Biografi for: Niels Albrecht Kirkmann

Biografi for: Niels Albrecht Kirkmann

Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

København, København (Staden), Hof & Militæretaten, Hof- & Militæretaten, Ulvegaden 15, 3320, FT-1801, A5020
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christopher Knudsen 32 Gift Huusbonde Matros i 1 Division
Mette Lenore [Knudsen] 50 Gift hans Kone
Niels Albrecht 6 Ugift deres Søn Ruug Dreng i 1 Division
Friderika Albrechts 21 Ugift hendes Søn
Hans Eliassen 29 Ugift Inquaterete Matros i 1 Division

--------------------------------------------------------------------------------

Kallundborg;;C6320;FT-1834;1583;M.kort nr. 80-Folio 41;Bag Slotsgraven;331;No. 234, 2den Familie;
Niels Albrecht Kirscmann;;;;;M;39;Gift;Matroes og Fisker;
Josephine Atkingson;;;;;;;;;;;;;;K;29;Gift;hans Kone;
Christian Wilhelm;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;M;;;;6;Ugift;deres Søn;
Christoffer Nielsen;;;;;;;;;;;;;;;;;;M;;;;3;Ugift;deres Søn;
Frederik Christian;;;;;;;;;;;;;;;;;;;M;;;;;1;Ugift;deres Søn;
Jens Sørensen;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;M;;10;Ugift;Pleiesøn;
-----------------------------------------------------------------------
FT-1840;C7274;1776;56;Skibbrogaden 4de Rode;348;No 203A F6;
Niels Kjærkemann;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;47;Gift;;Sømand;;;1;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Josephine Kjærkemann;;;;;;;;;;;;;;;36;Gift;;Hans kone;;;1;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Christian Kjærkemann;;;;;;;;;;;;;;;;;;;12;Ugift;;Deres Børn;;;1;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Niels Kjærkemann;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;9;Ugift;;Deres Børn;;;1;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Frederik Kjærkemann;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;7;Ugift;;Deres Børn;;;1;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Wilhelmine Kjærkemann;;;;;;;;;;;;;;;;5;Ugift;;Deres Børn;;;1;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Nielsine Kjærkemann;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;3;Ugift;;Deres Børn;;;1;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
Jens Sørensen;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;15;Ugift;;Deres Pleiesøn;;;1;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;
------------------------------------------------------------------------
Individual no. 41 in subm/dk20207b.ged:
0 @I47@ INDI
1 NAME Niels Albrecht /Kirkman/
1 SEX M
1 OCCU Matros, fisker
1 BIRT
2 DATE 02 FEB 1795
2 PLAC København
1 BAPM
2 DATE 1795
2 PLAC Holmens Kirke, Kbh., Kbh. A
1 DEAT
2 DATE 05 NOV 1851
2 PLAC Kalundborg
1 BURI
2 DATE 10 NOV 1851
2 PLAC Kalundborg
1 ADDR 1801: Ulkegaden 15
1 FAMS @F13@
1 FAMS @F234@
1 FAMC @F236@
Intervals of events:
Event yyyymmdd yyyymmdd days
birt 17950202 17950202 1
bapm 17950202 17951231 329
marr 18270217 18270217 1
deat 18511105 18511105 1
buri 18511110 18511110 1
occu 17990202 18511105 19266

(Kilde: Ingrid B. Nielsen kan kontaktes via e-mail: ove.b.nielsen@get2net.dk)
-----------------------------------------------------------------------


Tilbage til Ingrid



En nyboderdrengs opvækst på flådens skibe i starten af 1800-tallet.
(uddrag fra slægtsbogen ”Christoffer Nielsen Kirkmans for- og efterslægt– Kirkmangrenen”

af Ingrid Bonde Nielsen)

Niels Albrecht Kirkman / Josephine Atkinson

1795 den 2. februar bliver Niels Albrecht født i København. Hans forældre er skomager og matros Christofer Knudsen Kirkman og Marthe Eleonore. Fadderne ved Niels' dåb i Holmens kirke er skomagere og søens folk. Niels får mellemnavnet Albrecht efter moderens første mand, Albrecht Hansen.

Niels' barndom og ungdom finder sted i en tid med meget store hændelser for byens indbyggere: byens brand, slaget på Rheden, byens bombardement og flådens udlevering i 1807, nedgangstider og statsbankerot.

