Biografi for: Peder Pedersen Krogh

Fra Peder Krogh PedersenÞs privatarkiv på Rigsarkivet.

Alt i mange Aar havde jeg tidt tænkt paa at ville ved Lejlighed opskrive et og andet om den Slægt hvoraf jeg - og altsaa ogsaa i Børn - er runden, menende,at saa kunne mine Børn, hvis de ellers faa Lyst dertil og ikke blive helt blottede for historisk Sands, føje til i sin Tid til Oplysning for Deres Børn.
Det havde dog mulig ikke blevet til noget dermed, hvis ikke Peter for nogle Aar siden indtrængende bad mig derom, hvad der havde til Følge, at jeg fik begyndt at samle og optegne nogle Notitser til Brug i den Anledning.
Jeg fik nemlig min ældste Broder under Behandling ved et Besøg, han aflagde mig paa min 60. Fødselsdag, der var hans 70., da vi begge var fødte d. 17. Januar.
Han huskede, vidste jeg, meget godt og havde hørt mere end jeg af vore Forældre ang. de Ting, da han var hjemme til næsten 30 Aars Alderen, medens jeg kun 16 Aar gl. kom hjemmefra.
Og desuden var hans Liv ført saa stille under rolig landlig Virksomhed, ved hvilken gamle Minder og gammel Tale nok gjemmes bedst.
Vi vaagede sammen her næsten en hel Nat.
Jeg spurgte og skrev Notitser op og fik lidt mere Rede i,hvad jeg ikke vidste.
Længere tilbage end til min Bedstefader, Din Oldefader altsaa ( NB! min tip-tip-oldefar),
har jeg ikke kunnet komme.
Han hed Svenning Christensen og var født i Thorup, Skallerup Sogn paa Mors.
Om han var bosidende i sin Fødeby vides ikke; men som ung Mand, vistnok nygift, blev han Ejer af en Gaard i Torp By, Karby Sogn, Mors.
Mere vides knap om ham; og da min Fader var den 3.ældste Søn, og da Svenning Christensen døde, da det ældste Barn var 13 Aar, kunde min Fader ( NB! Peder Svenningsen, min tip-oldefar ) jo knap mindes ham, og sjældent og kun saare lidt talte om ham.
Hans Hustru, Din Oldemoder (NB! min tip-tip-oldemor), var Kirsten PedersDatter, født i Thorup og Datter af en forhenværende Gaardm., nu Aftægtsmand Peder Krogh, der bedes bemærket som " gamle Peder Krogh " ( NB! min tip-tip-tip-oldefar ).
Ægteparret, Dine Oldeforældre ( NB! mine tip-tip-oldeforældre), havde 4 Sønner:
Christen - Niels - Peder og Mads, samt 2 Døtre: Dorthe, der døde som Barn. og Ane, der 20 Aar gl. døde om Sommeren, da hun om Efteraaret skulde været gift med Jens Bougjerg, der ejede en stor Gaard i Ø.Hvidbjerg, sin Fødegaard Boubjerg ( hvor min Fader senere en kort Tid boede ).
Om sin Moder ( NB! Kirsten PedersDatter, min tip-tip-oldemor ) havde Fader meget at fortælle, hvoraf det fremgik, at han agtede og elskede hende saare højt, ligesom han ogsaa tidt omtalte sin Søster Ane, hvis Skjønhed, Begavelse og Dyd han priste i høje Toner.
(Hendes forlovede har jeg kjendt som gl.Mand, meget ukjøn og bestandig smatnæset,fattig i høj Grad, kun ved sine Børns Understøttelse "reddet fra Fattigvæsenet).

Dine Tipoldeforældre ( NB! mine tip-tip-tip-oldeforældre) vare altsaa Ægteparret gl. Peder Krogh og Hustru Dorthe, altid kaldt Dorthe Krogh, Aftægtsfolk i Bjørndrup, Tødsø Sogn, ved Svigersønnens Død.
De tog saa Ophold i Torp, flyttede til Datteren Kirsten PedersDatter og vare hende behjælpelige baade ude og inde, han især ved Gaardens Drift og Sønnernes Anførelse til god Skik, Orden og Dygtighed.
Min Fader mente altid, han havde meget at takke ham for og anførte ikke sjældent et Visdomsord af ham.
Han blev der til sin Død som meget gl. Mand, og hans Enke Dorthe flyttede saa til den Datter i Bjørndrup, hos hvem hun var aftægtsberettiget.
Dette gl. Ægtepar havde flere Børn foruden hende: Sønnerne
Povl Krogh, Gaardm. i Øster Jølby,
Christen Krogh, Gaardm. i Legind,
Peder Krogh, Gaardm. i Nees,
Maren Gnæk, i Vester Jølby,
og maaske flere Døttre foruden de 3 her omtalte.
( En Sønnesøn af Povl Krogh Lever vist endnu i Ø. Jølby; jeg har besøgt ham for en Snes Aar siden, en meget dygtig og anset Mand, der tog særdeles virksom Del i Valgmenighedens Oprettelse og Ansgarkirkens Opførelse i Ø. Jølby, opkaldt efter gl. Peder Krogh ).
Af disse Sønner faa vi mest at sige om Peder Krogh, der boede i Nees, og han bliver her kaldt " unge Peder Krogh ". Han giftede sig først med en Pige fra Kibsgaard i Vester Jølby, med hvem han havde Sønnerne Niels, Peder, Mads og Datteren Dorthe, der blev Gaardkone i Sundby.
Da deres Moder døde, blev Faderen atter gift, denne Gang med Pigen Ane MadsDatter
( hun bliver senere yderligere omtalt som ogsaa hørende til din Moders Slægt ) fra Torp.
Med hende havde han en Søn, der døde som Barn.
Peder Krogh blev ikke nogen gl. Mand og havde kun faa Aar været gift med
Ane MadsDatter, da han kom ulykkelig af Dage.
Han var paa en lille Baad med en Bymand taget fra Sydsiden af Nees ( Næsøre ) over det ikke brede Vand til Boddum i Thy, nok i et Handelsanliggende.
De vare allerede paa Tilbagevejen, da der trak op en voldsom Byge med Storm, Baaden væltede og Peder Krogh druknede, medens den anden kom op paa Baadens Kjøl, til der kom Redning for ham.
Jeg har som Dreng hørt skumle om den reddede,som da var levende, og hvis Navn jeg tit har hørt, men forlængst glemt, at han skulde have stødt sin Rejsefælde P.K. ned af Baadens Kjøl, hvor han først var oppe, for selv at finde Redning der.
Folk stod paa Markerne tæt ved Fjorden, da det var Sommertid, og betragtede Katastrofen, men kom for sent til at redde mere end den ene.
Der taltes i min allertidligste Drengetid ikke sjælden om denne sørgelige Begivenhed, der nok vakte alm. Deltagelse og skete ikke længe før min Fødsel, hvorfor jeg fik Navn efter den druknede.

