Biografi for: 1261768. Markvard Rostrup Til Sejlstrup

MARKVARD RATZTORP
(1300) lever 1553
til Sejlstrup
g.1.Cecilie Laurensdtr.(Diverse adl.)
g.2.Margrethe fra Tyskland
børn
1.Gotskalk
g.m.NN Jeppsdtr.
2.Benedikte
3.en dtr.
g.m.Jens Alisen Kjærgaard
kilde 19 Dansk Anearkiv,- Adelen.
-------------------------------------------------------------------------------------
a. Unge Markvad Ratztorp til Seilstrup (Børglum Herred) beseglede 1335 til Vitterlighed et Mageskiftebrev mellem Vreilev Kloster og Hr. Henrik Nielsen (Panter), fik s.A. paa Framlev Herredsthing tilskjødet Gods i Skjørring Sogn af Anders Knudsen (10), var 1340 Greve Johan af Holstens Foged paa Skanderborg, og s.A. bestemtes i Forliget mellem Kong Valdemar og de Holstenske Grever, at Kongen skulde lade Markvard og hans Arvinger beholde deres Gods i Nørrejylland indtil han blev udløst, nævnes atter 1353 i Vinningaa Forliget (11) ; g.1,m. Cecilie Laurentsdatter af Gylling (Hads Herred), g.2,m. Margrethe N.N. fra Tyskland.

[kilde: dansk adels aarbog side 415 og 416 ,- Rostrup.]
-------------------------------------------------------------------------------------

Den holstenske Adelsslægt Rastorf, hvis Navn her i Danmark fik Formen Rostrup, kendes fra Erik Klippings Tid, Slutningen af det 13. Aarhundrede. Den har formentlig sit Navn fra Slottet Rastorf ved Preetz, der i vore Dage ejes af den kendte Grev Rantzau Rastorf, "erster Prälat der schleswig-holsteinishen Ritterschaft" og kendt som en arg Fjende af Danskheden i Sønderjylland. Slægten 6) førte et delt Vaabenskjold: i første Felt en Sølvvinge i rødt, i andet Felt to røde Bjælker i Sølv. Disse Mærker minder i saa høj Grad om Ahlefeldtèrnes og Rumohrèrnes Vaabener, at de tre Slægter rimeligvis maa have haft samme Oprindelse. Marqvard Rostrup er den Mand af Slægten, der først nævnes her i Danmark. Hans Navn forekommer tidligst i det foran nævnte Skøde af 8. Februar 1335, men endnu samme Aar tillige i et Dokument fra Vendsyssel, hvoraf det ses, at han dengang ejede Sejlstrup Gaard ved Hjørring. Han er sikkert den samme som den Marqvard Rostrup, der i 1340 var den holstenske Greve Johan den Mildes Befalingsmand paa Skanderborg. Identitetsbeviset kan ikke føres fuldt ud; thi der levede samtidig en anden holstensk Adelsmand af samme Navn, som ogsaa kan have været i Grev Johans Tjeneste, og den Omstændighed, at Laurids Turgotsens Svigersøn i Skødet fra Framlev Herreds Ting kaldes "unge Marqvard Rostrup", kunne jo nok tyde paa, at man der i Egnen kendte en anden Adelsmand af samme Navn, som det gjaldt om at undgaa Forveksling med; men alt, hvad der i øvrigt kan oplyses, taler dog for Identiteten, og baade Kr.Erslev og Thiset har da ogsaa anset denne for given. 7)
Grev Johan af Kiel var kommet i Besiddelse af Skanderborg Slot og Len ved det Forlig, som han og hans Frænde, Grev Gerhard af Rensborg, havde sluttet med Kong Christoffer 2. i Kiel den 10. Januar 1332. 8) Kongen overdrog her til Grev Gerhard Slottet og Lenet - den sidste Stump af sit Rige, han endnu da havde Raadighed over - dog saaledes, at saa længe Gerhard ikke havde overdraget Johan Langeland og Tranekær - Laurids Jonsens Pant -, skulde Skanderborg styres af 2 - 3 af Grev Johans Mænd , som blandt hans Raader skulde udvælges af Grev Gerhard, og som skulde holde det til Grev Johans Haand, og indtil da skulde Skanderborg Hus være Grev Gerhards aabne Hus til al hans Brug. Denne midlertidige Ordning har sikkert bestaaet lige til Grev Gerhards Drab, og Marqvard Rostrup har saaledes haft ham at takke for sin Udnævnelse til Befalingsmand paa det vigtige Slot, der var en god Støtte for Tyskervælden i det sydlige Nørrejylland. Om Marqvard Rostrup har haft denne Post lige fra Overdragelsen 1332, faar staa hen, men naar han tre Aar efter optræder som Godssamler i Omegnen, har han vel allerede da siddet paa Skanderborg, hvorfra han tillige har styret de omliggende Herreder. Hvilke af disse der paa den Tid har ligget til Slottet, vides ikke, men der er intet i Vejen for at antage, at Hads Herred har været blandt dem. I saa Fald kan Laurids Trugotsen i Gylling have haft særlig Grund til at tage vel imod Marqvard Rostrup, naar denne bejlede til hans Datters Haand, og den holstenske Herre kunde paa sin Side ogsaa staa sig ved et saadant Parti, der kunne styrke hans Stilling i Egnen. Thi Fru Cæcillia synes at have været sine Forældres eneste Barn og Arving.

[kilde: uddrag af Ridderen Laurids Trugotsen af Gyllin
og hans Slægt.
Af Dr. phil H. L. Møller.
-
Særtryk af "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi".
4. Række. V. Bind.

[Andelsbogtrykkeriet i Odense 1926 side 245 - 262]

Se hele historien under Ridderen Laurits Trugotsen af Gylling.
-------------------------------------------------------------------------