Biografi for: 1234. Niels Eskildsen Eskesen

1234. Niels Eskesen
Født: 00-00-1611 ca.
Gift: 00-00-1647 ca. Birgitte NielsDatter.
Død: 00-00-1673

Niels Eskildsen (Eskesen), der var en velhavende Mand og bl.a. ejede Raakildegaard i Ellishøj Sogn (15½ Td. Hk.), en Gaard i Aalborg og flere andre Gaarde.

NIELS ESKESEN
(1611) -1651-
spr.
[kilde 385 Dansk Anearkiv - Sønderholm]

Ellidshøj-Svenstrup-Godthaab sognes lokalhistoriske arkiv & Godthaab Hammerværk EllidshøjSvenstrupGodthaab Ellidshøj-Svenstrup kommune Degne- & Præstehistorier Godthaab HammerværkMuseets café Raakildegaard - AnnerupSmå lokalhistorier Foreningernes historier - Åbningstider - formål m.m.Links til andre sider
Af Elleshøj - Svenstrup
Præstehistorie.
Efter Reformationen 1536 var der i Elleshøj - Svenstrup i Følge Wiebergs Præstehistorie 3 efter hinanden følgende Præster af Navnet Borch, nemlig:
1) 15.. - 15.., Jens Borch,
2) 15.. - 15.., Christian Borch, muligt Formandens Søn.
3) 15.. - 16.., Mathias Borch, muligt Formandens Søn.
Hr. Mathias er imidlertid identisk med den Hr. Mads Sørensen, som var Præst her til ca. 1631, og som 1630 omtales af Biskop Hans Wandal i Viborg som meget fattig (Indk.Breve til Danske Kancelli, 9. Marts 1630). Han var gift med Anne Sørensdatter, der døde barnløs før 1649, men levede 1630 (Han H. Tgb. 15. Nov. 1630 Aalborg Skifteprotokol 22. Maj 1649.). Hun var Datter af Købmand i Aalborg Søren Olsen af Vrangdrup i V. Brønderslev Sogn, død 1588, og Dorte Jensdatter Kjærulf af Kornumgaard, som 1620 blev brændt i Aalborg som Deltager i Jomfru Christence Kruckows Heksekomplot (Se "Fra Himmerland og Kjær Herred" 1915).
4) 1631 - 46. Henrik Jensen Kjærulf eller Stræt.
Han var Søn af Selvejer Jens Nielsen i Vester Stræt i Slet Herred, død 1634, og Gertrud Sørensdatter Kjærulf, død omkring 1620, af Vester Holtet i Ajstrup Sogn, Kjær Herred (C. Klitgaard "Kjærulfske Studier", S. 417 ff.). Henrik Jensen blev 1624 Student fra Helsingør, med hvilken By Limfjordsegnen da stod i livlig Forbindelse, og ca. 1631 blev han Præst i Elleshøj - Svendstrup, hvor han snart kaldes Kjærulf og snart Stræt. Før 1631 solgte han sin efter Moderen arvede Part af Fogedgaard i Vadum Sogn til Otto Madsen , Ridefoged til Sorø Kloster (Kjær H. Tgb. 5. Juli 1631), og 18. Juni 1632 blev han benaadet med Svendstrup Kirketiende mod sædvanlig Afgift (Jyske Registre). 1640 mageskiftede han noget Jordegods med sin Broder Christen Stræt, der da boede i V. Stræt, men døde i Løgstør 1649 (Løgstør Birks Tgb. 12. Dec 1649 og 23. Juli 1673); men 1640 havde han Proces med denne Broder om Arv og andet (Hornum H. Tgb. 1641, Bl. 25), og samme Aar blev han stævnet af Lensmanden for Tiendeafgiften af Svendstrup Kirke (a. St. 16. Sept. 1640).
- Han var overhovedet en stridbar Mand, som stadig laa i Processer, saaledes 1643 med sin Stiftmoder, velb. Birgitte Ottosdatter Harbou af Holris, og med sine Søskende og andre, om hvilke Sager skal henvises til "Personalhistorisk Tidsskrift." 