Biografi for: Jytte Vesti Andersen
Biografi for: Jytte Vesti Andersen
Biografi for: Jytte Vesti Andersen \ Olsen
Jytte Vesti Olsen & Jens Peter Juul Olsen 1964
/
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Arvefæste nr.6
Jytte Vesti Olsen f: Andersen Jens Peter Juul Olsen
* 18 - 11 - 1936 * 09 - 10 - 1932
~ 16 - 06 - 1956 ~ 16 - 06 - 1956
Jytte Vesti Andersen bliver i 1956 gift med Jens Peter Juul Olsen over fra
Bukkerup.
I 1964 overtager / køber de Bakkegaarden. Og de driver den sammen med Jens
Peter's fødegård
i Bukkerup.
Arvefæstet blev betalt ud i 1967, - til da havde der været en afgift at betale
til Universitetet.
Der fejres Sølvbryllup i Soderup i 1981.
Til 1990 var der malkekvæg i stalden, nu er der søer og fedesvin. (1992)
Jytte Vesti & Jens Peter har 5 børn:
Niels Vesti Juul Olsen " Anna,- Karen,- Anders Vesti,-
Elisabeth Juul Olsen (Søs) " Dan,- Rikke,-
Lars Vesti Juul Olsen " Christian,- Pernille,- Frederik,-
Peter Vesti Juul Olsen "
Claus Vesti Juul Olsen "
--------------------------------------------------------------------------
BAKKEGAARDEN I SODERUP
En Arvefæstegaard fæstet ud af Kjøbenhavns Universitet - som blev
oprettet i
1478
Første arvefæste som vi p.t. kender, er at Vesti Andersen kom til i 1810,
jordarealet var 44 tdr. land.
Vesti Andersen blev gift to gange,- første gang med Anne Andersdatter, ( se
FT 1787) - anden gang med Maren Rasmusdatter, ( se FT 1801 ), af optællingerne
ved vi at han fik mindst fire børn, heraf sønnen:
Anders Vestisen der kom til i 1824, han blev født i 1797 og blev gift i 1826
den 19. mai med Inger Larsdatter som var datter af Gaardmand Lars Pedersen i
Heinemosegaard.
De fik ikke selv nogen børn,- derfor blev der fra Inger Larsdatter' s onkel;
Gaardmand Arild Jørgensen i Eskildstrup - givet en datter til BAKKEGAARDEN
nemlig Ane Arildsdatter som senere skulle arve gaarden.
Ane Arildsdatter bliver gift med;
Christen Andersen der kommer fra Baarup,- de overtager i 1858 BAKKEGAARDEN.
De får en datter INGER MARIE i 1859,- en søn Anders Vesti i 1861,- en datter
MAREN KIRSTINE i 1863,- en søn JENS PETER i 1865,- og endnu en søn KRISTEN i
1867 men som dør ti dage efter. I 1868 den 18. marts brænder BAKKEGAARDEN,
Ane Arildsdatter er gravid i 4 måned med den senere fødte KAREN MARIE LAURINE,
( se politiafhøringerne vedr. branden).
I 1870 får de en søn HANS PETER,- en pige ANE VICTORIA i 1873,- og ANNA SOPHIE
i 1875,- og endnu en datter i 1877 LAURA der dør ung. I 1880 får de en søn
CHRISTIAN,- og endnu en søn SØREN ANDERSEN i 1881.
Christen Andersen dør i 1889 og Ane Arildsdatter dør i 1891.- hvorefter
BAKKEGAARDEN overtages af;
Anders Vesti Andersen i 1891 - 92, han bliver i 1892 den 14. Oktober gift med
Karen Kirstine Christensen fra Gershøjgaard i Kvarmløse, så nu var der igen en
"moder" til børnene CHRISTIAN og SØREN.
Anders Vesti og Karen Kirstine får en datter, men denne dør lige efter
fødselen, og de får ikke selv flere børn.
Da CHRISTIAN og SØREN er uddannede drager de til København. Så i 1909 "får"
Anders Vesti fra sin broder HANS PETER i Jerne i Jylland - dennes søn Niels
Vesti over til gaarden.
I 1921 dør Karen Kirstine.
BAKKEGAARDEN drives af Anders Vesti og Niels Vesti.
Anders Vesti flytter på aftægt - sammen med sin ældste søster INGER MARIE i et
hus nede i Soderup som hedder BAKKEHUSET.
I 1927 overtager Niels Vesti Andersen så BAKKEGAARDEN, han bliver gift med
Estrid Jensen fra Edelgundegaard i Tingerup,- de får en datter Jytte Vesti
Andersen i 1936.
Niels Vesti Andersen dør ung den 8. Juli 1949.
Herefter driver Estrid gaarden fra 1949 til ca. 1958,- hvorefter den forpagtes
ud til en
JØRGEN ERNST HANSEN,- det sker den 11. April 1958. Denne mand misligholder
alle bygninger, og betaler ikke sine afgifter,- så i 1964 overtages gaarden
af;
Jytte Vesti Olsen der i 1956 blev gift med Jens Peter Juul Olsen fra
Bukkerup.
De rev de gamle staldbygninger ned og opførte nye, satte ligeledes stuehuset i
stand.
Jytte Vesti & Jens Peter Juul Olsen har fået fem børn;
NIELS VESTI JUUL OLSEN
ELISABETH JUUL OLSEN "SØS"
LARS VESTI JUUL OLSEN
PETER VESTI JUUL OLSEN
CLAUS VESTI JUUL OLSEN
BAKKEGAARDEN drives i dag i samdrift med Jens Peter Juul Olsen' s fødegaard
i Bukkerup.
16.03.1998
Jan Vesti Andersen.
