE MUNCH Family
Marriage: 11 MAY 1762 Borglum, Hjorring, Denmark
--------------------------------------------------------------------------------

4. Jakob Hald, Degn 1763-87. Søn af Præsten
Peder Andersen Hald af Idom.
Med Hustruen
Margrete Katrine Munch, der var Datter af Præsten
Søren Ancher Nielsen Munch af Kornum-Løgsted,
havde han Sønnerne Peder, født 19/12 1764, og Søren,
født 16/9 1765, samt Døtrene Anna, født 21/9 1774 og
Catrine, født 1/9 1780, død spæd.
Ved Hustruens Død 24/4 1785 opholdt den ældste
Søn Peder sig hos en Vintapper i Kjøbenhavn, Sønnen
Søren var Student i København. Degnen Hald var
ingen fattig Mand. Da Konen døde, blev hans
Ejendom vurderet til 374 Rdl., hvad der var mange
Penge dengang. Søren Hald blev senere Præst i
Oddense (Salling). Degnen Jakob Hald fik 1765 det
Skudsmaal af Biskoppen, at han var en god Degn og
god Skolemester.
Han døde den 15. Decbr. 1787, Klokken omtrent 8
om Aftenen, 5110/12 Aar gl. Præsten skriver om ham:
”Han passede sit Embede vel, var en god Nabo og engod Degn, hvis Omgang har været mig behagelig,
saasom han af alle blev agtet og yndet”.
Han havde flere Brødre, deriblandt Degnen Peder
Hald i Rær (T. A. 1913, 44). Om Menighederne i dette
Pastorat skriver Biskoppen 1765, at de føre et stille og
skikkeligt Levnet, faa iblandt dem extravagere til for
megen Drik, andre er opvakte i Aand og Sandhed. En
Mand ved Fæggeklit vil døbes igen.
Medens Jakob Hald var Degn i Sejerslev, blev Landet hjemsøgt
af Sygdom og Uvejr. Om disse Ulykker har Præsten 1781 skrevet
følgende i Ejerslev Kirkebog: Saa meget jeg kan skønne, saa er
denne for de gamle saa farlige grasserende Sygdom Pleurisis, thi
hos dem findes hidsig Feber, Hoste og tillige med Slimen at opgive
Blod tilligemed Sting udi Siden ved Aandedrættet etc. Der ligger en
Del Folk i Ejerslev og Sejerslev af denne Sygdom, og de unge og
stærke, hos hvilke Udhostningerne gaar vel af Sted, slipper
igennem, men dem, som ej kan komme til at udhoste, kvæles
omsider at Trangbrystethed. Gud være os alle naadig og
barmhjertig! Aarsagen til denne Sygdom synes mig at ligge udi
denne Vinters et Par Gange pludselig kommen
Vejrlighedsforandring fra lunt og varmagtigt Vejr til en streng og
stærk Kuldestorm og Sne, hvilket gav Anledning til, at mange Folk
tager ved Forkølelse, hvilken, som bekendt, giver ofte Anledning til
Pleurisis og de Sygdomme, som er i Slægt med samme, som have
deres Sæde udi Respirations Organerne. Vi har ingen Doktorer her
paa Landet, som godt er, den eneste, som vi har, er udi Nykiøbing,
nemlig Tect (?). Gud bevare os alle sammen, at vi ej kommer til at
behøve eller bruge Doktorer. Denne omtalte skal have doktoreret
den nu grasserende Brystsygdom for en Levning af den udi afvigte
Aar i Jylland paa mange Steder grasserende Blodgang, hvilket
Responsom giver mig ikkuns liden Tillid til den gode Mand.
To Aar efter grasserede atter en Influenza Epidemi paa Mors.
Om denne Epidemi skriver Præsten i Sejerslev: Anno 1783 om
Foraaret grasserede her udi disse Sogne Catarrhal Feber, hvorudi
mange Folk laa syge, og der var vel ikke et Sted udi alle tre Sogne,
hvor der ikke havde nogle været syge. Jeg, min Kone, Jomfru og
Børn var syge foruden nogle at mine Folk og hos min Forpagter, saa
at der i nogle Dage hos mig slet ingen Bord blev dækket eller Mad
anrettet. Børnene kom dem først, og det forekom mig som noget
besynderligt, da jeg saa dem en Morgen første Gang igen sidde ved
Bordet og spise. Ingen døde dog af denne Sygdom. Siden fik vi at
vide, at samme Sygdom overgik hele Europa. Aarsagen var foruden
Tvivl de besynderlig længe vedholdende tørre kolde og uden
Forandring staaende stærke NO Vinde, som uden Afladelse blæste
dette Foraar udi 2 a 3 Maaneder, thi en Del af Marts, hele April, Maj
og en Del af Juni regerede disse Vinde med besynderlig Kulde og
Tørke.
1786, d. 4. Sept., væltede Thomas Jensen Klitgaards Lade i
Sejerslev og slog ham ihjel. Denne Dag var om Middagen en stærk
Storm, begyndte SSO og rasede stærk fra Sønden, indtil han om
Eftermiddagen vendte sig til SV og lagde sig om Aftenen. Samme
Storm slog mange Bygninger ned især Lader, som udi disse Lande
vende med Siden mod Sønden. Jeg (Præsten) skriver dette den 7.
Septbr. og haver regnet sammen henved 40 Herregaardes,
Præstegaardes og Bøndergaardes Lader, som er slagne ned udi
Morsland. Udi Thisted allerede skal være angiven 80 Bygninger i
Thyland ligeledes nedslagen. Nogle Dage derefter hører jeg, at der
allerede skal være over 300 Lader angivet som nedslagne og at
endnu ikke alle skal være bekendt, men om dette saa egentlig er
sande, maa jeg lade staa der hen til nøjere Efterretning. Rosholm
Præstegaard i Thy skal være nedslagen med alle sine Bygninger.
Nogle Dage derefter erfarer jeg, at over 500 Bygninger skal være
slaget ned, en Kirke, Ullerup og Vestervig Lader var ogsaa slagne
ned. Kornet, som dels stod høstet dels uhøstet staaende paa Marken,
tog megen Skade, dog den med Stormen følgende stærke Regn
foraarsagede, at Kornet blev straks plat nedtrykt til Jorden og laa saa
siden des fastere, saa at Kornets Skade ikke blev saa stor, som den
kunde have blevet, dersom det var bleven slidt af stor Storm.

[kilde: Om de gamle Degne.
Ved S. C. Sortfeldt.
Degnene paa Mors.1)
A. Nørre Herred.
1. SEJERSLEV-EJERSLEV-JØRSBY.]

--------------------------------------------------------------------------------------------