Biografi for: 1456. Thomas Kinemund / Kynemundt

Slægten Kynemundts Oprindelse [ Kilde: Pers. Hist. Tidsskr. 1932, side.288 & 289. ]

I Nordsjælland lever en ret udbredt Bondeslægt Kynemundt, der efter den nulevende Tradition skal være af skotsk Adel. At dette ikke er rigtig, kan ses af Degnen Lyder Høyers Beskrivelse af Grevinge Sogn (Thottske Saml. 4to 1412, I fol. 114, II 84), hvor Stamfaderens Fødested udtrykkelig angives, hvorfor der næppe kan være Tvivl om, at han har haft en mere paalidelig Kilde end Nutiden. Han Skriver:
Løjtnant T h o m a s K y n e m u n d t var en indfødt Livlænder. Han var født i Reval. Løjtnant ved Rytteriet og ved Ritmester Legels Kompagni: han faldt i Slaget paa Skaane Anno 1710. Hans Enke afstod da 1710 hans Gaard i Atterup til den yngre Søn T h o m a s T h o m s e n K y n e m u n d t, der tilfrn. havde tjent Kongen som Rytter i 6 Aar ved Ritmester Legels Kompagni. 1706 mageskiftede han med Johan Bös og fik den 6. Gaard i Herrestrup, som han atter 1709 megeskiftede med Morten Jensøns Gaard i Frenderop. Herfra flyttede han 1710 til Atterup. Han døde 12. Januar 1756 i sin Alders 84'de Aar.
Thema til hans Testamente, jeg skrev, var dette: Salige ere de Døde, som dø i Herren. Apoc. 14, 13. Gaarden var den anden af Hofgaardene i Atterup.
I sin Fortegnelse over de i Slaget ved Helsingborg faldne, saarede og fagne danske Officerer nævner Oberstløjtnant J. C. W. Hirsch ikke Kynemundt, derimod har han følgende i sine Officerspersonalia:
T h o m a s K y n e m u t h ( K u n n i m u n d ) havde deltaget i Københavns Forsvar i 1650 til 60, blev saaret under Wismars Belejring 1675, fanget under den skaanske Fejde og tjente senere 9 Aar i Brabant ( Postkassens Supplikprot. 1714 - 24 ), Kornet i 2. Rytter Regiment i engelsk Tjeneste i Flandern 1693 - 95, Sekondløjtnant i 3. Rytter Regiment i Flandern 1696 og 97 ( kaldes her Kunimund ). Efter Freden i Rijswich vendte Regimentet 1697 hjem til Danmark og opløstes, atter ansat som Løjtnant i 1. sjællandske Rytter Regiment 16. April 1698. Afsked med 80 Rdl.s Pension 11. Feb. 1710 ( Rg. N. 218/1710 ), blev dog først dimiteret 5. April samme Aar ( Rg. N. 773/1710 ). Han har da formodentlig deltaget i Slaget ved Helsingborg 10. Marts 1710, men er ikke falden. Han er død Straadøden kort efter og hans Enke Karen søger i Juli 1714 om at erholde det halve af Mandens Pension ( Postkassens Suppl.prot. 1714 - 24).
Thomas Kynemundts oprindelige Navn har da sikkert været Kühnemuth - et bravt Navn for en Soldat -, dette er i engelsk Tjeneste bleven forvansket til Kunnimund, som igen er gaaet over til det nuværende Kynemundt.

Hauch-Fausbøll.
[kilde: Morten Møller Hansen]

------------------------------------------------------------------------

LIDT MERE OM SLÆGTEN KYNEMUNDT. [ Kilde: Pers. Hist. Tidsskr. 1935, side.279 & 280. ]

Til Direktør Hauch-Fausbølls lille Opsats i 9. V. 288 f. ovennævnte Slægt vil jeg gerne knytte et Par Bemærkninger.

I Dansk Portrætgalleri III Bd. Danmarks Landbrug. K. 1906, S. 495 findes en Biografi, der i al sin Korthed lyder saaledes: »A n d e r s K i n i m o n d, f. 30. Novb. 1835, Gjdr., Hønsinge ( ca. 50 Td. Land, 4 3/8 Td. Hartk. ( Niels Andersen, Gaardfæster, Ane Petersen ), v. 11. April 1862, Vig, t. Bodil Sophie Larsen, f. 14. Oktb. 1841, Vig. Navneforandring ved kgl. Bevilling af 1901. Kinimond er en adelig Slægt, oprindelig fra Skotland, senere i Sverrig. Nedstammer i lige mandlig Linie«.