Vesti Andersen 1810
//////////////////////////////////////
Arvefæste nr.1
Afskrift af Skudsmålspapir for Vesti Andersen
Nærværende Vesti Andersen tilhørende det Kongelige Universitets Gods haver
tient Christen Jochumsen i Klarup udi 3de Aar, i hvilken tid han haver
forholdt sig troe og skikkelig, men siden hand er kommen udi tjeneste udi
Soderup Sogn, saa vilde Sognepræsten for Haraldsted og Allindemagle Menigheder
velædle og vælærvædige
Hr. Holbech behagelig meddele ham Skudsmaal om hans Saligheds forhold.
Taarnemarche d. 23 Januarij 1766
M. From
Efterat forbte. Vesti Andersen 1763 her var til Confirmation [Stadfæstelse]
haver hans Forhold været sømmelig og upaaklagelig, saa intet vides, som kan
hindre at hand jo andetsteds kan have Adgang til Guds Kirkes Gode
Haraldsted d. 25 Jan. 1766
P. Holbech
Indbemelte Land Soldat Vesti Andersen haver tient Universitetz Godsets
Gaardmand
Jens Jochumsen udi Soderup i 4 re Aar til sidst afvigte Michaélis Dag, og da
hand er Skudsmaal behøvende om hans Saligheds Forhold, saa maatte det behage
Sogne Præsten for Soderup og Kirche Eschildstrup Menigheder Velædle og meget
Høylærde Hr.Funch herpaa at meddele ham samme
Kirche-Eschildstrup
d. 17. Martij 1770
M. From
NOTE: Universitetz Godsets Gaardmand Jens Jochumsen udi Soderup
B0064;FT-1787;Soderup;Merløse;Holbæk;34502;124;118;Soderup by;9;
Jens Jochumsen; 55; Gift;1; Gårdbeboer; Husbond;
M;
Anne Nielsdatter; 48; Gift;1; Madmoder;
K;
Jochum Jensen; 22; Ugift; Nationalsoldat; Barn;
M;
Maren Jensdatter; 12; Ugift; Barn;
K;
Hans Jensen; 14; Ugift; Barn;
M;
Michel Jensen; 10; Ugift; Barn;
M;
Søren Jensen; 6; Ugift; Barn;
M;
NOTE:
B0064;FT-1787;Soderup;Merløse;Holbæk;34502;124;118;Soderup by;10;
Vested Andersen; 44; Gift;1; Gårdbeboer; Husbond;
M;
Anne Andersdatter; 44; Gift;3; Madmoder;
K;
Søren Vestedsen; 14; Ugift; Forældrene hedder Vested Andersen
og
Anne Andersdatter;Barn af konens 3.
ægteskab; M;
Karen Vestedsdatter; 12; Ugift; Forældrene hedder Vested Andersen
og
Anne Andersdatter;Barn af konens 3.
ægteskab; K;
Hans Nielsen; 26; Ugift; Tjenestefolk;
M;
Sidsel Nielsdatter; 38; Ugift; Tjenestefolk;
K;
Birthe Froms; 55; Ugift; Vanfør, almisselem;Efternavnet er
usikkert;Inderste; K;
Dom. 17 p. Trin a. præt. var ovenmældte Person en Giest ved Herrens Bord udi
Soderup Menighed hvorfor intet vides mod hans Antagelse til Naades Midlernes
Brug andensteds
Soderup d. 22 Martij 1770
D. Funch
NOTE:
B0064;FT-1787;Soderup;Merløse;Holbæk;34502;75;116;Soderup by;1;;
Dideric Funch; 60; Ugift; Sognepræst; Husbond;
M;
Anneke Elisabeth Funch; 43; Ugift; Husbonden er sognepræsten Dideric
Funch;
Husbondens yngste søster;
K;
Margrete Kirstine Prahl; 28; Ugift; Hun er datter af en søster til
sognepræst
Dideric Funch;Datter af husbondens
ældre
søster;
K;
Knud Arildsen; 31; Ugift; Tjenestefolk;
M;
Jens Jensen; 17; Ugift; Tjenestefolk;
M;
Jacob Andersen; 14; Ugift; Tjenestefolk;
M;
Margrete Jensdatter; 29; Ugift; Tjenestefolk;
K;
Karen Christensdatter; 22; Ugift; Tjenestefolk;
K;
Fornefnte Veste Andersen, der nu er antaget til Tambour ved det Sorøeske
Compagni, og derfor til sidst afvigte Nytaar har maatt formedelst veyens
længde qvitteret sin tienste udi Reistrup, vilde Sogne Præsten for Nørre
Jernløse og Qvandløse Menigheder velædle og behage at meddele Skudsmaal om
hans Saligheds Sag.
Kirche Eschildstrup d 3 Januarij
1772
M. From
Forbemeldte Vesti Andersen har i den Tid hand har opholdt sig her i Menigheden
ey forsømt at bruge Kirkens Gode, hvor han sidst blev deelagtig giort Dom. 19
post Trinitatis A. rp.
Nørre Jernløse Præsteg. den 5. Januarij
1771 ( 1771 ) ?
gd tester
C. Busch
Dette var afskriften af Vesti Andersens Skudsmaalsbog nr. 27776
Arvefæste
og
Skiøde " Brev
for
Vesti Andersen
Fæster af Universitetets Gaard
Bakkegaard
Soderup Sogn Soderup Bye Holbæk Amt
( se det gamle Skiødebrev i mappen om Bakkegaarden )
-
-
-
-
-
-
-
-
------------------------------------------------------------------------------
Folketællinger ( Landsarkivet ) FT 1787 01.Juli Holbæk Amt Bakkegaard
Soderup
51
10 ± Vested andersen, Gaardbonde 44 aar gift 1'st.gang.