11, III., 228 f., idet her kun skal anføres, at han 1641 blev beskyldt for at have modtaget uretmæssige Gaver, og at han 1642 i sin egen Lade blev overfaldet af sin Ladekarl, der slog ham med en Plejl. Samme Aar havde han Strid med nogle af Sognefolkene, hvis Kvæg havde gjort Skade paa hans Korn, og som derfor maatte love at køre Gødning for ham, og i den Anledning forbød han Bymændene at lade deres Heste komme paa Præstegaardens Mark. Han beskyldte ogsaa 1642 en Mand for at have harvet i hans Mark, og en Borger i Aalborg stævnede ham dette Aar for Betaling for 2 Tdr. Byg, medens en Mand i Nibe sagsøgte ham for Betaling af et Sejerværk. Kristi Himmelfartsdag blev han overfaldet af en Bonde, der beskadigede hans højre Haand, hvorfor Præsten vilde have Manden dømt fra Livet eller til Bremerholm; men Dommen findes ikke, saa Sagen er vel blevet forligt ligesom en Sag, han 1640 havde med en Mand, som beskyldte Præsten for at have nægtet ham Sakramentet.
- Ved denne Tid var hans Forhold til Sognemændene blevet meget vanskeligt, idet han fik adskillige Uvenner. Saaledes blev han 1640 dømt til af betale Morten Pedersen Schiønning i Elleshøj Kost (omkostninger), Tæring og Brevpenge ved en Sag for Landstinget; men værre var en Sag, som han havde med sin Nabo og, som det synes, hidtidige Støtte, Peder Christensen i Elleshøj. Peder havde ofte hjulpet Hr. Henrik paa forskellig Maade, saaledes havde han 1634 laant ham en Karl i 6 Dage, da Hr. Henrik var bortrejst, og til andre Tider havde han overladt ham 24 Brød, 1 Læs Kaal, Lyng og andet, men da Peder mente, at disse Ydelser var mere værd end den Tiende, han skulde af med, undlod han at yde den, og Hr. Henrik sendte saa Bud til ham derom.
Da Budet kom til Peder med denne Besked fra Præsten, sagde Peders Kone, Dorte Ibsdatter: "Hanj ka faa æn Luet paa hans Nies," og med den Besked gik Karlen hjem. I Slutningen af sin Prædiken Allehelgensdag (1. Nov.) kom Hr. Henrik saa med en noget lignende Udtalelse som:"Jeg sendte mit Bud til en af mine Sognefolk for at kræve Tiendekorn, som jeg manglede for 2 Aar, og da svarede Vedkommende, at jeg kunde faa en Lort paa min Næse, men den vil jeg ikke tjene for , den maa du selv have og Djævelen oven i Købet." Dette sidste Ønske kom Hr. Henrik dyrt at staa, thi der blev klaget derover til Lensmanden Gunde Lange paa Aalborghus, som krævede Præsten retslig forfulgt til Herredsting og Landsting, og Hr. Henrik blev omkring 1640 suspenderet og 1646 afskediget.
9. Nov. 1640 lod Lensmanden tage Syn over Præstegaarden i Elleshøj, antagelig i Anledning af Præstens Suspension. Udhusene var meget forfaldne, og Stuehusets Stegers og Frammers benyttede Hr. Henrik til Fæhus, Stald og Faaresti; Marken var tildels udyrket og Kaalgaarden "slet øde" (Hornum H. Tgb. 9. Nov. 1640). Præstegaarden var dog allerede 1636 meget forfalden og ligeledes Anneksgaarden i Svendstrup.
Under Sagen mod Hr. Henrik for hans Ønske om en Djævel i Peder Christensen kom der imidlertid flere graverende Forhold frem: Else Lauridsdatter, født i Lindholm, havde 2. Nov. 1644 paa Aalborg Slot, hvor hun sad fængslet, udlagt Hr. Henrik som sin Barnefader. Hun var kagstrøget og var vist en Skøge; men da hun skulde fængsles, havde Hr. Henrik tilbudt hende 5 Daler for at rejse et andet Sted hen, men hun vilde have flere Penge, og vilde Hr. Henrik ikke give hende det, kom han ikke til at prædike kængere, end hun vilde. Hr. Henrik fik hende vist alligevel snakket for, saa hun 23. Dec. udlagde en svensk Rytter som Barnefader (det var jo i Krigens Tid 1644 - 45). 1. Septb. 1647 havde Hr. Henrik indstævnet Else for Landstilget, fordi hun havde udlagt ham, naar hun dog senere havde udlagt Svenskeren, men hertil havde Else 16. Aug. sagt, at Hr. Henrik havde lovet hende Penge til en Kappe og en Ko for at udlægge Rytteren (Landst. Justitsprotokol 1647. Bl. 235 ff.).