Året før Niels bliver født, er Christiansborg brændt og året efter, fredag den 5. juli lyder brandklokkerne igen. En ild opstår i noget tømmer på Holmen. Sommeren er tør, blæsten kraftig og skiftende, og inden længe er store dele af byen omspændt af flammer. Først om søndagen dør ilden ud, og 950 huse er blevet flammernes bytte. Omkring 28.000 af byens indbyggere står uden tag over hovedet. Om Niels og hans familie også bliver husvilde ved denne lejlighed vides ikke, men i 1797 i påsken får familien tildelt bolig i Nyboder.

Niels' far er som matros i flåden dårligt aflønnet. Dette er højst sandsynlig grunden til at faderen, ligesom mange andre familiefædre i flåden, tegner en ansættelseskontrakt med Søetaten på sin søns vegne. Derved får familien bedre levevilkår. Denne kontrakt går ud på, at Niels mod at få skolegang, tøj, fødevarer og løn, må vie stort set hele sin barndom og ungdom til flåden.

1799 den 14. november træder kontrakten i kraft, og Niels er nu såkaldt "rugdreng" i 2 år. Denne benævnelse, rugdreng, kommer af, at disse drenge hver måned får udleveret 2½ skæppe rug (ca. 43 l). Familien kan sælge rugen til Nyboders bager, og dette er familien til hjælp i en skrantende økonomi. Efter de 2 år som rugdreng er Niels "kostdreng" i yderligere 2 år. Rugportionen er nu udskiftet med en månedlig ydelse på 3 mark og dertil en kostration. Derefter bliver Niels såkaldt "kompagnidreng". Lønnen hæves nu til 7 mark og stadig en kostration. Denne kostration svarer til en voksen matrosration, der svarer til: 2½ skæppe rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør, 2½ otting (ca.5,5 l) byggryn.

Da skolegangen begynder i 1. divisions skole i Nyboder, får Niels uniform, der består af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide bukser, lærredsskjorte, lange hvide uldtrøjer og et par sko.

1806 starter Niels' liv til søs. Den 8. juli går han som 11 -årig og kompagnidreng ombord på det splinternye kadetskib, "Prins Christian Frederik", på dets allerførste togt, der går til Nord- og Østersøen. Først den 10. september er Niels hjemme hos familien igen 1).

Niels tilhører, ligesom sin far, flådens 1. division, 1. matroskompagni. Hans kontrakt skal løbe til den 1. januar 1830. Bryder han denne kontrakt, skal alt, hvad han har fået af naturalier og skolegang betales tilbage til Søetaten.

Kosten ombord på flådens skibe er nøje planlagt i et reglement og lyder som følgende:

1: Morgenmåltid:

Alle ugens dage:
brændevin med brød

2: Middagsmåltid:

2 af ugens dage serveredes ærter med flæsk samt øl og brød.
1 dag i ugen serveredes ærter med kød.
1 dag i ugen serveredes grød med øl og brød.
3 af ugens dage serveredes grynsuppe med øl og brød.

3: Aftensmåltid:

4 af ugens dage grød med smør og øl.2 af ugens dage stod den på øllebrød.
1 af ugens dage serveredes øl med brød.

Når det var muligt blev friske grøntsager og fersk kød sat på menuen.

Man kunne ikke spise eller drikke, så meget man ville. Der var tildelt hver mand en ugentlig kostration, f.eks.: Af øl tildeltes 8½ pot (1 pot = 1 l.), brændevin kunne variere mellem 1-2 1/4 pægl (1 pægl = 0,242 l.), flæsk varierede mellem 1/2 til 2 pund, kød mellem l- 3 3/4 pund, smør varierede mellem 7/8 - 1 3/8 pund, ærter mellem 3/16 - 1 1/4 otting (1 otting = 1 tønde), gryn op til 1 otting .

( Helge Andersen: Orlogsskibet Prinds Christian Frederik)

1807, den 23. april er Niels igen til søs på kadetskibet på det første af årets 2 togter til Nordsøen 1). Til held for Niels er han kun med på dette årets første togt. Togt nr. 2 ender ulykkeligt ved Sjællands Odde i marts 1808, hvor mere end 200 af dets 625 mand store besætning såres eller dør i kampen med engelske orlogsskibe.