Min ældste Farbroder var Christen Svenningsen, og ham kan jeg dunkelt mindes at have set, men jeg maa da kun have været højst 4 Aar.
Jeg mindes ham som en lille, spinkel og lidt forover bøjet Mand med smukke, fine Ansigtstræk; men bedst mindes jeg hans hvide Ridehest - et for mig hidtil uset Dyr - og en ham følgende ikke ganske lille hvidgul Mops med sort Snude.
Han var efter alt, hvad jeg har hørt om ham af min Fader og andre, et rigtigt klogt, lint og tørt Forstandermenneske, en ren Modsætning til min Fader, hvem Hjertet altid - vistnok mere end klogt var - laa paa Tungen.
Naar Christen og Peder kom sammen, kunde de aldrig enes, og i Samtalen trak denne gjerne det korteste Straa; han fik af den ældre Broder Finter og større Streger for sine mange Interesser, sin Vidtløftighed og Mangel paa Samtalerdygtighed.
Om Christen blev der sjældent talt hjemme, og det var altid let kjendeligt, at han ikke var Faders egenlig kjære Broder.
Peder Kroghs ( jun.) Enke med de 3 Stifsønner og en Do. Datter af hendes Mands 1. Ægteskab var ung, rig, smuk og dygtig, et rigtigt Parti for Christen Svenningsen, som friede til hende og blev Ane MadsDatters 2. Mand, hvorved Børnene, som nu havde baade Stifmoder og -Fader maatte fra Hjemmet ( mere om dem siden ).
Af Folk i Nees har jeg hørt følgende Træk af ham, hvilket vistnok karakteriserer ham helt godt: Ane MadsDatter ( An Ma`ster ) havde som ung og rig Kone nogle fine Fornemmelser.
Da Christen en hel Dag var borte, fik hun ophængt Vinduesgardiner i Dagligstuen.
Han kom hjem og ind, men vilde lidt efter se gjennem Vindverne ud i Gaarden, og da han saa Gardinerne, tog han fat i dem og rev dem ned og itu, sigende:
" Der æ nøj i æ vej, nær a vel si ued ".
Og saa var der ingen Tale derom mere.
Blot her ogsaa et træk af hende: Hendes Øl var nok i Reglen temmelig tynd, og da Manden talede med hende derom og sagde, at det kunde godt betale sig at give Folkene bedre Øl, da de saa spiste mindre, sagde hun:
" A tøkkes i Sandhied de skuld' æ Fø'...aa et drek en ind."
( Hans bekræftelsesudtryk var "minnede" f.Ex.: De æ minnede en gue Hejst", lige som hendes var " i Sandhied " eller mi Sandhied ).
Ved at indgaa dette Ægteskab var der den Mærkelighed, at en Enkes 1. Mand var Morbroder til hendes 2. Peder Krogs Børn af første Ægteskab maatte som nu havende baade Stifmoder og -fader bort fra Hjemmet.
Med Undtagelse af den yngste ved jeg ikke, hvor og hos hvem de opvoxede; men jeg har kjendt de 3 Sønner godt som ældre Mænd.
Datteren Dorthe blev Gaardkone i Sundby; mere ved jeg ikke om hende.
Niels Krogh var i min Drengetid en gl. Ungkarl og blev aldrig andet. Han ernærede sig saa smaadt ved at "gaa Kræmmer ".
Hos en Slægtning i Alsted (maaske dog Bjørndrup) havde han Tilhold og Hjem, for saa vidt han havde noget saadant, kom ikke saa sjældent hos os med "Posen" og som Faders Søskendebarn logerede han der altid om Natten.
Ved den Lejlighed forærede han mig tidt, nemlig hver Gang, et Halstørklæde ( jeg husker godt Farven paa flere ), fordi jeg var opkaldt efter hans Fader, og jeg var ikke lidet glad ved den Udmærkelse.
Som voxen har jeg truffet ham flere Gange i Nykjøbing og talt lidt med ham.

Han var da en gl. Mand og saa noget simpel ud i Klæder, og han kom nok inden sin Død under Fattigvæsenet.

Peder Krogh boede som Gaardmand paa Karbymark (næsten By), og levede endnu, da jeg rejste fra Mors, og havde en Datter og 2 Sønner.
Datteren blev gift til Faarup eller Legind og den yngste Søn fik Fødegaarden..
Den ældste, Peder Krogh, opkaldt efter den samme som jeg, var først gift med en Datter af Søren Mark, boende i en lille Gaard i Karby, der delvis var Anex til Karby Præstegaard.
Efter hendes Død blev han gift med en Søster til Jens Kibsgaard, hvis 2. Søster samme Dag blev gift med Kristen Olesen i Rybjerg, fik med hende et Stk.af hendes Fødegaard, solgte siden det Sted og fik ved sin første Svigerfaders Død hans Anexgaard, hvor han sikkert lever endnu som Sognefoged og Lægdsmand for det meste af store Karby Sogn.
En Gang i det mindste har han været Sogneraadsformand i den vældige Kommune, har havt næsten alle mulige kommunale Hverv, er i det hele en meget oplyst og agtet Mand, maaske nok lidt fugtig, som Sognefogederne tidligere saa let bleve.
Flere Gange har han - hele og halve Dage - besøgt os her i Skolen, naar han besøgte sine Svogre, Niels Primdahl og Jens Peter Povlsen, Harre, begge gifte med hans Konesøstre.
Du husker ham maaske ? - en gl. Garder.
Mads Krogh var kun Dreng, da hans Fader druknede.
Som Søskendebarn tog min Fader ham og beholdt ham, til han var mer end voxen.
Fader havde aldrig faaet Undervisning i Regning, og ved at holde ham i Skole vilde han havde ham rigtig oplært i Regnekunsten, den han ogsaa for saa vidt kom ind i, som han ved mekanisk at følge sine - Regler - og dem havde han steds tilrede - kunde regne et svært Reguladetri-stykke med Brøk.
Om ham var der lidet godt at sige. Han var en "Vringel" som ingen kunde omgaaes eller holde af, tjente først en Del Aar paa forskjellige Steder som meget betroet Avlskarl, handlede i min Drengetid med Gæs og Æbler ( Fragt baade hen og hjem ), drev siden i mange Aar omkring som en ikke lidt brugt Dyrekvaksalver og blev slem forfalden.
Mens jeg var i Hvidbjerg, giftede han sig med en gl. Enke deÞr uden Børn og blev derved Ejer af et meget godt Sted, som han dog ikke gjorde noget ved - thi tyk var han bleven, og doven har han vist altid været.
Han døde, før jeg kom fra Hvidbjerg; jeg kan endnu finde den over ham lavede Gravskrift, som kostede mig nogen Hovedbrud, da jeg ikke vilde laste ham og ikke kunde tale synderlig godt om ham. Dog, jeg havde alt længe før, da jeg var i Nees, faaet Arv efter ham. Da jeg nemlig som lille Barn var "i Kirke", forlængst døbt, lovede han min Fader offenlig i Selskabets Paahør, at naar jeg blev stor, skulde jeg arve efter ham en meget lille "Merskums" sølvbeslagen Pibe, som han havde arvet efter sin Fader, efter hvem jeg jo havde Navn.
Jeg blev voxen og krævede, opfordret dertil af mine ældste Søskende, tidt Piben af ham;
Men han vilde ikke af med den og gav mig bestandig Vrøvl, uden at han dog just sagde nej.
Endelig fik jeg den dog og havde den hængende en Del Aar.
Men - Daarlighed ! jeg pralede af Hovedets Styrke og mente ikke, den kunde ituslaaes paa Overfladen af en gl. norsk Bilægger, hvad dog desværre lod sig gøre.
Det skulde have været den første Pibe af det Stof, der var set i min Hjemegn; en hel rar Antikvitet altsaa i Nutiden, men da jeg var blind for sligt, i modsat Fald havde jeg da beholdt Stumperne, der mulig kunde været sammenlimede.
Mads Krogh ligned i Ansigtstræk ikke saa lidt min Fader, var korpuleret som han, men noget højere.
Den mellemste Broder, Peder, var en særdeles godmodig Mand, vistnok Flegmatiker til Bunds, langsom som de andre i Tale og Vendinger.
Jeg mødte ham tidt som Lærer i Nees især ved Kirken, og altid hilsede han mig med et
" Gudaw Faaer !".
Han havde en meget stor Have og deri Stikkelsbær i Masse, og som Dreng var jeg en Gang for mit Navns Skyld budt derop for rigtigt at delikatere mig med denne Frugt.