Samme Dag (1. Septb.) havde Lensmanden paa Aalborghus indstævnet Hr. Henrik for hans Forhold til Else Lauridsdatter, Hun havde boet hos Chr. Sørensen paa Graven i Aalborg en Nat, og en Mand fra Dal bragte og hentede hende, og Hr. Henrik havde betalt hendes Ophold der. 2. Juli 1646 stod hun aabenbart Skrifte i Sønderholm Kirke og havde da udlagt den svenske Rytter. Hr. Henrik havde ogsaa været i Jakob Mesters (Antagelig Skarpretteren) Hus i Aalborg, og da var Else med ham som hans Huskvinde (Husholderske), og hun var ogsaa i Præstens Hus efter, at hun var blevet kagstrøget, og der var derfor ond Forligelse mellem Hr. Henrik og hans Hustru Karen Pedersdatter; men hun havde 29. Juni 1646 paa Fleskum Herreds Ting nægtet, at Hr. Henrik havde slaaet hende, saadan som nogle Personer havde sagt; han havde forholdt sig mod hende, som en ærlig Ægtemand burde. Hun har utvivlsomt villet redde sin Mand, saa vidt det stod i hendes Magt. Men Else Lauridsdatter var ikke den eneste Pigeforbindelse, Hr. Henrik havde. Kirsten Jensdatter i Elleshøj, der havde tjent ham, havde paa Hornum Herredsting 1. Sept. 1645 angivet ham som Fader til det Barn, hun skulde have, og hun paastod, at en Bonde og hans Hustru samt Præstens egen Kone havde opfordret hende til at udlægge Hr. Henrik, hvilken Angivelse hun dog tog tilbage igen, og hun slap saa med at blive forvist fra Aalborghus Len. 14. December 1646 udlagde hun dog Præsten, som havde lovet hende Ry (Tøj) til en Trøje, for at hun skulde fremstille sig paa Aalborg Byting, og da hun skulde paa Tinget her, kom Chr. Mogensen i Nøtten og bød hende 3 Daler for at udlægge en anden. Ogsaa denne Beskyldning havde Hr. Henrik krævet mortificeret ved Landstinget, for hvilket han 1647 havde indstævnet Kirsten Jensdatter; men der fremlagdes ved samme Lejlighed en Skrivelse fra velb. Fru Anna Høg til Flamstedgaard, i Følge hvilken Hr. Henrik skulde have holdt et slemt Horehus. Han forrettede endnu Præstetjeneste 1. Marts 1646, da han viste Mads Skomagers Kone fra Skrifte; men 29. Juni kaldes han forhenværende Præst.
Landstingets Dombog for 1647 er ikke bevaret, saa det kan ikke ses, hvilke Følger disse meget vidtløftige Sager fik for ham, efter at han 1646 havde maattet kvittere Kaldet. Han flyttede fra Elleshøj til Knækkeborg i Lysgaard Sogn syd for Viborg, hvor vi træffer ham 1649, da han optraadte paa Skiftet efter sin Broder Christen Jensen Stræt i Løgstør (Løgstør Birks Tgb. 12 Dec. 1649), og 1650 skødede han sin Part af Vester Stræt, som han havde arvet efter Forældrene, og lovbød en anden Ejendom (Slet H. Tgb. 30. Maj og 1. Aug. 1650; 13. Maj og 25. Juni 1652 samt 11. Aug. 1653).
Han vedblev at være en stridbar Person, og 1661 boede han endnu i Knækkeborg og havde Proces for Landstinget med Herredsfogeden i Lysgaard Herred Erik...... i Bøgild, som 15. Juli 1661 havde fradømt ham Landgilde og Arbejdspenge for de Aar, Fjenden var Landet mægtig. Sagen henvistes til ny Behandling (Landst. Justitsprotokol 1661. Bl. 144). Hans Dødstid ubekendt.