Gaardbruger
Anne AndersDatter, Madmoder 44 aar gift 3 diegang.
Konen
Sören Vestesen, 17 aar ugift }
Maren Vestes'Datter, 12 aar ugift }
Börn af sidst Ægteskab.
Hans Nielsen, 26
ugift Tjenestefolk
Sidsel NielsDatter 30 ugift
Tjenestefolk
Birthe Froms 55
Ugift vanför almisselem.
Vedsted ANDERSEN [ Kilde: Mormonernes
søgebase FamilySearch - 23.Dec.2001 ]
Sex: M
Marriage(s):
Spouse: Maren RASMUSDATTER
Marriage: 10 Jul 1789 [ Fredag 7. Brødradag ]
Soderup, Holbaek, Denmark
FT 1801 Soderup Sogn Roskilde Amt
59
6 ± Gaard.
Westi Andersen, Gaardmandsbonde 58 aar gift 2 gange
Maren RasmusDatter, Hans kone 30 aar
Ane WestisDatter, 11 aar }
Anders Westisen, 7 aar }
Börn
Maren WestisDatter, 1 aar }
Peder Larsen, 19 aar
Tjenestefolk
Jens Sörensen, 23 aar
Tjenestefolk
Lisbeth AndersDatter, 19 aar
Tjenestefolk
Om Vesti Andersen og hans familie - ved vi følgende data:
Konfirmerede Piger i Eskildstrup 1804 Eskildstrup Kirke.
nr.14 Ane VestisDatter af Gaardmand Vesti Andersen i Soderup, 14 Aar.
Konfirmerede Drenge Soderup 1811.
Dom: ( ? ) 1811 ( ? ) i Soderup. Anders Vestisen, sön af Gaardmand Vesti
Andersen i Soderup. - paa 15 Aar.
Konfirmerede Piger 1814 Soderup Kirke.
nr.11 Maren VestisDatter af Gaardmand Vesti Andersen i Soderup, födt: 24 Jan
1800
Konfirmerede Drenge i Soderup 1820.
Rasmus Vestisen - Soderup, födt 15. Marts 1806, Vacc. 26. Juli 1810 af
Meinert.
Sön af Gaardmand Vesti Andersen i Soderup.
Döde Mandskön Soderup 1825.
5 de Marts, Vesti Andersen, Gaardmand i Soderup.
Döde Mandskön, Soderup 1828.
7 de November, Rasmus Vestisen, sön af afgangs ( afdöd ? ) Gaardmand Vesti
Andersen i Soderup, 22 ½ Aar gl.
Döde Kvindekön Soderup 1831.
Ane WestisDatter,- begravet 24. August, ( ? ) -mand Jörgen Andersens Hustru
af Kvarmlöse, 41 Aar gl.
Döde Kvindekön Soderup 1840.
Sidse WestisDatter 32 ½ Aar,
Gaardmand Jons'hnsens ( Johansens ? ) Hustru i Soderup.
18.10 - begravet 25.10
Vi ved også at Vesti Andersen var forlover til et bryllup 1815:
Bryllup Soderup 13-10-1815 viedes i Kirke
Eskilstrup Kirke Bodil RasmusDatter
Til ungkarl Niels Nielsen.
Forlover: Rasmus Hansen, Gaardmand i Baarup og
Vesti Andersen, Gaardmand i
Soderup.
Det sidste vi har fundet frem er fra
Folketællingen 1787:
FT 1787 Holbæk amt, Merløse Herred, Soderup Sogn.
Anders Christensen, mand, 75 aar. Erhverv: Inderste, væver, Ægteskab
nr.1 Stednavn: Bukkerup.
Anne VestedsDatter, kvinde, 72 aar. Erhverv: Gift,
Ægteskab nr.1 Stednavn: Bukkerup.
Mon det skulle vise sig at være Vested Andersens forældre ??? alderen
passer da godt nok !
Så skulle hans fornavn være fra moderen,- for Andersen fra Anders giver jo sig
selv !
E F T E R F O R S K E S
!!! se længere nede på siden!!!
Vested Andersens Søn Søren Vestesen bliver gift med en Anne OlsDatter i
Store Grandløse By.
B2879/22 Søren Westesen Alder: 27 Stilling i husstanden: Huusbonde Erhverv:
Bonde og gårdbeboer Civilstand: Gift ægteskab nr.: 1 Matr.nr./adresse:
Stednavn: Store Grandløse Bye husstands-/familienr: 4 Kildehenvisning: 28
Anne Olsdatter Alder: 42 Stilling i husstanden: Hans kone Erhverv:
Civilstand: Gift ægteskab nr.: 2
Christian Jørgensen Alder: 18 Stilling i husstanden: Mandens stedbarn
Erhverv: Civilstand: Ugift Indtasters kommentarer: [Søn af Anne Olsdatter]
Karen Jørgensdatter Alder: 16 Stilling i husstanden: Mandens stedbarn Erhverv:
Civilstand: Ugift Indtasters kommentarer: [Datter af Anne Olsdatter]
Hans Jørgensen Alder: 13 Stilling i husstanden: Mandens stedbarn Erhverv:
Civilstand: Ugift Indtasters kommentarer: [Søn af Anne Olsdatter]
Maren Jørgensdatter Alder: 11 Stilling i husstanden: Mandens stedbarn Erhverv:
Civilstand: Ugift Indtasters kommentarer: [Datter af Anne Olsdatter]
Johanne Jørgensdatter Alder: 9 Stilling i husstanden: Mandens stedbarn
Erhverv: Civilstand: Ugift Indtasters kommentarer: [Datter af Anne Olsdatter]
Opdatering 21 Juli 2002 af Vesti Andersen!!