Christen Svenningsen og Ane MadsDatter havde 2 Døtre: Kirsten Marie og Margrethe Kathrine Christensen, men begge blev i deres Pigetid sædvanlig kaldte Kirsten Krogh og Thrine Krogh, saa Krogh-Navnet hængte ogsaa ved dem.
De vare ganske ualm. smukke, rige og dertil dygtige Pigetr, det attraades af saare mange.
Kirsten Marie blev rig gift med en stadselig og begavet Ungkarl, Anders Nielsen, stor Gaardmand ( eneste Søn, kun 2 Børn, Søsteren blev Degn Viborgs 2. Hustru I Hvidbjerg, min Formands Formand der ) og af god Familie.
I deres særlig flotte Bondehus jeg i de 6 Aar, jeg var i Nees, havde megen Fornøjelse
( hun var min Gudmoder ) saavel som ogsaa mine da ugifte Søskende.
Der var noget fornemt, afmaalt, salonmæssigt, ja næsten adeligt hos hende, men hun kjentes da altid ved os og indbød os altid til sine mange store Gilder og Baller.
De havde 4 Børn, alle Piger, de 2 yngste Tvillinger, en 6-7 Aar yngre end den næstældste.
Maren var en Pige "for et halvt Land", der havde Bejlere i stor Mængde, hven hun alle vragede, bestandig sigende, at hun aldrig vilde gifte sig.
Det troede ingen; men var det af Princip, saa er hun bleven den tro, da hun nu som 64 aarig Pebermø efter Forældrenes Død boer i Karby lige op til sin Søster Worm, der er af samme Alder.
Der boede Forældrene mange Aar i en lille Gaard, lidt syd for Skolen, til først Mandens og henved 20 Aar senere Konens Død.
Datteren Ane blev gift med Chr.Bjerregaard til Sindbjerggaard, lever der endnu som Enke med mange Børn, mulig dog nu Aftægtskone.
Af Tvillingerne blev Stine gift med en....................Stountze af Nykjøbing, vistn. boende i
Aalborg og Line med Kjøbm. Baadsgaard i Karby (ham der vilde skære Din Tunge af, da den gjordes for lang), er for over 20 Aar siden bleven Enke og har det nok smaat "af Marens Naade".
Margr.Kathr. Christensen fik efter begge Forældrenes Død Gaarden og var længe derefter Ugift.
Af de mange Friere foretrak en Jens Larsen Olkjer fra Thyholm, der "gik kræmmer", som saa mange den Gang, og var vel dreven i Smugleriet ved Toldgrænsen, Kongeaaen vel.
Han var en meget begavet og klog Mand, Sognefoged mens jeg var i Nees, i hvis Hus jeg saare tidt kom, da tilmed Thrine var mit Søskendebarn.
I Landvæsen var han meget forud for sin Tid: Maskiner, Dræning, Rodfrugtavl, Brak,
Fedning m.m., men var som Fremskridtsmand et Offer for Fremskridtet og gik bestandig tilbage.
Han var stolt, ja opblæst, dertil en hjærteløs Gudsbespotter, og blev tilsidst slem forfalden, magtesløs og tilsidesat overfor sin meget fornuftige Hustru og Børnene, hvoraf der var mange, og af hvilke 5 eller 6 gik i Skole til mig.
Af de 2 Sønner havde de kun ringe Glæde, da den ældste drak sig ihjel, næppe 30 Aar gl., og den yngre rejste til Amerika, hvor han nok "er gaaet under".
Jeg besøgte Thrine for en 5 Aar siden og var meget glad der ved.
Hun har Aftægt fra Gaarden og en rar Datter hos sig, var da 70 Aar, men rank, smækker og let som paa 4o, og hun er vist "opstaaet" og mere hjærtelig end som ung Kone.

Christen Svenningsen og Hustru døde begge som temmelig unge Folk, og da vi kom til Karby 1836, blev jeg snart vaer paa Kirkegaarden, at der laa Ægteparret.

Min næstældste Farbroder Niels Svenningsen, der som hans 2 yngre Brødre tog Fødebyens Navn Torp, var, troer jeg vist, den af sine Brødre, min Fader satte størst Pris paa, og efter alt, hvad jeg har hørt om ham, ogsaa af fremmede, var han en blød, fin og ædel Karakter.
Han blev tidlig sat i Handelslære hos Kjøbm. Kakkedal i Nykjøbing, kom siden til de en Gang bekjendte PaghÞer, vistnok Povl Pagh i Aalborg, Indehaver af et gammelt, berømt og vidt kjendt Handelsfirma, der bl.a. ogsaa havde Forbindelser med Bergen, hvorhen Niels Sv. Torp tidt blev sendt i Firmaets Tjeneste, navnlig Tømmer og Tørfisk angaaende.
Han blev da kjendt med Forholdene og tog Plads der, nedsatte sig senere som Kjøbmand i Bergen, blev baade fint og rigt gift, fik senere Titel af Ritmester, hvorved hans fine Kone blev Frue, havde 2 Sønner og 4 Døtre, alle fødte der, og "sad rigtig godt i det".
Hvad der ni bevægede ham dertil, ved jeg ikke, men han hævede sin Handel, realiserede alt og nedsatte sig som Kjøbm. i Nykøbing, Mors.
Efter 6 Aars Handel ( Mads Krogh var hans Avlskarl ) var han paa Grændsen af Armod.
Jeg har som Grunde dertil hørt nævne hans Godtroenhed, hvorved han blev snydt, hans for storstilede Handelsforetagender, Familiens flotte Levemaade og navnlig Konens fine Fornemmelser og Ukjendskab med de mindre Forhold.
Han drog saa med Familie til Bergen igjen.
Endnu yderligere fattig døde han ikke længe efter og skal efter snigende Rygter derom have aflivet sig ved at tage Gift.
Om Familien har man aldrig siden hørt noget; dog skal 1 mulig 2 Sønner være blevne Officerer i den svenske Hær.
Niels Sv.Torp var unægtelig - efter alt, hvad jeg har hørt om ham, og navnlig af Færgemand.................Koustrup ved Sallingsund, der havde kjendt ham nøje - en intelligent og dannet Mand i høj Grad, hos hvem et godt Hjærte og blidt Sind var forbundet med et fint og smukt Ydre, var end Skikkelsen vel baade lav og spinkel.

Saa om min Fader, den 3. Broder. Peder Svenningsen Torp ( NB ! min tip-oldefar ) fik sin Fødegaard til Eje 1808 eller 8, allerede i Moderens Levetid, da hun først døde 1809.
Han blev gift 1808, vistnok ikke noget Fornuftsparti, med Pige Mette PovlsDatter Riis paa
Ejstrup i Hvidbjerg Sogn.
Hun blev Moder ti 3 Børn: Sønnen Svening Pedersen og 2 dødfødte, og Juleaften 1813 døde hun i Barselsnød for det 4. Barn uden at blive forløst.