I Sverrig fandtes tidligere to Slægter af et lignende Navn, nemlig Slægterne K i n n i m o n d ( adliga ätten N : o 505 ; Uradel, stammende fra Skotland, introduceret 1650, uddød paa Mandslinien 1677 )
og K i n n i n m u n d t ( adliga ätten N :o 971 ; Uradel, Nat.dipl. 7. Dec. (Klingspor har 22. Nov.) 1680, intr. s. A., uddød paa Mandslinien 16. Juli 1789; rimiligvis af samme Slægt som foreangaaende, Vaabenerne er næsten ens ( C. A. Klingspor : Sveriges Ridderskaps och Adels Vapenbok, S. 46, 62 og Reg. S. 17 ; Gustaf Elgenstierna : Den introducerade Svenska Adelns Ättar Taflor IV Bd. S. 126 og 127 ).
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Navnet er undergaaet en Forandring, men hvilket der er det oprindelige, lader sig vel næppe konstatere, dog peger flere Spor mod Tyskland. Saaledes fandtes tidligere i Fredericia en fra Tyskland indvandret Slægt K i l l e m o n d, der ogsaa synes at have kaldt sig Kinemund (jfr. J. Ludwig : Stamt.
o. Sl. i. d. fr.-reform. Col. og Menigh. i Fredericia. 2. Udg. S. 100.) og i det tyske Blad »Der Frontsoldat erzählt« 14. Folge, 2. Jahrg. Findes en Efterlysning af en Lærer Künemund.
E. Juel Hansen.
[kilde: Morten Møller Hansen]

-----------------------------------------------------------------

Side
Herløv Kildehøj
Digevej 3, Nim
DK 8700 Horsens
Danmark. Nim 05.01.1986

Hr. Fhv. Arkivarrie
Børje Nygren Brantingsgatan 42
115-35 Stockholm.

Vedrørende. Officersslægten »Kinnemond«

Fra Krigsarkivet i Stockholm har jeg fået opgivet at ni eventuelt kan hjælpe mig forskning om et par problemer.
Jeg har følgende oplysninger:
En Soldat Thomas Kinnimond, kom c. 1659 til København og deltog i forsvaret på dansk side.
1675 blev han ved belejringen af Vismar såret.
Senere antageligt i slaget ved Lund 04.12.1676 blev han fanget og frigivet ved freden 26-27.09.1679.
Senere blev han lieutenant ved engelske regimenter i Flandern indtil freden i Rüswitch 20.09.1697.
Efter hjemkomsten ansat 16.04.1698 som liutenant ved 1ste sjællandske regiment, hvorfra han blev hjemsendt 1705 og fik en gård i Atterup i Odsherred.
1710 blev han indkaldt igen og faldt i slaget ved Helsingborg 10.03.1710.

Hans søn har omkring 1719 oplyst til kirkebogen, at faderen var født i Reval, og at han tilhørteen skotsk adelig officersslægt, der var introduceret i Sverige.
For at finde denne mands forfædre har jeg forsket en del i såvel skotske som svenske kilder, og det syntes at mulighederne samler sig om en søn af en bestemt brødregruppe på 4, alle sønner af William Kinnemond i Calensk ved Edingbourgh.

Ifølge de skotske kilder var brødrenes navne:
Johan - Patrick - Thomas - William.

De svenske kilder bekræfter navnene på de 3 første, mens jeg endnu ikke er sikker på det fjerde navn.

Nr. 1:
Johan Kinnemond, der efter indtagelsen af Riga i 1621, ved donationsbrevaf 16.11.1621 fik overladt godset »Enneberg« nordøst for Riga, for sig og sine eckte brøstarvinger på livstid.
27.02.1634 før hans hustru Christina Ivrsdotter Ulfsparre, Drotning Christinas brev på godset for hende og Johan Kinnemond og eckte brøstarvinger på livstid.
24.03.1638 dør Johan Kinnemond på fæstningen »Nöteborg« som överste - kommandant og guvernør over Nötebord Len, uden at efterlade barn.
20.02.1639 anmoder enken om, at godset må overdrages til hendes sal. Mands søstersøn, der i 6 år har gjort tjeneste på Nötebord som fenrik.
Anmodningen afslås med henvisning til, at der kun var lovet mandlig arvefølge. I stedet henvises til at Johan Kinnemonds brødre Patrick og Thomas kan accepteres.
Enken flytter hjem til Gurstena i Lofta socken, hvor Johan Kinnemond bliver begravet i familiegravstedet i kirken, men hun beslutter sig til foreløbigt at beholde Enneberg.
1645 falder Patrick ved Brünn og Thomas der så er eneste mulige arving , får af Drottning Christina godset overladt for sig og hustruen Christina Scott og arvinger såvel mandlige som quindelige, og under Norrköpings beslut af 1640, imod at han selv træffer aftale med enken om erstatning for hendes livstidsret.
Denne aftales til en udbetaling på 1000 R.C. og en årlig ydelse så længe hun endnu lever i ugift stand, dog mx. 20 år. Enken gifter sig ca. 1653 med major Irving, hvorefter ydelsen ophører. Hun dør på Gurstena i 1671.

