Biografi for: 296. Jens Lauridsen Tagvad

296. Jens Lauridsen Tagvad
Født: 00-00-1648 ca.
Gift: 00-00- med Margrethe ?
Død: 25-10-1714

Jens Lauridsen Tagvad, var ved matriklen 1688 rytterbonde i Tagvad - senere kaldet Thagaard, i Humlum.
Ved matriklen 1664 var hartkornet 9-1-1-1, men blev i 1688 - matriklen nedsat til 5-3-0-0.

296 jens lauridsen tagvad ? ? var ved matriklen 1688 rytterbonde i tagvad - senere kaldet thagaard, i humlum.ved matriklen 1684 var hartkornet 9-1-1-1, men blev i 1688 matriklen nedsat til 5-3-0-0.[kilde: thagaard i 12 generationer.]THAGAARDgården thagaard i humlum sogn nævnes første gang 1483, da med navnet TAGVAD, da adelsmanden hans olufsen galskyt af trabjerggaard i gudum sogn skødede tagvad til gudum kloster for en gård syd for trabjerggaard.biskoppen gjorde dog indsigelse mod mageskiftet, så kong hans befalede 1492 at hans olufsen galskyt skulle give tagvad og 100 mark lybsk til gudum kloster for sin nye gård.1495 erklærede et sognevidne, at den bæk, som går fra tagvad sted til bassidal, er sandt skel mellem tagvadgaard og det bol, ove runge boede i, og at det dige, som går fra tagvad til syvenskjær (sundskjær) var rette enemærke til tagvad, og uden for diget er fælled til tagvad og drift til vesterby.1577 blev der gjort markskel mellem tagvad og kjær - det begyndte ved bækken mellem kjær og nørgaard ved den gamle grøft, og digeende vesten bækken, og jorden mellem kjærs jord og tagvads jord var fællesdrift for begge "byer".tagvad må have navn af et vadestes, hvor der gror "tag", tagrør.til gaarden er også en eng rørkjær.efter reformationen 1536 gik tagvad til kongen, og senere blev den udlagt til ryttergods.21.2.1682 mageskiftede christian juul, friherre af ryssensteen, humlum kirketiende og kirkens jordskyld, 22 tønder hartkorn, mod hygom kirketiende og kirkens jordskyld på 45 ½ tønder hartkorn.christian juul måtte betale 550 rigsdaler oveni. kirkens jordskyld og kirketienden i humlum, som kongen overtog, omfattede "togved, tagenskouf, stoerlund, londerlund, skidensig, avindtsberg og brenholt.

[kilde: uddrag af indledningen om Thagaard i "Thagaard i 12 generationer" af Erling Vester Jacobsen.]

far til ane-148
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Thagaard/Taggaard - våbenskjoldet

Våbenskjoldet er her spejlet korrekt.
Siden middelalderen har det været skik i Danmark - og i resten af Europa - at borgerlige og gejstlige førte segl med skjold og hjelm nøjagtig som adelen. Enevoldskongen tildelte våben til borgerlige, uden at de af den grund fik adelige privilegier, og andre borgerlige valgte selv deres våben.
Thagaard-våbenskjoldet blev først genfundet på et segl i Rigsarkivets store seglsamling, hvor det blot er noteret under slægtsnavnet, men ikke henført til en bestemt person.

Signeten med Thagaard-våbenskjoldet, som er brugt til seglet på Rigsarkivet, har tilhørt justitsråd Lauritz Thagaard, sandflugtskommissær i Thisted.

På Landsarkivet i Viborg opbevares 11 pakker »Indkomne breve til Sandflugtskommissær Thagaard«, og blandt de mange breve, der i øvrigt er et interessant materiale til belysning af sandflugtsbekæmpelsen i Thisted amt omkring 1800, er foreløbig fundet et, som Lauritz Thagaard har underskrevet og forseglet med Thagaard-våbenskjoldet.

Thagaard-våbenskjoldet er øjensynlig spejlvendt, enten fordi signetstikkeren som forlæg har haft et spejlvendt våben, vendt i courtoisie, ”høflighed”, mod hustruen Margrethe Johanne Christine de Moldrup's adelige våben, eller fordi signetstikkeren blot har gjort sig skyld i den hyppige fejl at spejlvende våbenskjold skåret i signeter. Spejlvendingen ses af, at dyr i et våben normalt har retning mod venstre i forhold til beskueren, fordi de oprindelige skjold blev båret i venstre hånd, og dyr i våben skulle se fremad.

Hjelmmærket er en halv hest. I skjoldets første felt ses et hus med åben tagkonstruktion og formodentlig en krans til rejsegilde - feltets billede kan være en hentydning til første led i navnet, der også findes stavet Taggaard. Andet felt viser tre træer, måske popler, tredje felt en hest springende mod beskuerens venstre - heraldisk højre - og i fjerde felt ses Fortuna, lykkens gudinde, stående på en kugle og holdende en vimpel. Dette symbol går igen i talrige købstadsborgeres våben som udtryk for, at det er gået de pågældende godt i livet. Den rentegnede udgave af Thagaard-våbenskjoldet på forsiden er lavet af grafikeren Hans Møller, der har overladt sin copyright til familien, så hans udgave af våbenet kan bruges frit som en traditionsrig dekoration, i signeter, på exlibris og brevpapir, som forretningsmærke, eller hvad man ellers har lyst til.

En af landets mest kyndige heraldiske eksperter, afdøde forlagsredaktør Sven Tito Achen, udtalte sin ros over Hans Møllers heraldisk korrekte udformning af Thagaard-våbenskjoldet, som han indlemmede i sin samling over borgerlige danske våbenmærker, han håbede at offentliggøre i bogform. Hans materiale er nu overgivet til andre heraldikere.

Thagaard-våbenet kan føres af alle med slægtsnavnet Thagaard eller Taggaard, der er efterkommere efter rytterbonde Jens Laursen, der boede i Thagaard i Humlum 1688.

Efter gammel dansk skik kan Thagaard-våbenet også føres af alle efterkommere efter Jens Taggaard, selv om de ikke bærer slægtsnavnet.

Normalt arver børn deres fars våben, men hvis moderens våben er fornemmere end faderens, eller hvis alene moderen er våbenførende, er det ikke ualmindeligt, at moderens våben går i arv til børnene - på samme måde, som selve Thagaard/Taggaard-navnet i adskillige grene af slægten er bevaret til nutiden gennem kvindelinier.