Allerede 28. Marts 1814 blev han gift med min Moder, den 17 aarige Inger Sidsel Johanne ChristensDatter ( NB ! min tip-oldemor ), eneste Barn af Christen Vestergaard i
V.Hvidbjerg.
Hun skal have været en særdeles smuk Pige, temmelig høj men rank, og jeg har flere Gange hørt fremmede sige, at ingen af hendes Døtre var saa kjøn som deres Moder var i sin Tid.
Det skjønneste hos hende var nok hendes..................., kulsorte og krøllede Haar, som dog næsten aldrig saas af nogen, da det bestandig var tildækket, bagtil af en hjemmelavet Hue og fortil af et tyk sammenlagt Pandeklæde.
Jeg saa kun hendes Haar, naar hun om Søndagen maatte have det redt, og jeg kunde saa knap kjendes ved hende.
Hendes Ansigtsfarve var noget bleg, sagtens en Følge af Børnekopper, som hun havde kun 4 Aar gl.
Om denne rædsomme Sygdom skal jeg her fortælle efter hende, at ingen tænkte videre paa at blive fri for den, det gjaldt kun om at faa den i saa ung Alder som mulig for at Sporene deraf ikke skulde blive mere vansirede end nødvendig.
I Nørgaard, ikke langt fra Vestergaard ( begge Gaarde bære endnu Navnene ) havde Børnene Kopper.
Det Gjaldt nu om at faa Inger smittet i den Alder, og hendes Moder tog hende saa med til Nørgaard og lod hende komme i Berørelse med de syge, dem hun maatte kysse og jeg troer næsten ligge hos dem.
Og hun blev smittet saa godt, at Kopperne gjorde hende blind mange - jeg tror 9 - Dage, og hun maatte bæres i Lagener, gjennem hvilke Materien flød.
Hun beholdt derefter altid lidt daarlige Øjne, navnlig deres Omgivelser, so tidt vare røde, og som hun behandlede med selvlavet Øjenvand, hvortil jeg mindes hun brugte et stegt Æg og Borax.
Min Morfader ( NB ! min tip-tip-oldefar Christen Vestergaard ) var fra Torp, gift først med Inger Kok, sagtens gl. Enke, som døde saare pludselig, kvalt ved at spise en Melbolle i sin Suppe.
2. Gang var han gift med Ane PedersDatter, født i Vendsyssel, der havde været Mejerske paa én - maaske flere Herregaarde, og hun blev min Mormoder.
Hendes Fader døde saa tidlig, at Moder ikke kunne huske ham, og hendes Moder blev saa 2. Gang gift med Niels Klavsen fra Karby, som igjen efter hendes Død giftede sig med Maren Kok, der boede som gl. fattig Enke I et Hus I Hvidbjerg lige til jeg var omtrent voxen.
Deres Bryllup Stod samme Dag som Moders, saa Stiffader og Stifdatter giftede sig samtidig.
At Niels Klavsen havde voret Moder en brav og god Stiffader er sikkert nok.
Hun kunde blive meget vred, naar nogen talte ilde om ham.
Han var f.Ex.. i Ord for at huse en Nisse i Vestergaard.
Naar han saa, som han plejede, spurgte sin Tærsker, hvor mange Tdr. Korn han mente, der var i den og den Dynge Korn, og han saa sagde sin Mening, sagde Niels Klavsen altid en Del Tønder flere med stor Bestemthed; og det slog altid til, for Nissen bjærgede jo, hvad der manglede.
Sligt hørte hun en gl. overtroisk Mand fortælle, der jævnlig havde sin Gang i mit Hjem, særlig om Vinteraftener, da han fortalte saa meget om Varsler, Spøgelser og Gjengangere, at jeg ikke turde lade Benene hænge ned fra Bænken til Jorden eller sidde op til en Udvæg i Stuen.
Men hun sagde ham en saa indtrængende Beske, at han aldrig mere vovede at lade hende høre uhæderlige Historier om Niels Klavsen.
- Moder var der altid noget tækkeligt, net og kvindeligt over, og en rig Pige var hun jo.
Hun blev aldrig fed og tyk som saa mange Koner, og hendes ranke Holdning, smækre Skikkelse og især lette Gang beholdt hun lige til det sidste.
Fader ( NB ! Peder Svenningsen - min tip-oldefar ) var, som vistn. alle hans Brødre en baade legemlig og aandelig vel begavet Mand, der havde mange Interesser og var slet ikke åndløs som Broderen Christen, var lære og læselysten, nem til at tage noget nyt med sig, hvor han fandt det, og oplyst som faa i den Tid.
Han forstod nok at gjøre sig gjældende, hvor han kom, og han havde fuldt saa høje Tanker om sig selv som altid godt var.
Vil nogen beskylde ham at være et Stk. af en Praler, da tør jeg ikke tage mig paa at vaske ham ren i den Henseende.
Men enhver skal bedømmes efter den Tid, hvori han levede.
Man talte virkelig bedre ud den Gang, hvad der var i Hjærtet, end nu om Dage.
Derfor ragede man i de Tider meget hyppigere uklar ved selskabelige Sammenkomster end i Nutiden, ja ikke sjælden i Slagsmaal.
Man havde ikke for Skik som nu at gjemme paa i Aarevis, hvad man havde mod én, og saa mulig bagtale, ja æreskjænde ham ved enhver Lejlighed.
Jeg tror, der da var mere Mod hos Folk; man gik meget mindre indirekte frem.
Hvad nu hans Praleri ang., da har jeg selv, ikke tale om Moder og ældre Søskende, tidt været meget elendig ved at høre ham prale af Børnene, og jeg kan jo bedst huse, hvad der angik mig selv, hans Hingste - en af hans Specialiteter - hans Smedekunst, Dyre- og Menneskekvaksalverdygtighed o.m.a.
Men at han trods alt dette i sine Velmagtsdage var en meget anset Mand, er vist nok, og nogen Underfundighed eller Uhæderlighed har jeg aldrig hørt ham beskyldt for.
Lille var han, vistnok mindre end alle hans Sønner, Kristen dog maaske undtagen, men meget stærk bygget og i sin Middelalder prydet med en passende Embonpoint.
Trods sin Lidenhed, mente han sig at have svære Kræfter, hvad han ikke glemte at anføre Beviser paa.
Kjender Du noget videre til Din Farbroder Povl, saa har Du nærmest i ham et Billede af min Fader.
Han havde som Povl været en indsigtsfuld og begavet Mand, men havde aldrig kunnet indordne sig under Tvangen af stadigt Arbejde.
Det kan vel ikke nægtes, at han var " vidtløftig ", hvad hans hyppige Flytten omkring som følge af de mange Ejendomshandeler bevise, hvilke aldrig vare en Følge af truende Nærringesorg.
Fra sin Fødegaard flyttede han til en større Gaard i Ø.Hvidbjerg, Bovbjerg, og atter efter at have boet der ½ Aar tilbage til Fødegaarden.
Om han ved begge Flyt eller nogen af Gangene byttede har jeg aldrig vidst.
Bymændene i Torp gik i de lange Aftener tidt sammen for at " passiare " og maaske bytte en " Pægl ". Som de saaledes en Aften sad og talede om hinandens Gaarde, kom min Fader til at sige, at Sørens Gaard var bedre end hans egen, og da der gjordes Indvendinger derimod, tilbød min Fader ham at bytte Gaarde " lige over ".
Han blev strax taget paa Ordet.
Da der var Vidner nok, maatte Handelen gjælde; de skiftede saa om, og hver maatte flytte de faa Hunrede Alen.
I Søren Madsens Gaard, da den næstnordligste i den Række, hvori Gaardene i Torp da laa, er jeg født, og derfra har jeg dog nogle Barndomsminder fra 1827 - 1831.

Han bortbyttede saa Gaarden i Sommeren 1831 med Jølbygaards Mølle, vistnok den bedste og største Vindmølle paa Mors og med det videste og bedste " Opland ", og hvortil der var en god lille Gaard paa omkring 2 Tdr. Hartkorn med god Tørveskær og anden Herlighed.
Her levede vi vistnok lykkeligere end alle andre Steder, til han 1. April 1836 solgte denne sjældne Ejendom for 2000 Rdl. og kjøbte saa den Gaard i Karby, som Du nok er bleven gjordt opmærksom paa, for 1600 Rdl., hvor han saa boede til han 1845 overlod den til Povl - Kristen turde ikke tage den - og blev Aftægtsmand, boende i det Hus tæt øst for Kirken, hvilket Du vist kjender, og der døde han i April 1854, 71 Aar gl.