Nr. 2:
Patrick Kinnemond kom til Sverigs hær i 1624 og avancerede hurtigt til överste , og blev kommandant i Anklam 1638. Han blev dræbt under belejringen af Brünn i 1645.
Han efterlod sig hustruen Margaretha Becker og en datter Christina.

De mandlige linier er hermed udløbne for de 2 ældste brødre.

Nr. 3:
Thomas Kinnemond var i 1629 fenrik, men avancerede hurtigt til överste på Koporie 22.09.1637 og 10.04.1640 til kommandantpå Skanse og på Dünymunde skanse, som han opbyggede.
I slaget ved Leipzig 07.09.1631 havde han mistet det højre ben.
1650 blev han introduceret som adelig nr. 505 sammen med den afdøde broder Patrick.
Han var gift med Christina Scott. Han døde 1657.

Ved hans død angaves han at have haft 7 børn:
1. Søn (Thomas?) der i 3 år havde siddet som fange i byen Holland i Østprøjsen.
2. Søn faldet i krigen.
3. Søn faldet i krigen.
4. Søn meldt savnet i krigen.
5. Søn meldt savnet i krigen.
6. Datter Christina Kinnemond gift med major Jacob Bennet.
7. Søn Patrick Kinnemond, umyndig.

Svigersønnen Jacob Bennet ansøgte regeringen om at få en a-conto udbetaling på en endnu ikke endelig opgjordfordring, som den afdødhavde på regeringen.

Pengene skulle bruges til at løskøbe den fange søn, så han kunne genindtræde i hæren, og dermed overtage godset Enneberg.

Ansøgningen blev afslået, og godset i stedet tilkendt den umyndige Patrick, med svogeren Jacob Bennet som formynder.

I mellemtiden har en sønnesøn til den tidligere ejer Andreas Zöege gjort krav på godset, som værende hans farfader ulovligt frataget, da det er allodialt gods.

Regeringen tilbyder Patrick Kinnimond erstatning i penge + et ækvivalent gods.

Patrick blev gift med ........ Lewolde. Barn kendes ikke.
Han faldt ved belejringen af Stettin i 1677.

Hvorefter der indtil et forlig i 1684 rasede en bitter strid mellem Jacob Bennet og Zöege slægten om retten til godset.

Herfra er der altså 3 muligheder, nemlig:
1. Den fangne søn.
2. De 2 savnede brødre.

Nr. 4:
Om denne søn af William Kinnimond vides navnet ikke med sikkerhed. (muligt William).
Han avancerede til captain og døde i krigen 1631. Muligt ved stormen på Magdeburg 12.05.1631. Ægteskab og barn kendes ikke.

Teorier:

Det vides at Kurfyrsten af Brandenburg 08.05.1659 lovede, at hverve c. 1000 mand, og sende dem til hjælp for den danske kongestil forsvar for København.

Det er derfor muligt at den fangne broder er blevet hvervet og kommet til København.
En Christen Tommasen, som i 1683 på Fyn fik en søn er for nylig bevist at være broder til den søgte Thomas Kinnemond.

Ønskes oplyst:

1. Finder der fangelister el. lign. Der kan identificere fangen fra byen Holland, og de savnede brødre.
2. Kan navnet på den 4. Broder, der døde i 1631 oplyses?
3. Er det mulit, at få den liste som Krigsarkivet har over officerer med navnet Kinnimond, med angivelse af rang og årstal:
4. Hvor høj var den daværende myndighedsalder?

Med venlig hilsen
Kildehøj.

Kilde: Mogens Kildehøjs arkiv i Dragsholm Lokalarkiv.
(Indtastet 15-12-2003 af Karl Erik Eriksen)

[kilde: Morten Mølle Hansen]
------------------------------------------------------------------------

3. THOMAS Kinemund f. o. 1605, Reval, Estland, ref: Ane #2992 fmmm*, stilling Officer, godsejer, g. CHRISTINA Scott, ref: Ane #2993 fmmm*. THOMAS døde 1657. Han var fenrik i 1629, men avancerede hurtigt til oberst på Koporie 22/9-1637 og 10/4-1640 til kommandant på Skanse og Dünemunde skanse, som han opbyggede. I slaget ved Leipzig 7/9-1631 mistede han det højre ben. Overtog 1640 godset Nöteborg i Sverige efter broderen Johan. Adlet som nr. 505 i 1650 sammen med den afdøde bror Patrick. Adelsvåbnet opbevares i Ridderholmskirken i Stockholm. Han blev født i Reval, hvilket er det gamle navn for Tallinn.
Børn:
4. i Thomas Thomasen Kinemund f. o. 1640.
5. ii CHRISTEN Thomasen Kinemund f. o. 1640.
iii Niels Thomasen Kinemund stilling Gårdmand. Bosat gård nr. 5 (gl. nr. 2).

[kilde: Morten Mølle Hansen]
-----------------------------------------------------------------------