Visti Andersen født 24 November 1743, Soderup, Holkbæk, Danmark
Fader: Anders Christensen
Moder:
Ovenstående Anders Christensen & Anne VestedsDatter i Bukkerup ved FT 1787 må
være forældrene til Vesti Andersen!
Opdatering 21 Juli 2002 af Vesti Andersen!!
Visti ANDERSEN Gift 31 OCT 1772 i Soderup med Anne ANDERSDATTER Holbæk,
Danmark.
Kilde: Familysearch
Anders Vestisen 1824
////////////////////////////////////////
Arvefæste nr.2
2-338-1 3/5 Kr.Eskildstrup
Anders Vestisen søn af Vesti Andersen, fortsatte som Arvefæster paa
Bakkegaarden fra 1824. Han blev gift med Inger Larsdatter som er født paa
Heinemosegaard i Stedstrup i 1797. De fik ingen børn.
Fra Inger LarsDattar's Onkel Gaardmand Arild Jørgensen i Eskildstrup bliver
der skænket en Datter til Bakkegaarden,- nemlig Ane ArildsDatter som senere
skulle arve Bakkegaarden.
HEINEMOSEGAARDEN
B0071;FT-1801;Eskilstrup;Merløse;Holbæk;Hejnemosegården;1;;
Lars Pedersen; M; Husbonde; 38; Gift;1; Bonde og gårdbeboer;
Anne Hansdatter; K; Hans kone; 32; Gift;1;
Peder Larsen; M; Barn; 6; Ugift;
Anne Larsdatter; K; Barn; 8; Ugift;
Inger Larsdatter; K; Barn; 3; Ugift; ( Bliver gift med Anders
Vestisen på Bakkegaarden )
Lars Andersen; M; Tjenestefolk; 28; Ugift;
Rasmus Nielsen; M; Tjenestefolk;14; Ugift;
Anne Andersdatter;K; Tjenestefolk; 18; Ugift;
Hans Pedersen; M; Husfader; 28; Gift;1; Jordløs husmand,
artillerist;
Ellen Rasmusdatter;K; Hans kone; 22; Gift;1;
Anders Vestisen
* 27-01-1797 døbt den 29 Januar 1797
~ 19-05-1826
21-02-1875
Fødte Mandskiön 1797,- Soderup
No 2. ANDERS
den 29 Januar har Gaardmand og Lægdsmand af Soderup Westi Andersen
og
Hustru Maren RasmusDatter döbt en sön Kaldet Anders,
Baaret af Hans Hansens Hustru af Svalmstrup /: Faderens Datter,
Fadd: Christen Nielsen,- Hans Smed,- Christopper With,- og Sören
Christensens
Hustru,- alle af Soderup.
Konfirmerede Drenge 1811 i Soderup.
No 2. Anders Vestisen, sön af Gaardmand Vesti Andersen i Soderup paa 15 de
Aar.
Copulerede, Kirke Eskildstrup 1826.
Anders Westisen, 29 Aar, Ungkarl og Gaardforpagter i Soderup.
Inger LarsDatter, 28 Aar, Datter af Gaardmand Lars Pedersen i
Heinemosegaad
Forlovere: Sören Andersen, Gaardmand i Soderup, S:A:S:
Lars Pedersen, Gaardmand i Heinemosegaard, L:A:S:
19. Mai 1826 i Kirken.
Döde Mandskiön 1875 Soderup Sogn. ( rullefilm M. 20332 Rigsarkivet )
Februar 21 de begravet Februar 27 de Anders Vestisen
Aftægtsmand i Soderup,- 78 Aar.
Gravstenen: Opbevares på Bakkegaarden
Herunder Hviler
Støvet af
Inger LarsDatter
Anders Væstesens Hustru
Af Soderup
Født d. 15 Decbr 1797
Død d. 30 April 1864
Og Gaardmand
Anders Væstesen
Født d. 27 Januar 1797
Død d. 21 Februar 1875
Takket og Velsignet være
Eders Minde.
Inger LarsDatter
* 15-12-1797
~ 19-05-1826
30-04-1864
Konfirmerede Piger 1812 i Soderup.
Inger LarsDatter af Gaardmand Lars Pedersen i
Heinemosegaard.
Copulerede > se under Anders Vestisen
Döde Kvindeköin 1864.
30. April begravet 7. Mai Inger LarsDatter
Aftægtsmand Anders Westisens Hustru, Soderup.
Arvefæste
og
Skødebrev
for
Anders Vestisen
Fæster af Universitetets Gaard
Bakkegaarden
( se det gamle haandskrevne fæstebrev i mappen om Bakkegaarden )
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
------------------------------------------------------------------------------
Landsarkivets Folketællinger 1834 - 1840 - 1845 - 1850 Soderup.
FT 1834 18 Februar 1834
43
13, mm Anders Westisen, 38 aar, gift, Gaardmand
Inger LarsDatter, 37 aar, gift, Hans kone
Nicolai Jörgensen, 6 aar, ugift, Plejebarn
FT 1840 01 Februar 1840
58
23, mm Gaard,
Anders Westisen, 43 aar, gift, Gaardmand: lever af
sit Landbrug.
Inger LarsDatter, 43 aar, gift, Hans kone.
Ane ArildsDatter, 3 aar, ugift,}
Nicolai Jörgensen, 12 aar, ugift,} Plejebörn
( ved nærlæsning er Nicolai Jörgensen nok
alligevel Tjenestefolk paa nuværende)
Arn? JörgensDatter, 21 aar,ugift } Tjenestefolk
Lars Jensen? 18 aar,ugift } "
? JörgensDatter, 19 aar,ugift, } "
? JörgensDatter, 18 aar,ugift } "
FT 1845 01 Februar 1845
69
12, mm Gaard.