- Det smertede Moder meget og de ældste Børn med, som da være næsten voxne, at vi skulde fra Møllen, især da Kaarene der vistn. vare rundeligere end paa noget tidligere Sted.
Som Grund til Flyttet angav han altid, at Møllen brændt og opbygget af nyt og meget godt 1805 eller deromkring, samt at Ejendommen ikke var stor nok til, at Børnene kunde faa tilstrækkelig at bestille med den.
Om det første kunde jo kun han selv have nogen Mening om, og knap nok det en Gang;
men den sidste Grund havde ikke meget paa sig.
Om min Fader skal det siges endnu, at skjønt han kom i sin Tid meget ud, var han en ædruelig Mand mere end de fleste den Gang, hven jeg aldrig mere end 1 Gang saa lidt beruset ( i en " Hestbojel " ); og jeg kan godt huske, at andre Koner sagde til min Moder,at hun kunde sagtens være glad, naar Manden var ude, da hun vidste, at han altid kom ædru hjem.
( * Æ Hejstbojel : Gilde som hingstens ejer gør for sine Kunder )
I sine sidste Aar drak han dog mere Brændevin ( i Øl ) end godt var for ham; men egenlig
synderlig beruset var han aldrig, ikke at tale om fuld.
Hans................var, maaske af den Grund, Vattersot.

Om min Moder havde jeg fra Barn af den Mening, at hun var uden Fejl, skjønt nok noget streng, og den forandrede sig ikke meget senere.
Hun var en i Alvor gudfrygtig Kvinde, og har vi Børn bragt nogen Kristen i Hjærtet med fra Hjemmet ud paa Livsvejen, stammede det vistnok fra hende, da Faders Kristendom som saa manges mest bestod i Talemaader, og Syndenød og Frelsetrang tror jeg næppe, han kjendte meget til.
Moder var i sine gode Dage en virkelig proper Kone i sit Hus, meget økonomisk anlagt og forstod at faa alt, Føde som Klæder til de mange, til at slaa til og tage sig godt ud paa Datidens Vis.
Urolige Dage havde hun næsten hele sit Liv, og jeg troer, hun havde sine bedste Dage som Aftægtskone med sin yngste Datter hos sig, da hunblev gift 7 Aar før Moders Død i vistnok Februar 1868, 71 Aar gl., efter en lang og saare smertelig Sygdom, vistnok stammede fra Maven.

Men om begge mine Forældre har jeg i lige Maal den Mening, at de søgte at opdrage deres Børn paa en fornuftig Maade, ikke en blødsøden og forkjælende.
Selv havde jeg fra Barn af den Mening, at i intet andet Hjem gik det saa skikkeligt og godt til blandt Børnene som i mit Hjem, og jeg hørte da ogsaa som Dreng stunddom af fremmede Ord som disse: Jo hvis Børn ere saadan som Peder Svenningsens ?
Den Ros skulle de begge have, at den ene aldrig svækkede den andens Avtoritet over for Børnene ved at holde med dem og ynke dem, naar den anden skjændte, straffede eller satte dem til lovlig strengt Arbejde, og dette viser mere sund Fornuft ang. Børneopdragelsen, end man finder i ethvert Hjem.

Sønnen af Faders første Ægteskab, Svenning Pedersen, døde allerede først i Fyrrene.
Som en rig ( eneste Barn til Arv ) og smuk Karl, som dertil vist vat let af Sind for ikke at sige Letsindig, blev han meget tidlig gift med vor meget nære Nabos Datter, Dorthe KristensDatter Agger, Søster til en særdeles dygtig, brav, hæderlig og dertil rig Mand i Torp, Margvar Kristensen, der vistn. lever endnu og har for nogle Aar siden holdt Diamantbryllyp.
Giftermaalet var mine Forældre meget imod; de fandt Nabofolkene mindre hæderlige, fandt mange Fejl hos Pigen, som skulde være letsindig og dog en forkjælet Rasmus.
Dertil kom, hvad der mulig var Hovedsagen, at det første Barn vilde komme for tidlig til Verden.
( Det blev den Kristen Fruergaard ( Han fik dette Navn af alle efter sin Stiffader Chr.Fruergaard.), der længe har ejet og ejer endnu Vils Kro, som han har opbygt og bragt i stor Ry; en saare dygtig og brav Mand ).
Ægteskabet blev vist ikke just lykkeligt; hun var en ufornuftig Kvinde, der havde meget i Munden, og han var en stille, vistn. ikke begavet eller viljekraftig Mand.
De boede, vistnok ret godt i en Gaard i Frøslev, hvorhen jeg gik flere ærender fra Karby.
Efterhaanden, dog tidlig, bukkede Manden under og blev drikfældig.
Han fandtes omsider en Eftermiddag kvalt paa Marken, omviklet med Plovhestens Tømmer og dermed fastsurret til Bagploven, som den bageste fraskillelige Del af Ploven da kaldtes.
Der ymtedes om, at han havde hængt sig ved Bagploven, saa lidet sansynligt det iøvrigt er, det blev dog ikke officielt forstaaet som Selvmord, men som et Ulykkestilfælde, som om Hestene - sagtens 3 - vare blevne ustyrlige, da en af dem var Vrinsker, og havde vad at tumle rundt kvalt ham med Tømmen, der var kommen om Halsen, og han blev da begravet
" med Kirkens sædvanlige Ceremonier ".

Min Moder var ham sikkert en god Stifmoder.
Naar han kom hjem, spurgte han altid strax: " Hvor er min Moder ? " saa jeg troer, han brød sig mere om hende end om Faderen.

Foruden Halvbroderen havde vi været 10 Helsøskende, 5 af hvert Kjøn; men en lille Pige, Kristine, døde af Kighoste, vistnok 1832, kun nogle Maaneder gammel i Jølbygaards Mølle.
Den yngste af os alle, Mads, var født i Karby 1837 og døde der temmelig pludselig, 10 Aar gl., af Brystbetændelse, Lungebetændelse eller sligt, og jeg var fra Snedsted hjemrejst til Begravelsen.
At den ældste af os alle døde i Hasten 1883, Faster Mette Kirstine, som Du saa tidt har hørt omtale, det ved Du.
Nu leve af os kun 7, alle godt hen i Aarene, 3 over 70, 3 over 60 og den yngste 59.
Du skal dog vide, hvem de ere nævnede efter: Mette Kirstine var Faders 1. Kone og Moder, Kristen og Ane min Moders forældre, Povl Riis Faders 1. Kones Fader, Ane Dorthe hans 2 afdøde Søstre, Niels Kr. hans 2 Brødre og Mads den 3.
Om Ane Kirstine husker jeg det ikke længere.
Min yngste Farbroder var Mads Svenningsen Torp.
Han var nok " en haard Hals " som Dreng, større forholdsv. af Væxt end nogen af Brødrene, noget " galsindet ", og vanskelig at forliges med, sagtens som yngste Barn forkjælet, og min Fader havde, kunde jeg høre, som Dreng tidt havt ublide Sammenstød med ham.
Intet vilde han bestille, og kejtet var han til alt; hans Undskyldning var da altid denne:
" A haa, Død aa Kaarl ! hverken Løst heller Hajler " ( Haandelag ).
Han kom til Bogen, hvortil han baade havde " Løst aa Hajler ", og kom paa et af vore allerældste " kongelige Seminarier ": Borris i Jyllands sydvestlige Egn, hvorfra han vel kan være udgaaet som 1806 - 1808, vistnok med en god Examen, men ikke Udmærkelse;
thi i saa Fald havde jeg sikkert hørt af ham: Da han paa Sessionen foreviste sine Papirer for Udskrivningschefen, sagde han til de andre " Sessionsherrer ": " Se dog, hvorledes en Seminarist kan skrive ", og Papirerne gik saa om iblandt dem for at beundres.
Han blev først Lærer for Byfoged KofodsÞ Børn i Aalborg og blev der forlovet med en meget fornem -man ymtede om Adel, Navnet kunde godt i saa Fald bruges - Dame, Frøken Scholten, Søster til en Gouvernør over vore vestindiske Øer, General Scholten.
Han blev saa Lærer i Vrensted i Vendsyssel, vistnok nær Østkysten, og gift der.
Faa Aar efter blev han 1. Lærer - ja maaske der var kun den samme - og Kordegn i Frederikshavn, men døde som temmelig ung Mand og efterlod Kone og 4 - 5 Børn i saare
knappe Kaar trods det store Embede; thi flot havde de nok levet, og daarlige Økonomer var de begge.
I Høsten 1835 besøgte hun os i Jølbyg.Mølle med vistnok 3 af de Ældste Børn.
Jeg mindes hende dunkelt som en fin, smuk Kone, noget foroverbøjet, men tarvelig saa baade hun og Børnene ud.
Da var just hendes Broder i Vestindien død, og hun glædede sig til en rig Arv efter den rige, aldrig gifte Broder; men efter hvad der hørtes senere havde han bortgivet alt til et farvet Kvindfolk ( Mulat eller sligt ), med hvem han havde levet paa polsk.