Hr. Henrik var 1640 gift med Karen Pedersdatter, hvem en Mand da beskyldte for at have ligget i med en Soldat; men for Landstinget tog han Beskyldningen tilbage (Dombog B.1640. Bl 172 og 416). 1642 gav en Mand 1 Rigsdaler til Elleshøj Kirke, fordi han havde forvoldt Præstekonen Skade (Hornum H. Tgb. 7. Marts 1642).
Det vides ikke med Sikkerhed, om Hr. Henrik havde Børn, men det er sansynligt, at han havde en Søn Peder Kjærulf, som efter at have været Lakaj hos Prins Georg blev Tolder i Kristianstad i Skaane og derefter Kontrolør og Toldbetjent ved Rørvig, 1680 Toldkontrolør paa Halsnæs og 1696 i Køge, hvor han døde 1699 som en ret velsitueret Mand (C. Klitgaard: Kjærulfske Studier, S. 422).
5) 1642 - 45. Peder Børgesen. Var Søn af Børge Pedersen Spanggaard, Præst i Farsø - Vonsild, der 28. Maj 1628 af de kejserlige Soldater blev tvunget til at drikke sig ihjel i Brændevin i Svoldrup. Moderen var Johanne Nielsdatter Durup.
Hr. Peder Børgesen var født 1611, blev Student fra Viborg 1632, studerede 1639 i Leyden og blev 1643 Magister. Da han nævnes i Elleshøj - Svendstrup 1643, har han antagelig været konstitueret som Sognepræst, medens Hr. Henrik var suspenderet. 1. Jan. 1646 blev han forflyttet til N. og S. Kongerslev - Komdrup og klagede da over, at han var blevet forarmet, fordi Præstegaarden her var saa forfalden. 1652 fæstede han sammen med to Bønder en Gaard i Kongerslev af Erik Høg til Bjørnsholm og kom i Strid om Tienden af den. 1656 blev han tiltalt af en Mand, der beskyldte ham for at have sagt, at han Manden, havde omgaaedes Erik Høgs Breve med Utroskab, hvilket Præsten nægtede i et Brev fuldt af tynde Udflugter og bl. a. skrev "mit besværlige Embede faar (giver) mig andet at tænke paa end noget løs Snak", som han nok havde hørt. Han blev foreløbig frifundet, men blev senere dømt til at opgive sin Kilde, hvilket han saa gjorde, og den ærerørige Sag blev saa henvist til Landstinget. Han synes at have været en stridbar Person ("Personalhist. Tidsskr." 11, I, 56.). Han døde 1697 og var gift med Maren Jensdatter Bloch, Datter af Herredsfoged og Selvejer Jens Sørensen Bloch i Fogedgaard i Arden. Hun var født omkring 1629 og døde 1705 efter 1681 at have ægtet Bertel Andersen Schytte, Sognepræst i Brøndum - Siem - Thorup, født 1632, død 1717. Med Hr. Peder Børgesen havde hun 4 Sønner, for hvilke Forældrene 1656 holdt en Skolemester i Præstegaarden.
6) 1646 - omkring 1672. Peder Mogensen Kuri. Var født i Nørholm omkring 1620 som Søn af Sognepræst Mogens Thomsen Wingaard (omkring 1588 - 1636) og Anne Pedersdatter Kuri (159. - 1628) af Nibe (Se "Personalh. Tidsskr." 7, IV, 217.). Hr. Peder Mogensen, der var opkaldt efter Morfaderen Peder Kuri (gift med Maren Nielsdatter Kras) antog dennes Slægtnavn Kuri, der 1483 var en Stedbetegnelse i Fjellerad. Han var gift 1. Gang med Anne Andersdatter, død 1664, og 2. Gang 1666 med Anne Nielsdatter Steenberg, Datter af Præsten Niels Eskesen i Sønderholm - Frejlev og Birgitte Nielsdatter, der bl. a. ejede Raakildegaard i Elleshøj Sogn (Se Skifte efter Hr. Niels; "Jyske Samlinger" 2, IV, 413 f.).