1. Anders Westisen, 49 aar, gift,- her i Sognet GMD.
Inger LarsDatter, 48 aar, gift,- Eskildstrup, Holbæk
Amt, Kone.
Ane ArildsDatter, 8 aar,ugift,- Eskildstrup, Holbæk
Amt, Plejebarn.
FT 1850 01 Februar 1850
81
12 mm Gaard.
1.- Anders Westisen, 54 år, gift, Her i Sognet, Gmd.
Husfader.
Inger LarsDatter. 53 år, gift, Eskildstrup Sogn Holbæk
Amt, Hans kone.
Nicolai Jørgensen, 22 år,ugift, Her i Sognet,
Tjenestefolk.
Ane Kirstine JensDatter, 21 år,ugift, -ibid- "
Knud Hansen, 15 år,ugift, -ibid-
"
Ane Arildsen, 13 år,ugift, Eskildstrup Sogn Holbæk
Amt, PlejeDatter.
Christen Andersen
Arvefæste nr.3
1858
////////////////////////////////////////////
Ane ArildsDatter vokser jo som bekendt op på Bakkegaarden i Soderup hos
Anders Vestisen og Inger LarsDatter
Hun bliver den 24.August 1858 gift med Christen Andersen
fra Baarup.
Christen Andersen ( Ane nr.8 )
* 25-05-1838
~ 24-08-1858
04-07-1889 "Læs mere ved at slå op på Ane nr.8"
Morfar Kristen Andersen havde 3 søstre :
Sørine, gift med Lars Jacobsen, Taastrup.
Tora, gift med Kristian Larsen, Baarup.
Marie, gift med Niels Nielsen og derefter broderen
Lars Nielsen, Allindelille.
sign. Richard Vesti Nielsen
Strandbulevarden 42, 1.
4800 Nykøbing Falster.
Arvefæste
og
Skødebrev
for
Christen Andersen
Fæster af Universitetets Gaard
Bakkegaarden i Soderup
( se det gamle håndskrevne Fæstepapir i mappen om Bakkegaarden i Soderup. )
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
------------------------------------------------------------------------------
Ane ArildsDatter ( Ane nr.9 )
* 19-08-1837
~ 24-08-1858
07-12-1891 "Læs mere ved at slå op på Ane nr.9"
Mormor Ane ArildsDatter havde 9 søskende :
Hans Arildsen ( ugift ) , Skeer Old
Trine, ~ parc. Niels Larsen, Skeer Old ( ingen børn )
Søren Arildsen, Kirke Eskildstrup
Kirsten Arildsen, "
Karen Arildsen, "
Lars Arildsen, ( gift - udvandret til Amerika )
Marie Arildsen, gift med Lars Jørgensen, Mølle Borup
Knud Arildsen, gift, boende Kirke Eskildstrup
?
sign.Richard Vesti Nielsen
Nykøbing Falster.
Nu drejer det sig ikke kun om selve Bakkegaarden - vi bliver lige nødt til at
tage Anerne til Ane ArildsDatter og Christen Andersen og
vi andre efterkommere med:
Altså: Ane nr.08 Christen Andersen Født: 25-05-1838 ~
24-08-1858 04-07-1889
Ane nr.09 Ane ArildsDatter Født: 19-08-1837 ~
24-08-1858 07-12-1891
Ane nr.16 Anders Christensen Født: 24-01-1813 ~
22-05-1835 22-02-1897
Ane nr.17 Maren ChristensDatter Født: 26-08-1814 ~
22-05-1835 26-05-1872
Ane nr.18 Arild Jørgensen Født: 10-06-1800 ~
17-11-1826 17-08-1883
Ane nr.19 Karen JensDatter Født: 11-03-1808 ~
17-11-1826 10-08-1886
Ane nr.32 Christen Andersen Født: 00-00-1763 ~
13-03-1812 19-07-1831
Ane nr.33 Sidse HansDatter Født: 13-02-1785 ~
13-03-1812 11-12-1818
Ane nr.34 Christen Andersen Født: 24-10-1779 ~
19-07-1810 04-11-1852
Ane nr.35 Ane Kirstine JensDatter Født: 02-06-1793 ~
19-07-1810 13-06-1841
Ane nr.36 Jörgen Arildsen Født: 05-03-1760 ~
04-10-1799 25-10-1844
Ane nr.37 Karen HansDatter Født: 24-04-1774 ~
04-10-1799 28-08-1854
Ane nr.38 Jens Hansen Født: 00-00-1774 ~
06-09-1800 08-04-1858
Ane nr.39 Sidse SörensDatter Født: 00-00-1774 ~
06-09-1800 00-00-1812
Ane nr.64 Anders Sørensen Født: 00-00-1761 ~
00-00-1754 før00-1787
Ane nr.65 Sidse JacobsDatter Født: 00-00-1733 ~
00-00-1754 00-00-
Ane nr.66 Hans Larsen Født: 00-00-1746 ~
17-10-17792 06-11-1813
Ane nr.67 Marie JensDatter Født: 00-00-1756 ~
17-10-1779 03-01-1826
Ane nr.68 Anders Christens Født: 05-06-1746 ~
02-07-1775 26-04-1823
Ane nr.69 Malene ChristensDatter Født: 14-02-1751 ~
02-07-1775 00-00-
Ane nr.70 Jens Bertelsen J:B:S: Født: 00-00-1739 ~
00-00-1776 21-02-1819
Ane nr.71 Anne NielsDatter Født: 00-00-1750 ~
00-00-1776 00-00-1833
Ane nr.72 Arild Jørgensen Født: 15-11-1725 ~
26-09-1755 13-11-1800