En af Torps Sønner, Svenning Torp tog, mens jeg var i Nees Ophold som Snedker i min Hjemegn, og vi har i Huset lidt af hans Arbejde: Moders Dragkiste, den lille kjønne Sofabænk i Dagligstuen samt en Tobakskasse og nogle nu ikke i Brug værende Skilderirammer.
Han tog senere til Thy, blev der gift med en Enke, men døde som Sygehusøkonom i Vestervig.
En anden Søn blev Skomager et steds i Vendsyssel, og hans Søn, Garver troer jeg, har for ikke just mange Aar siden været hos mig for at " fagte ", og Slægtsskabet blev da udregnet.
En Datter var gift med en Værtshusm. Assels i Aalborg, men blev ham fraskildt, og en anden Datter blev gift med en Lærer i Vendsyssel.

Om alle mine Søskende - efter Alder Mette Kirstine, Kristen, Ane, Povl, Ane Dorthe, Peder, Ane Kirstine og Niels Kristian - ved Du jo Besked, i alt Fald kjender Du til deres Livsstillinger og udvortes Livsvilkaar.
Ingen af os, dog maaske med Undtagelse af Mette Kirstine, have havt Rigdom, flere have havt Fattigdom, til Dels yderlig, men ingen er dog, saavidt jeg ved, falden Fattigvæsenet paa, saa lidt som nogen ved uhæderlig Færd har mistet sin Valgret.
Kun om én af dem vil jeg her sige Dig noget, som Du vist ikke har hørt noget om, i saa Fald da vistnok kun løse og usande Rygter.
Det er Din Gudmoder, Ane i Futtrup. Hun blev som 19 aarig Pige - overtalt eller tvungen dertil især af Fader, mulig begge Dele - gift med den rige Niels Sørensen i V.Hvidbjerg, Jens Kibsgaards nære Nabo i Vest, og han var allerede den Gang vist nærmere 40 end 30.
Hans tidligere Husholderske var en oldgammel og gjærrig " Moster " ( Kaldet saaledes af alle ), der fandt alt galt, hvad Ane gjorde eller vilde og altid fandt Billigelse og Medhold af Manden.
Efter et Aars Ægteskab uden noget som helst legemligt eller aandeligt Samliv mellem Ægtefolkene, bleve de skilte.
Grund for hende til at forlange Skilsmisse kunde der ikke mangle, skjønt han ikke var egenlig ond imod hende; thi hun kom til ham som Jomfru og rejste fra ham som Jomfru, uden at han havde forsøgt paa at mage det anderledes, hvad han jo vidste var Grund nok til Fraskillelse og derfor ogsaa gik med paa at betale hende en karrig Sum Penge, jeg tror 600.......... .
Hun var saa hjemme vel et Aars Tid, nedbrudt og folkesky og havde mistet sit ungdommelig glade Sind.
Hun blev saa Husholderske for Ungk. og Gaardejer Jens Hansen i Futterup i Seperati-tiden og maaske længere, indtil hun blev gift med ham i Efteraaret 1843.
Du kan maaske nu bedre forstaa, hvorfor Ane siden sit første Ægteskab altid har haft et mørkt og tungt Sind at plage sig selv og andre med.
Da alt dette foregik med Niels Sørensen var jeg kun en 12 Aars Dreng eller saa.
Jeg maatte jo ikke høre, hvad der blev talt om i den Anledning, men opsnappede alligevel
adskillige Udtalelser, som jeg først lang senere fik Sammenhæng og Mening i, og jeg har været hos hende i Hvidbjerg paa Besøg flere Dage i Rad.
Niels Kristian, som dengang var en 6 - 7 Aar, var en Del hos hende der; thi hun længtes saa gruelig og vilde saa gjerne have én af sine smaa Søskende hos sig.

Alt, hvad jeg foran har skrevet, gjælder jo Din Faders Slægt;