Under Brylluppet Sct. Hansdag 1666 brændte Sønderholm Præstegaard med en stor Del af Indboet, som tildels var laant til Gildet; saaledes brændte 12 opredte Senge m. m., som Provsten Peder Jørgensen Stub i Kirketerp, Veggerby Sogn, havde udlaant, og der brændte en Mængde Sølvtøj, Tintøj, Dækketøj m. m., som var laant til Brylluppet af forskellige Folk i Egnen.

Peder Kuri, der 1649 stævnedes for Gæld ("Personalh. Tidsskr." 11, III, 230.), døde ca. 28. Aug. 1672, medens hans Hustru laa i Barselseng, men der kendes ingen Børn af Ægteskabet med hende, hvorimod han havde 2 Sønner og 3 Døtre af første Ægteskab. 28. Septb. 1672 holdtes der Skifte efter ham, men Skiftet blev omstødt ved Landstingsdom af 28. Jan. 1674, og nyt Skifte blev holdt 18. Juni 1674 paa Raakildegaard, hvor Anne Steenberg havde taget Ophold, og hvor hun endnu boede 1679, men 1680 i København, død 1682. Hun kom 1675 i den Forlegenhed, at hun fødte et Barn, og som Fader til det udlagde hun 1676 Raadmand i Aalborg Knud Jacobsen Sommer (død omkring 1677), der var gift med hendes afdøde Mands Søster Karen Mogensdatter Wingaard, og som efter hendes Udsagn havde "lokket" hende, da han i Juni 1674 var paa Skiftet paa Raakildegaard, men han nægtede Paterniteten.