Ane nr.73 Bodil LarsDatter Født: 00-00-1728 ~
26-09-1755 17-05-1789
Ane nr.74 Hans Arildsen Født: 23-09-1742 ~
00-00-1768 24-04-1828
Ane nr.75 Karen JensDatter Født: 28-06-1739 ~
00-00-1768 04-05-1824
Ane nr.76 Hans Jensen Født: 00-00-1738 ~
00-00-1767 06-07-1829
Ane nr.77 Kirsten LarsDatter? Født: 00-00-1733 ~
00-00-1767 00-00-1815
Ane nr.78 Søren Sørensen Født: 00-00-1722 ~
00-00-1768 00-00-1791
Ane nr.79 Anne PedersDatter Født: 00-00-1748 ~
00-00-1768 00-00-1830
Ane nr.130 Jacob Jensen Født: 00-00- ~ 00-00-
00-00-
Ane nr.131 Dorthe NielsDatter Født: 00-00- ~ 00-00-
00-00-1741
Ane nr.136 Christen Larsen Født: 00-00-1700 ~
00-00-1745 00-00-
Ane nr.137 Ane RasmusDatter Født: 00-00-1708 ~
00-00-1745 00-00-
Ane nr.138 Christen Nielsen Født: 00-00- ~
27-06-1751 00-00-1790
Ane nr.139 Ellen MichelsDatter Født: 00-00- ~
27-06-1751 00-00-
Ane nr.140 Bertel Jensen Født: 00-00- ~ 00-00-
00-00-1766
Ane nr.141 Bodil VilladsDatter Født: 00-00-1702 ~ 00-00-
00-00-
Ane nr.144 Jørgen Hansen Født: 00-00-1681 ~
08-06-1721 07-07-1730
Ane nr.145 Anna ArildsDatter Født: 00-00-1698 ~
08-06-1721 17-03-1747
Ane nr.148 Arild Larsen Født: 08-01-1708 ~
21-06-1739 03-03-1761
Ane nr.149 Christine HansDatter Født: 24-03-1715 ~
21-06-1739 19-10-1781
Ane nr.150 Jens Michelsen Født: 00-00- ~ 00-00-
før00-1787
Ane nr.151 Birthe PedersDatter Født: 00-00- ~ 00-00-
før00-1787
Ane nr.274 Rasmus Fransen Født: 00-00- ~
27-11-1708 00-00-
Ane nr.275 Mette HansDatter Født: 00-00- ~
27-11-1708 00-00-
Ane nr.282 Willads Lauersen Født: 00-00- ~ 00-00-
00-00-1706
Ane nr.283 Ane HansDatter Født: 00-00- ~ 00-00-
00-00-1737
Ane nr.290 Arild Knudsen Født: 00-00-1667 ~ 00-00-
00-00-1700
Ane nr.291+297 Margrethe AndersDatter Født: 00-00-1667 ~ 00-00-
00-00-1728
Ane nr.296 Lars Rasmussen Født: 00-00-1669 ~
26-12-1700 23-01-1749
Ane nr.298 Hans Nielsen Født: 00-00- ~ 00-00-
00-00-
Ane nr.299 Karen LarsDatter Født: 00-00- ~ 00-00-
00-00-
Ane nr.302 Peder Jørgensen Født: 00-00- ~ 00.00-
00-00-
Ane nr.303 Zidsel LaursDatter Født: 00-00- ~ 00-00-
00-00
Opdateret den 11 August 2005
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
1. Inger Marie Andersen af Soderup, født: 21-07-1859
døbt: 24
August i Kirken.
Forældre: Gaardmand Christen Andersen og Gmd.frue Ane Arildsen 22 aar gl.
af Soderup
Fremb: ?? af Gaardm. Niels Sørensen, ligesaa Marie Larsen af Soderup.
Fadd: Niels Sørensen,- Ing.Jensen af Kvarmløse.
Inger Marie Ryskov.
Hendes mand var bestyrer på Jungshoved Mejeri. De sidste år boede hun som
enke sammen med den ældste bror
Anders Vesti Andersen ( der havde haft fødegården ) i et hus i Soderup. Der
var en datter, der var gift med bestyreren i Brugsforeningen i Skibbinge ved
Præstø. Hun døde ung. Hendes mand - Østerby - var noget af en
eventyrerer.
Der var ingen børn. Vi kom af og til Jungshoved, b.l.a. husker jeg engang
med hestevogn ( ca. 60 km ).
Min morbroder og moster i Soderup besøgte vi ca. ' en gang årlig.
Sign. Richard Vesti Nielsen
Inger Marie og Ryskov fik een datter,- som døde ung.
( Kilde: Jytte Vesti Olsen )
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
2. Anders Vesti Andersen af Soderup,
* 22 - 06 - 1861
~ 14 - 10 - 1892
26 - 04 - 1938 Gift med Karen Kirstine
Christensen i Kvarmløse.
Fødte Drengebørn Soderup Sogn 1861. ( 2-345-3 )
Anders Vesti Andersen af Soderup, født; 22-06 1861 Anders er hjemmedøbt
formedelst sygdom d. 15. Juli 1861 Moderen 24 aar.
Anders blev døbt til Confirmation i Soderup Kirke den 3. Oktober 1875.
Anders Vesti Andersen blev gift med Karen Kirstine Christensen ( født:
06-05-1866 ) fra Gershøjgaard i Kvarmløse i 1892. Bakkegaarden overtog han i
1891. De fik een datter der døde efter fødselen, og de fik ikke flere børn.
Anders Vesti "fik" så en brorsøn til Gaarden i 1909,- fra Esbjerg - nemlig
Niels Vesti Andersen
som overtog Gaarden i 1927.