Men om Din Moders ( NB ! Ane Krogh - min oldefars svigerinde / min tip-oldefars svigerdatter ) skulde Du da ogsaa vide noget .
Det bliver dog nok betydeligt mindre,der bliver at opdrive fra den Kant, men noget faar jeg vel Samling paa, skjønt den eneste Kilde her er Din Moder, og hun husker ikke godt fra en meget tidlig Barndom, har heller ikke i den Grad som jeg Sands for Minderne fra meget gamle Dage.
I Emb, Blidstrup Sogn, Mors, ikke mange 100 Alen fra Herregaarden Blidstrup en Fæstegaard ( hvis den da ikke er solgt eller maaske udflyttet ) hørende til Blidstrup Gods, lige op til et i Syd og Nord sig strækkende Kjærdrag, gjennemfyldt af en ikke just lille Aa,
der udmunder i en meget langagtig, nu nok udtørret Bugt af Limfjorden.
Her boede Din Oldefader, om hvem jeg ikke ved andet end hans Navn og at han havde 5 kraftige Sønner: Christen, Søren, Mads, Jens og Niels Kjær, samt 4 Døtre, hvor en gift med Peder Knudsen i Sundby og meget rig ( han var Farbroder til den nuværende "Kejser" paa Mors, Etatsraad Knudsen til Blidstrup og Moutrup, hans Fødegaard, ikke Herregaard ), én gift som Gaardkone i Ørding og én fik Fødegaarden.
Skjønt der nok ikke var videre Velstand i Jens Kjærs Fæstegaard, bleve dog Sønnerne Ejere af større Selvejergaard, de fleste " med Navne ".
Christen Kjær blev Ejer af Helligkildegaard paa Thyholm ( han var Fader til Søren Kjær paa Baadsgaard, Krajbjerg ), Søren af Halkjærgaard, Dragstrup, Mads af Ballegaard, Vejerslev, Jens af en Gaard i V.Jølby, siden boende i Mellemjølby, Niels af en af de 2 Vejerslevgaarde; denne døde som ung Mand, hans Enke blev gift med Peder Kr.Klavsen, der først i dette Aar er død, medens Konen lever, næsten 90 Aar gl.
Mads Jensen Kjær, Din Bedstefader, opvoxede som ældre Dreng og yngre Karl hos en Faster med Mand, der vare Gaardfolk i................, Galtrup Sogn, hvilket Par han nok arvede ved deres Død.
Han giftede sig til Ballegaard med Pigen Dorthe AndersDatter, Din Bedstemoder, med hvem han havde 11 Børn; de 4 døde som smaa Børn, den ældste, Niels, døde som Ungkarl paa nogle og tyve Aar, Ane Kirstine som gift i en 2 - 3 Aar med Niels Peter Sørensen, Grdm. i Sindbjerg, og som ung Mand Anders, der fik Ballegaard.
Saa nu leve ( 1893 ) kun 4, hvem Du alle Kjender.
Din Bedstefader kjendte du jo saa godt, at jeg ikke, behøver nærmere at omtale ham.
Ret mange Interesser havde han just ikke; men med en god sund Menneskeforstand forbandt han stor Retsindighed og vilde, saavidt han forstod, altid følge " Billighedens Lov ", som vel maatte være Samvittigheden.
At han var en særdeles dygtig Mand efter gl. Skik, den han fandt sin gode Regning ved at følge, har Du hørt saa tidt og kjender saa nøje, og han skal af mig have det Vidnesbyrd, at han var en brav Mand.
Han især havde jo saare meget imod, at hans Datter blev gift med mig, og hvad kan man egenlig sige herom.
Stillingen som Degn var jo næsten det modsatte af, hvad han forstod ved en god Livsstilling; han vilde hellere have noget mere solidt pengelig Henseende.
Desuden var jeg ham helt ubekjendt, og min Faders Mangel paa Samlerdygtighed og hans unægtelige Vidtløftighed skulde ikke videre anbefale mig til hans Gunst; thi hvorvel han nogenlunde var gjerrig, satte han dog stor Pris paa, at hans Børn kom i en pengelig Henseende vel grundet Stilling.
En saadan var han sluppen ind i saavel som alle hans Søskende, og han kunde slet ikke tænke sig, at en Mand med Hovedet eller Haanden kunde ernære en Kone fra et godt Hjem taalelig godt.
- Nogle Aar før sin Død, da Konen allerede var bleven svag, overlod han Ballegaard - omkring ved 8 Tdr. Hartk. - til sit næstyngste Barn, Sønnen Anders, og nød saa fra Gaarden en rundelig Aftægt, hvoraf han dog kun tog det nødvendige.
Dog var han da saa rask, at han om Sommeren kunde passe Køerne og Slagtefaarene og om Vinteren med nogen Hjælp kunde forestaa Røgtningen i Gaarden.
Han døde meget pludselig og uden foregaaende Sygdom i Februar 1878.
Med sin Søn og Aftægtsyder gik han en Dag hen for at se nogle kjøbte Stude hos en Gaardmand i Vejerslev.
Han følte paa Vejen et pludseligt Ildebefindene, som han mente hidhørte fra, at han lige før havde spist Ærter til Middag; men det gik strax over.
Ikke ret langt fra Rejsens Maal standsede han sin Gang, stod et Øjeblik stille, greb sig over Brystet, sagde blot et langtrukket " Aa - aa ! ", faldt om og var død.
For nu ret grundig at sætte Dig ind i Din Mormoders Slægtsregister, kan jeg nævne Dig hendes Farfader, altsaa Din Tipoldefader paa Mødreneside, men heller ikke mere.
Han hed Mads Povlsen og beboede den Gaard i Torp, som min Fader sidst beboede der, bleven Ejer deraf ved den pludselige Byttehandel med Søren Madsen.
Jeg har hørt, at min Moder i Samtale med en anden gl. Kone sige: " Disse Mads Povlsens Døtre vilde nok altid være pænere og mere end andre Folk ".
Lad det nu være, hvad det vil, især da jeg ikke ved Tal paa dem eller Navn paa andre end den alt omtalte Ane MadsDatter, min ældste Farbroders Hustru; men vist er det, at Mads Povlsen havde mange og dygtige Sønner, mulig flere, end jeg kan nævne.
Der var nu af Sønner: Søren Madsen, der fik Fødegaarden, John Madsen, der ejede Kibsgaard i Nees, Christen Madsen, Herre til Ejstrup, Anders Madsen, Do til Ballegaard, og Peder Madsen, den eneste jeg har kjendt, som havde først en Gaard i Frøslev, men var gaaet fra den og boede som meget fattig Mand i et jordløst Hus i Redsted.
Din Oldefader Anders Madsen blev Fader til din Bedstemoder ( Mormoder ).
Han var gift 2 Gange og havde ogsaa med sin første Hustru Børn, hvoraf Din Moder ved af 2 at sige: en Søn, der levede i fattige Kaar, efter at være " gaaet af " sin Gaard, og en Datter, der var Gaardmandskone i Ørding.
I sit 2. Ægteskab havde han 3 Børn, hvoraf en Datter blev Gaardkone i Vesterassels, og Sønnen Mads blev tagen til " de Horsens Kyraderer ", men døde under sin Krigstjeneste, man mente af Mishandling.
Saaledes fik Dorthe Ballegaard, som hun bragte Mads Kjær som Medgift.
At hun var mindst lige saa dygtig inden - som han udedørs, har Du jo nok hørt mig udtale saa tidt.
Ja hun var i Sandhed en dygtig Kvinde, der kunde arbejde for to, var venlig og proper efter gammel Skik; men Tarveligheden tillod ikke, at det nymodens fik videre Indpas enten inde eller ude.
Jeg har næppe kjendt en Kone, der saa godt som hun vidste Besked om, hvor alt i den store Husholdning var gjemt og kunde strax findes paa de lidt sære Gjemmesteder.
Hun var egenlig en hel barnlig Sjæl, der kunde glæde sig ved Smaating og altid havde komiske Viser og gamle Remser og Rim tilrede for at more Børn.
Hun sang ypperlig, og jævnlig hørte man hende synge under sit Arbejde, særlig ved Spinderokken.
En Gang, da Spillemanden ikke efter Løfte mødte betids til et lille Gilde for unge, traadte hun frimodig frem og sang til Dans for de unge, ind til man fik en Violin fremskaffet, som saa jeg kom til at gnide.
Musik elskede hun meget højt, og hun kunde en god Del af en Nat sidde i et Dameselskab for at høre paa og glæde sig ved Musikken.
I sine yngre Dage var hun stærk af Helbred som faa, og især havde hun en Mave, der aldrig lod sig hindre af nogetsomhelst sit Arbejde.
Hun var ærlig og oprigtig i sin Tale som faa, enten hun saa havde ondt eller godt at sige én; men af Munden havde hun ogsaa altid mer en godt var for hendes Omgivelser.
En slem Gigtfeber, hun fik, havde hun ikke Taalmodighed og Tid til at ligge længe nok med, og fik den derfor ikke grundig til Dørs, hvad der vistnok var Grunden til, at hun i mange Aar plagedes slemt af Gigt.
Senere kom en Benskade til, som hun ikke kunde faa lægt, og som vistnok nærmest voldte hendes Død ( da Skaden saa vidt jeg husker lægtes ).
I de 2 Aar, hun levede efter Mandens Død, laa hun en Del af Tiden til Sengs, og den fordum saa dygtige Kone blev næsten ligegyldig for alt i sit eget Hus.
Efter bestandig tiltagende Svaghed døde hun i Sommeren 1880, vistnok i Juni ( NB ! indskrevet kommentar: " blev begravet 5. Juni " ).
I mange Aar var hendes Fader Anders Madsen Aftægtsmand i Ballegaard, havde dog sit eget Kammer og spiste sin Mad ved Husets Bord.
Hvad han egenlig foretog sig ved jeg ikke, men han var vistnok da meget gammel og svag.
Han beskjæftigede sig en hel Del med de ældste af Børnene, hvem han lærte Aftenbønner og " Hjærtesuk ", og saa vidt jeg kan skjønne, var han en gudfrygtig Olding, der forberedte sig ærlig til sin Bortgang og havde slaaet " Verden af Sind ".
Sagtens har han som adskillige gamle, jeg har kjendt, hver Aftenstund højt og lydelig bedt sine Bønner og sunget sine Salmer, enten ha saa havde Spor af Sangstemme eller ej.
Jeg husker endnu, hvorledes Mette Kirstines gamle, gamle Svigerfader, der med Hustru opholdt sig hos Familien, hver Aften i Mørkningen, naar han ikke længere kunde se til sin daglige Bestilling, Kartning og Hampespind, satte sig hen og med foldede Hænder læste sin Aftenbøn og sang derefter sin Aftensalme, uskjønt og rystende, men ud af sit gamle, gode Hjærte.
Man kan endnu faa høre, at.....................Smeds Svigermoder, 82 Aar gl., gjør ligesaa.
Anders Madsen tog bestandig Børnene i Forsvar, naar der for dem vankede Skjænd eller Straf, og hvis det skete, blev han hel forbitret paa den af Forældrene, der paa den Maade voldte dem Ulempe.
Han har altsaa vist den samme Ufornuft, som Bedsteforældre sædvanlig gjøre sig skyldige i.
Mon jeg skulde begaa samme Misgreb, hvis Gud skulde lade mig leve længe og faa synderlig med mine Børnebørn at gjøre ? jeg tror det ikke.