7) 1672 - 1680. Oluf Andersen Hofman eller Homand, født omkring 1645, død 4. Marts 1711, var maaske af Familien Homand fra Nibe og efterfulgt Hr. Peder Kuri, med hvis Hustrus Søster Sofie Nielsdatter Steenberg fra Sønderholm han blev gift.

Hans skulde egentlig have ægtet Peder Kuris Enke, men undslog sig, fordi hun 1674 havde ladet sig besove af Knud Sommer, og hendes Broder, Kapellan Niels Nielsen Steenberg i Hornum, klagede til Landemodet, der henviste Sagen til verdslig Domstol.

15. Dec. 1674 var Hr. Oluf i Nibe, og her muntrede han sig med Kapellanen Laurids Nielsen Kras, som det følgende Aar blev Præst i Nibe - Vokslev. De to Præstemænd, der utvivlsomt var beruset trængte om Natten ind til Præsten Niels Pedersen Aalborg, der sammen med sin tredie og unge Hustru Inger Rasmusdatter Horsens var i Seng. Her var de vist nærgaaende mod Præstekonen og med "Leg og Dans" forulempede Præstefolkene og havde "uden nogen given Aarsag med Slag, Skælden og ærerørige Ord anfalden hans (Præsten) kære Hustru Inger Rasmusdatter" (Nibe Tgb. 1676 Bl. 181 og II, Bl. 5 og 8). Hr. Laurids Kras og vist ogsaa Hr. Oluf Homand blev saa suspenderet, og der blev af Præstefolkene anlagt Sag for Fornærmelse mod Hr. Laurids, som 1. Dec. 1676 afgav en ydmyg og uforbeholden Undskyldning til Præstekonen, der da var blevet Enke, men nogen Tid efter ægtede Ejler Jensen Munk, Præst i Bjerregrav.