Anders Vesti Andersen.
Overtog som den ældste søn fødegården, Bakkegaarden, i Soderup. Min tante hed
Stine. Ingen børn.
En sø af broderen i Jerne ( jfr. foran ) Niels Vesti Andersen blev plejebarn
og arvede Gården.
Mine morbrødre Søren og Christian ( jfr.nedenfor.) var unge, da de mistede
deres forældre, og boede i hjemmet, til de var udlærte i deres fag. Vi kom
ca. ' en gang om året på besøg og fik også enkelte besøg.
Niels Vesti var aktiv i Sognet. Han døde i en ung alder. Hans kone hed
Estrid. Hun led i mange år af depressioner. I ægteskabet var en datter
Jytte, som har arvet Gaarden. Hendes mand har en gård i et nabosogn.
SIGN. RICHARD VESTI NIELSEN.
Karen Kirstine Christensen var søster til Jytte Vesti' s mormor.
* 06 -05 - 1866
~ 14 - 10 - 1892
08 - 06 - 1921 Karen Kirstine Døde på en klinik i København,
hvor hun var indlagt.
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
3. Maren Kirstine Andersen af Soderup, født: 09 - 06 - 1863, døbt i
Kirken den 23 - 07 - 1863.
Forældre: Gaardmand Christen Andersen og hustru Ane Arildsen, 26
Aar.
Fremb: Gmd. Anders Christensen og hustru Maren
ChristensDatter i Baarup.
Fadd: Anders Kristensen i Baarup.
??? i
Kr.Eskildstrup.
( LK 2-345-3 4/9 )
Maren Kirstine Andersen blev gift Brandt,- og kaldte sig Stine.
Stine Brandt.
Hendes mand var Politibetjent. De boede først på Christianshavn ( overfor
volden ) og senere i Villa i Valby.
De havde 3 børn : ) Agnes,- der døde ugift i en yngre alder,
2 ) Olga,- hvis mand var Kordegn i Brønshøj.
Han døde i en yngre alder af en uhelbredelig sygdom. Olga havde derefter en
begravelses forretning.
Der var 2 børn. Datteren fik farens sygdom.
3 ) Carl,- der var uddannet kommis, og fik senere en stilling i et
ministerium. Hans kone hed Gudrun.
Som barn kom jeg på ferie hos min moster og onkel, og deres børn kom også hos
os. De var jævnaldrende med Alma.
Min moster var ret tunghør, og jeg kan huske , at hun talte med sig selv når
hun var i køkkenet.
Sign. Richard Vesti Nielsen.
Brandt' erne byggede hus på Ole Borchsvej i Valby,- huset hed "Villa
Vesti". Og det er bekendte til Lilli Vesti Gedsø
som senere har købt huset.
( Kilde:
Lili Vesti Gedsø )
Stine Brandt boede til sidst på Tøjmestervej 6 2.sal København N.V.
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
4. Jens Peter Andersen, født: 02 - 08 - 1865, døbt i Kirken.
Forældre: Gaardmand Christen Andersen og hustru Ane Arildsen,
26 Aar.
Fremb: Moderen selv,-
Fadd: Faderen,- Gmd. Niels Sørensen, Soderup
og Anders Christensen, Baarup.
( LK 2-345-3 2/9 )
Jens Peter Andersen bliver givet til sin Farfaders Gaard i Baarup By.
Vi ser det ud af en
Folkeoptælling fra 1870.
*** Her ser vi Jens Peter Andersen søn af Christen Andersen og Ane
ArildsDatter på Bakkegaarden optræde,-
altså ser vi også her en Børneombytning,- og det sikkert fordi
Christen Andersen som eneste Drengebarn af
Gaarden i Baarup er rejst/giftet sig til Soderup, og så har der skulle
findes een som kunne drive Gaarden videre i
Baarup ???
Se Folketællingen under Ane nr.16 !!! ( Rigsarkivet Rullefilm
M.015.119 )
Baarup By 1870 - bestod af 8 Gaarde og 26 Huse !
Jens Peter Andersen blev gift med Kirstine,- blev Gaardejer ved Slettebjerg,
Jystrup ved Ringsted.
( Slettebjergvej 22, 4174 Jystrup ) 57528560
Børn: Valborg Madsen, f: Andersen, gift
med Tømrer Holger Sørensen,
Kvarmløsevej, Tølløse.
Laura Madsen, f: Andersen,
gift med Gaardejer P.Madsen, Aarløse Mark.pr.Ørslev.
Valdemar Andersen, Parcelist
Slettebjerg, Jystrup.
Thorvald Andersen,
Arbejdsmand Balstrupvej 15 1.sal Ringsted.
14 - 08 - 1998 : Sidste oplysninger fra Jytte Vesti Olsen, Bakkegaarden i
Soderup. !!!
Jens Peter Andersen kommer til Jystrup fra Baarup i 1898, han er blevet gift
med Kristine fra "Jesushuset" i Baarup.
Tidligere var han forpagter af en gaard i Baarup.
Han dør i 1924, - 59 Aar gammel.
En søn,- Valdemar bliver sent gift - med en husbestyrerinde: - Oda
Et barnebarn - søn af Valdemar og Oda = Verner Andersen, bor på Gaarden på
Slettebjerg ved Jystrup, = han må
vide noget ! Kender navne som Arild og Børge, i København. Hans
telefonnummer er 57 52 85 60
Jens Peter Andersen. Gaardejer - Slettebjerg, Jystrup, Gift og havde flere
børn.
Vi havde kun ringe kontakt.
Sign. Richard Vesti Nielsen.