-------------------------o0o------------------------

Hermed slutter jeg saa, hvad jeg til mine Børn, nemlig Dig, som jo efter gl.testamentlig Vis har Første fødselsretten, efterlader mig af Optegnelser om Eders Forfædre.

Det gives nu Dig i Gjemme, men med den Forpligtelse, at Du skal give dem af Dine Søskende, der ønske og forlange det. Lejlighed til at gjøre sig bekjendt dermed.
Og dersom Peder eller Kristian Riis skulde faa i Sinde at optegne noget lignende om deres Slægt, bedes Du ogsaa at give dem Oplysninger, om forlanges.

Nu kan Du selv herefter lave Dig en Stamtavle, som Du bedre end jeg forstaaer at opføre og indrette, og Du kan saa faa den mer eller mindre vidtløftig efter eget Ønske.
Jeg har for ikke mange Aar siden hos Møller Hansens, Hjerk, set en saadan trykt ( vistn. Stentryk ) i en Del Exemplarer.
Hans Kone er jo af Thyboslægten, og hendes Broder, Lærer i Tranberg ved Aarhus, har opført den efter ihærdig at have søgt Oplysninger for at faa den bedst, sikrest og saa langt tilbage rækkende som muligt.
At han har skrevet noget til Vejledning i Forstaaelsen deraf - jeg vilde gjerne sige:
sætte Liv i den - troer jeg ikke.
En hel Del, som just ikke direkte kommer Slægtens Historie ved, har jeg medtaget alligevel; thi jeg har aldrig hørt, der om Ting eller navnlig Begivenheder har væøret optegnet for meget, men hundreder af Gange hørt beklaget, at der var opskrevet for lidt.
Jeg har tænkt mig, at Du mulig kunde finde Dig foranlediget til at omarbejde Stoffet og at en Del deraf i saa Fald kunde udelades eller i alt Fald forkortes.

Nu kan Du jo føje til om Dine Farbrødre i Lighed med, hvad jeg har om mine.

Og det skal Du bestemt love, at naar Din ældste Søn bliver en voxen Mand, skal Du, hvis Du lever, paalægge ham at føre Slægtshistorien og Stamtavlen videre.
Fortsættes der saa i flere Slægtled fra Dig af, kan det hele om 100 Aar, for ikke at sige længere, blive en Familieherlighed for sene Efterkommere.
Jeg er nær ved at tro, at sligt mere og mere bliver gjort i mange Familier og faar bestandig mere Medhold.
Past. Melbys Brodersøn har f.Ex. grundig spredet sin Families Historie og opført dens Stamtavle.
Ikke underligt, om Mennesker med en Smule historisk Sands interessere sig herfor, da jo i vore Dage endog Husdyrenes Slægt og Stamtavle skal klares og opredes længst mulig tilbage i Tiden.

Det har været mig kjært at sysle med disse Optegnelser i en Del Aftener, og jeg er tidt bleven sort, næsten vemodig stemt ved ligesom at sætte mig ind i den Tid, hvor jeg levede den gladeste, uskyldigste og derfor lykkeligste Del af mit Liv, men som nu ligger saa langt tilbage, medens Deltagerne i den for en meget stor Del ere sunkne i Graven, hvorhen ogsaa jeg stunder.

---------------------o0o----------------------

Fra Peder Krogh PedersenÞs privatarkiv på Rigsarkivet.

er læst og renskrevet af

Sonja Torp Andersen, født: Pedersen.

Peder Christensen Thyboe
( "Gamle" Peder Krogh ) 66 ~ Dorthe Krogh 67 | | | | |

Poul Krogh Christen Krogh * Peder Krogh Maren Gnæk Evt.nogle
Gaardmand i Gaardmand I ("Unge Peder Krogh") i V.Jølby flere !
Ø.Jølbye. Legind. Gaardmand i Nees, dør ved
en drukneulykke.
~ * 1.Gang gift: en Pige fra Kibsgaard i V.Jølby
Børn: Niels,- Peder,- Mads,- Dorthe.
Poul Svenningsen, Gmd. i Thorup 256
| ~ * 2.Gang gift: Ane MadsDatter ( Gifter sig siden med Chr.Svenningsen.)
Svenning Poulsen,Gmd. i Thorup 128 Børn: faar en Søn der dør som barn.

|
Christen Svenningsen,Gmd. I Thorup 64
| |
Svenning Christensen 32 ~ Kirsten PedersDatter 33
Født i Thorup, Skallerup Sogn. Født i Thorup.
Døde da det ældste barn var 13 Aar.

| | | | | |

Christen Svenningsen Niels Svenningsen * Peder Svenningsen 16 Mads Svenningsen Dorthe Ane
~ Ane MadsDatter. Torp. Torp. Torp. Svenningsen. Svenningsen.
Børn: Kirsten Marie Rigt og fint gift | Døde som barn. Døde som 20 Aar.
(Kirsten Krogh) i Bergen(>Ritmester) |
Magrethe Kathrine >Købmand i Nykøbing. ~
Christensen Død i Bergen. |
(Thrine Krogh) |
* 1. Kone: Mette PovlsDatter Riis
Døde i Barselsseng.
Børn: Svenning Pedersen.
|
|
| Christen Vestergaard 34 ~ Ane PedersDatter 35
~ (Først gift med Inger Kok Født i Aaby i Vendsyssel.
| i Hvidbjerg, døde tidlig) 2.Gang gift med Niels Klavsen, .
| |
( Forældre til Inger Sidsel Johanne ChristensDatter )
* 2. Kone: Inger Sidsel Johanne ChristensDatter 17

| | | | | | | | |

Mette Kirstine Christen Anne Poul Riis Anne Dorthe Peder Krogh Niels Christian 8 Ane Kirstine Mads
Pedersen. Pedersen. Pedersen. Pedersen. Pedersen, Pedersen. Pedersen. Pedersen. Pedersen.
* 1815 * 1817 * 1819 * 1821 * 1824 * 1827 * 29/6-1834 * (?) * 1837
! 1883 ! 1913 ! 1901 ~ 21/9-1858 1847
med Maren Nielsen. 9
Gift 1833 med gift med De fik 16 Børn: heraf
Kristen Stefansen Ane Madsen Josef Christian Pedersen 4
Dissing. De fik 10 børn, der blev gift med:
heraf Peter, til Laura Marie Hansen. 5
hvem historien Børn heraf bla.
først fortælles Holger Johannes Pedersen 2
der blev gift med: > Emmy Marie Nielsen. 3