I Præstegaarden i Elleshøj gik det ogsaa uordentlig til; Hr. Oluf var fordrukken og mishandlede ofte sin Hustru, der flygtede til sit Hjem i Sønderholm, hvor hendes Søster Benedikte Steenberg var gift med Faderens Eftermand Poul Sørensen Kjærulf, og hvor hun døde 1683.

15. Nov. 1676 blev Hr. Oluf ved Provstemøde idømt en Bøde paa 16 Rigsdaler for Uskikkelighed, og saa gik Tiden til 1679, da han med Stævning af 14. April atter indkaldtes for Landemodet, hvor der rejstes Beskyldninger mod ham for hans fortsatte forargelige onde Levned med Hustruen, for Slagsmaal og Drik i Kroen, for ikke at have betalt Boden fra 1676 paa de 16 Rigsdaler, for Ulydighed mod Biskoppen, og fordi han havde frasagt sig Embedet, men dog betjente det og endvidere havde skrevet i Herredsbogen, samt endelig for, at han uden for Ægteskab havde avlet et Barn med en Else Laursdatter.
Hr. Oluf mødte ikke for Landemodet, og Sagen udsattes, hvorefter han fik at vide, at hvis han paany undlod at møde, havde han forbrudt sit Embede.
Næste Gang sendte han sin Avlskarl Peder Jensen med et skriftligt Indlæg, hvorefter Sagen igen udsattes, og saa mødte Præsten, der vedkendte sig Forseelserne, hvorefter han 21. April 1680 fradømtes sit Kald (Viborg Stifts Landemodeprotokol 1679, Bl. 83 og 116). Han fik dog kongelig Tilgivelse, thi kort efter blev han Skibspræst, og 1683 - 86 var han Kapellan ved Budolfi Kirke i Aalborg. 1690 blev han Præst i Kornerup ved Roskilde.
Medens han opholdt sig i Aalborg, blev han gift 2. Gang 7. Feb. 1684 med Anne Katrine Lorentz; men dette Ægteskab synes ikke at have forberedt hans økonomiske Forhold, thi 1699 søgte han atter Kongen om en Benaadning. Han fortæller i Ansøgningen, at han, før han blev Præst i Kornerup, var kommet i Gæld til Skræder Arndt Tille for 200 Rigsdaler, hvilket Beløb nu med Renter var blevet til 400 Rigsdaler, som Skræderen sagsægte ham for. Da hans Kalds Indtægter var ringe, og han sad med " 7 smaa fattige nøgne Børn", kunde han ikke betale Skræderen uden sin totale Ruin, og han androg derfor Kongen om Moratorium saaledes , at han hvert Aars Nytaar betalte 80 Rigsdaler, foruden at han straks betalte 80 Rigsdaler, og han vilde paa den Maade afdrage Gælden med Renter.
1702 blev han dømt fra Kaldet i Kornerup, fordi han uden Trolovelse og Kopulationsseddel (Af Folk udenfor Bondestand skulde betales Vielsesskat) fra Konsumtionsforvalteren havde viet et Par Folk. Men ogsaa denne Gang opnaaede han kongelig Benaadning.
I Ansøgningen herom oplyste han, at de Folk, han havde viet, var en Student og en denne nærpaarørende Pige, som var frugtsommelig ved Studenten.
Han skrev endvidere, at han i 10 aar havde tjent som Felt- og Skibspræst (Supplikprotokollen 1702, II, Nr. 583).
Hr. Ole døde i Embedet 4. Marts 1711 i en Alder af 66 Aar.
I sidste Ægteskab havde han 1 Søn og 6 Døtre. Sønnen, der hed Henrik Hoffmann, var født 1688, blev Student fra Roskilde 1710 og blev Degn i Sahl i Aarhus Stift, og den ældste Datter Barbara Helene Hoffmann, født 1684, blev 1707 gift med Degnen Jesper Olesen Lund i Kornerup (Amalie Fibiger: Slægten Steenberg, S. 17).
8) 1680 - 83. Mogens Gundesen Helsingborg. Allerede før Dommen faldt over Hr. Oluf, blev Hr. Mogens Gundesen 5. Januar 1680 kaldet til hans Efterfølger. Han var født omkring 1627 og blev 1647 Student fra København, hvorefter han 1653 blev Sognepræst i Velluf og Ram i Skaane. I Krigen 1657 - 60 blev han fordrevet af Svenskerne, som havde Mistanke til ham, og reddede sig med Hustru og Børn over til Sjælland og blev af Kong Frederik III "med naadigste Øyen anseet", men fik dog først Præstekald 1680 i Elleshøj - Svenstrup, hvor Præstegaarden brændte 1680, og hvorfra han 1683 forflyttedes til Nykøbing paa Mors.
Kort Tid efter, at han var kommet her, blev han svagelig og maatte holde Kapellan, og herover kom han i største Fattigdom, saa han 1694 fik kongelig Bevilling "for sin Alderdoms og Betryks Skyld" til at drage om "til Godtfolk her i Landet" (Aalborg Stift) om nogen Hjælp at bekomme, og 3. Juni 1694 kom han til Amtsforvalter Peter Klein i Aalborg med sin Kollektbog, som Amtsforvalteren bad Biskop Jens Bircherod, hvem den "gamle udlevede" Mand havde besøgt 8. Maj, om at medgive nogle anbefalende Linier, hvad han gjorde (J.Bircherods Dagbog ved Molbech, S. 291). Hr. Mogens døde 1696. Han var gift 2 Gange, sidst med Else Christiane Christiansdatter Alrum, der døde 1686, og han havde Børn af begge Ægteskaber.
[Samlet og redigeret af : C. Klitgaard - Udgivet 1943.]
00472 1234 niels eskildsen [eskesen] 1611 ? niels eskildsen (eskesen), var en velhavende mand og ejede bl.a. raakildegaard i ellishøj sogn (15½ td. hk..), en gaard i aalborg og flere andre gaarde.[kilde: wiberg - ellehøj lokalarkiv på it.]niels eskildsen (eskilsen, eskesen) nævnes som student med navnet niels eskesen gredsted. død 1673.1646 sognepræst i sønderholm-freilev, hornum herred.niels eskesen havde, for at faa kaldet, lovet at gifte sig med provst jacob jensens enke, maren jacobsdatter. provsten var hans formand i embedet. desuagtet gifter han sig ca. 1647 med berithe nielsdatter.i den anledning havde han nogle stridigheder med herremanden jørgen marsvin til restrup.hr. jørgen marsvin havde allerede en gang før klaget til kongen over sin sognepræst, hr. niels eskesen.[kilde: himmerlandsslægten/steenberg side 7-8.] far til ane-1234.
------------------------------------------------------------------
[kilde: http://nygaards-sedler.dk]

Eskesen, Niels

1672 præst i Sønderholm. S.

[ Ingen kone ]

Børn: Sofie Nielsdtr. >*
Benedikte -"- >* [* Kaldte sig vist Steenberg]
Hedevig -"- >*

( Aalborghus m. fl. andre kon....... mandtal 1672 fol. 471 rst.)

[* Det gjorde i hvert fald en søn Wib. I. 679 ]

------------------------------------------------------------------------