Biografi for: Jan Tønnesen Draker

Flyttet fra Gdr.No.12 til Dragørgaard muligvis straks efter branden i 1733.
Købte Dragørgaard af sin moder 1738.
Måske er det denne gaard som gennem Lisbeth Buytenstadt og Jan Tønnesen er kommet i Dragørgaards besiddelse.
Enke Maritje Willem Peter giftede sig igen 2.04.1764 med enkemand Isbrandt Cornelis Gerrit, bG 17.

1926, Dragørgaard ved havnen nedlægges som landbrug, og kostalden og hestestalden bygges om til de rækkehuse, der i dag ligger ved siden af biografen. Selve biografen indrettes siden i gårdens gamle lade.

1937, Dragørgaard i Toldergade brænder. Beboeren, den 32-årige arkitekt Tobias Ritzau, bliver røgforgiftet og redder sig halvt bevidstløs ned ad en rebstige.

-----------------------------------------------------------------------------------

Toldergade 4
Matrikel nr. 3

Her lå den ene af Dragørs to bøndergårde, som siden hen fik navnet ”Dragørgård”.

Den var i mange år bopæl for et par af byens fogder. Den sidste foged, der boede her var Tønnes Jansen Draker, som bestred embedet fra 1716 indtil sin død i 1737. Hans far, gårdejer Jan Jansen Draker, var vistnok også foged i en periode.

Ovennævnte Tønnes Jansen Draker var i 1696 blevet gift med Anna Pieter Brouwer, en gårdmandsdatter fra Store Magleby. De fik fem børn, som alle nåede frem til giftealderen. Karakteristisk for dem var, at de alle blev gift og bosat på gårde i Store Magleby.

Tønnes Jansen Draker var tilsyneladende en god foged i den periode han virkede. Selv om han som gårdmand i Dragør og tillige som repræsentant for hollænderstyret stod med et ben i hver lejr, så må han have ført en diplomatisk kurs. Der lød aldrig beklagelser over ham. Han passede – udover fogedembedet – sin gård, og nu og da solgte han et stykke af den omliggende jord til huspladser, så Dragør kunne vokse sig større. Hans regnskabsbog er bevaret på Landsarkivet i København.

Hans søn, Jan Tønnesen Draker, som ellers havde giftet sig til en gård i Store Magleby, blev hårdt ramt af den store ildebrand her i 1733 og flyttede derefter tilbage til sin familie i Dragør, hvor han efter Tønnes Jansens død i 1737 overtog ”Dragørgård”.

Jan Tønnesen Draker kom sammen med sin ”kollega” og nabo på ”Kongevejsgården”, Jan Jacobsen Huck, til over for omgivelserne at fremstå som nogle super kværulanter.

På trods af stor indbyrdes aldersforskel optrådte de som et sammentømret par, der altid talte med én stemme. De besad en stor magt i kraft af, at de var medbestemmende med hensyn til hvor og til hvem, der kunne udstykkes huspladser. Selv om de begge tidligere havde boet i Store Magleby, var de fremmede blandt gårdmændene her, og blandt Dragørs husmænd hørte de ikke til. Det gav dem en isoleret stilling i sognet. Da de ofte stillede urimelige krav, var de et irritationsmoment for myndighederne.

Jan Tønnesen Draker var gift tre gange – hver gang med en gårdmandsdatter fra Store Magleby. Ved det sidste bryllup måtte han søge om ægteskabstilladelse, fordi hans tilkommende, Martjen Willumsdatter, var beslægtet med en af hans tidligere koner. Jan efterlod sig to sønner. Den yngste, Tønnes Jansen Draker, overtog ”Dragørgård” efter sin far og fortsatte i samme egoistiske og selvrådige stil som ham.

Tønnes Jansen Draker var gift første gang med Marchen Pietersdatter, der døde i 1768, og anden gang med Trein Jansdatter fra ”Kongevejsgården”.

Tønnes efterlod sig seks børn. De tre blev gift og bosat på gårde i Store Magleby, en datter blev gift med skipper Peder Tønnesen Passer, Bodestræde 5 og en anden datter, Marchen, blev gårdmandskone på ”Kongevejsgården”.

Det blev næstyngste søn, Jan Tønnesen Draker, der overtog ”Dragørgård”. Han var i 1804 blevet gift med Trein Willum Buur med hvem han fik to døtre, Marchen og Ane, der opnåede at blive gift med tre sønner fra Smedegården i Store Magleby, idet Marchen blev gift først med Jens Theisen Schmidt og efter hans død med hans broder Christian Theisen Schmidt, mens Marchens søster Ane blev gift med en tredje broder, Jacob Theisen Schmidt. Det blev dette par, der siden overtog ”Dragørgård”.

Selv om Ane og Jacob fik en del børn, var der tilsyneladende ingen af dem, der ønskede at overtage gården. I 1869 afstod familien den til dyrlæge Fritz Julius Madsen, der var søn af gæstgiver Lars Madsen på nuværende ”Dragør Strandhotel”. Han opførte omkring 1874 en ny hovedbygning til gården.

Efter hans død blev hele gårdkomplekset solgt til en forlagsboghandler Carl Jensen, som var landligger her i byen. Han rev nogle af avlsbygningerne ned og på den vestlige længe blev opført nogle rækkehuse (Jan Tiemanns Plads 1, 3 og 5).

Den gamle lade mod syd ud mod Toldergade blev ombygget til biograf, hvor Dragør Bio stadig har til huse.

----------------------------------------------------------------------------------------------