Nyboders mandlige befolkning og de øvrige af byens indbyggere oplever nogle rædsels nætter i september samme år. Englænderne bombarderer byen fra landsiden i nætterne mellem 2. og 5. september, efter at have landsat store styrker. 1071 huse bliver ødelagt af bomber.

Den mandlige befolkning i Nyboder har travlt i byen med at bekæmpe bombernes ødelæggende virkning, så de rædselsslagne kvinder og børn må klare sig selv. Flere huse i Nyboder bliver bombernes bytte, ligesom nogle af dens indbyggere bliver dræbt. Efter første nats rædsler flygter kvinder og børn ud på Christianshavn, hvor bomberne ikke kan nå. Byen kapitulerer, og derefter følger det nok værste for Nyboders befolkning; englænderne beslaglægger hele flåden, og Holmens matroser kan kun se på, at landets stolthed, orlogsflåden bliver bortført af fjenden. 17 linieskibe, 12 fregatter og 8 brigger er englændernes bytte. Nybygningerne på Gammelholm, som er under bygning bliver ødelagt til ukendelighed af englænderne

1809, den 9. april bliver Niels konfirmeret i Holmens kirke. Han er nu overført til 2. matros Compagni. Måneden efter er Niels som kompagnidreng påmønstret " Tigris", et engelsk orlogsskib, som det er lykkedes danskerne at erobre i 1808 udenfor Agersø 2).

Mandag den 12. maj hejses kommandoen på orlogsbriggen Tigriss, hvor Niels og det øvrige mandskab på i alt 64 mand skal være tjenstgørende de næste måneder. Briggen er udstyret med 4 kanoner og 10 carronader. Kommandoen har premierløjtnant Bagger. Briggen skal krydse i sundet og øve kadetter og øvrige mandskab. Kl. 11 stages briggen ud fra Nyholms kran i kuling og regn og ankrer op indenfor 3Kroner. Mandskab bliver purret ud kl. 4 om morgenen og dagene går med sejlads - diverse øvelser - øvelsesskud efter udlagte tønder og observering af fjendtlige engelske skibe på vej gennem sundet, tæt på svenske kysten. I skibets journal noterer officeren Sneedorf under den 11. maj, at 3 af mandskabet bliver sendt i land for at indlægges på Søkvæsthuset. Blandt disse er Niels nævnt. Først torsdag den 1. juni meldes han ombord igen. Imens Niels er på Søkvæsthuset, har briggen besøg af dronningen. Månederne går fredeligt i sundet og onsdag den 20. september kl. 10 stryges kommandoen og Niels og det øvrige mandskab bliver sendt i land. (Søetaten. Skibsjournal for the Tiegriss. 85-B2. Nr. 860. År 1809 Rigsark.)

1811, den 4. august går Niels ombord på orlogsfartøjet Lolland. Året efter er Niels påmønstret orlogsfartøjet "FaIster", hvor han er tjenstgørende til september 1813. Medens han er tjenstgørende på "Falster", dør moderen i juni 1813 af brystsyge, efterladende sig 2 børn, Niels og halvsøsteren Friderikke Charlotte Amalie.

1814, er Niels 19 år og halvbefaren matros. Han påmønstrer fregatten Perlen den 9. maj, men afmønstrer igen den 4. november da han bliver indlagt på Søetatens sygehus, Søkvæsthuset. Mens Niels er indlagt, afsejler "Perlen", og den 6. december meldes, at skibet på vej til Vestindien er forlist i stormvejr ved Skagen. Mandskabet bliver heldigvis reddet. Efter udskrivningen fra Søkvæsthuset får Niels husarrest, (årsagen vides ikke), og bliver sat i arrest i flere omgange 3). Niels har nu været ombord på sit sidste orlogsfartøj som medlem af "den faste stok". I 1815, 15 år inden kontraktens udløb bliver han derulleret. l 1. Divisions protokol er kun noteret, at han er derulleret, da han kan klare sig selv 4). Søetaten må reducere, da der stort set ingen orlogsflåde er tilbage. Da Niels startede som rugdreng, var det faste mandskab på ca. 6000 mand, og af disse beholder man kun de 2500 bedste folk.

[kilde: sydslaegt.dk/ingrid_bonde_slaegt_01.htm - 17k - ]
--------------------------------------------------------------------------------------------