Nykøbing Falster.
Ved John Vesti Rønnes begravelse December 1998 mødtes jeg med Søren Vesti
Andersen, og han har haft
en del at gøre med Slettebjerg,- kender Verner o.s.v..
Jens Peter Andersens børn: 1. Valborg < Alfred, Plhjm.i Tølløse" Britta < 2
børn " 2 børn
" Ebbe < 3 børn " 3 børn
" Inge < 2 børn " 1 barn
" Lene < 2 børn ( Gift med Ebbe Lundegård )
< Astrid,
Hvalsø " Jørgen < 1 barn " 2 børn
" Birgit < 2 børn
" Annette < 3 børn
2. Laura
< Svend, - død ugift
3. Valdemar <
Rita " 1 barn Valdemar og Verner har boet og bor på Gården
< Verner " 1 barn i Jystrup.
4. Thorvald <
Erna " 2 børn
1998. - Jens Peter havde 4 børn, 6 børnebørn, 11 oldebørn, 5 tipoldebørn.
Astrid,- Jens Peter Andersen, Jystrup, datterdatter, fortalte at Børge,
Sørens søn, havde været i længere tid i Jystrup hos hendes mormor J.P.A. 's
kone Krestine, - Børge havde været syg. Astrid selv havde været på ferie på
Amsterdamvej 28.
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
5. Kristen Andersen født: 03 - 10 - 1867, Hjemmedøbt d. 03 - 10 -
1867
Forældre: Gmd. Kristen Andersen og hustru Ane Arildsen, Soderup 30
Aar.
Fremf: ???
Fadd: Jens Sørensen, ?, i Kr.Eskildstrup.
Gmd. Lars ? , i Bukkerup.
Niels Sørensen, Soderup.
( 2-345-3 2/9 side 54 )
Døde Mandskøn Soderup 1867.
( 2 - 345 - 3 7/9 side 198 )
nr.9
Kristen Andersen
Død 13. Oktober
1867
Forælder: Kristen Andersen og Ane
ArildsDatter Bukkerup. ?
(mon ikke der skulle stå Soderup)
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
6. Karen Marie Laurine Andersen, født: 03 - 08 - 1868, døbt i Kirken
11 - 11 - 1868.
Forældre: Gaardmand Kristen Andersen og hustru Ane Arildsen 31
Aar. af Soderup.
Fremb: Gmd. Arild Jørgensen, ?, i Kirke Eskildstrup.
Fadd: 1. Gmd. Arild Jørgensen, ?, i Kirke Eskildstrup.
2. Anders Christensen, i Baarup.
3. Niels Sørensen, Soderup.
Vacc: af Doktor Boiesen i Holbæk 22 - 06 - 1869. (
2-345-8 2/8 )
Konfirmerede Piger, Soderup Kirke 1. Oktober 1882.
Karen Marie Laurine Andersen af Soderup.
Forældre: Christen Andersen, Soderup.
F: 31. August 1868, - døbt i Kirken 11. November 1868. mg. mg.
Vacc: af Dr.Bojesen 22. Juni 1869.
Døde Kvindekøn 1908 - Esbjerg , Skads Herred.
Nr.6 Død: 1908 26 April, Esbjerg, Skads Herred. Begravet;
Soderup Kirkegaard, Merløse Herred 1908 4. May.
Karen Marie Laurine Andersen
Detaielhandlerske i Esbjerg, Ugift, Født i Soderup By og Sogn, Merløse Herred,
- Datter af Gaardejer Christen Andersen og Hustru Ane ArildsDatter i Soderup,
- > 39 Aar. Gl. Præst; Sognepræst
Fenger.
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
nr.24
7. Hans Peter Andersen, født: 31 - 12 - 1870, døbt i Kirken den 03 -
04 - 1871.
Forældre: Gmd. Christen Andersen og hustru Ane Arildsen 33 Aar.
Soderup.
Fremb: Pigen Inger ? Andersen i Baarup.
Fadd: Gmd. Anders Kristensen
Gmd. ? ( svært at læse ),- begge i Baarup,- og
Gmd. Niels Sørensen, Soderup.
( 2-345-8 1/8 )
Hans Peter Andersen.
Karetmager, boende Jerne ved Esbjerg. Hans kone hed Sørine. De havde flere
børn, b.l.a.
Niels Vesti Andersen, der kom som plejebarn hos min morbror Anders Vesti
Andersen og arvede
fødegården. Jeg har aldrig været på besøg i Jerne.
sig. Richard Vesti Nielsen.
Hans Peter Andersen og Anne Sørine Jensen' s børn: ( og efterkommere)
* 09 - 12 - 1876
~ 19 - 11 - 1897
19 - 11 - 1963
1. Niels < Jytte " Niels "" Anna,- Karen,-
Anders Vesti.-
" Elisabeth (Søs) "" Dan,- Rikke,-
" Lars "" Christian,-
Pernille,- Frederik,-
" Peter ""
" Claus ""
2. Lauritz < ingen børn
3. Aksel < ingen børn
4. Anna < ingen børn
5. Vesti < Liss " Charlotte "" Nicolaj,- Jonas,-
" Rikke ""
6. Asta < Asta " Leif "" 2 piger
" Erland "" 1 søn
7. Ejler < ingen børn
8. Jens < ingen børn
9. Hans < ingen børn
10. Viggo < " Henrik adopteret.
Hans Peter havde 10 børn, 5 børnebørn, og 10 oldebørn ( 1998) 10 tipoldebør.
Kilde: Jytte Vesti Olsen
Oplysninger om Hans Peter og
Sørine og deres børn.
Niels kom til Bakkegaarden som 11 årig, hans bror Jens var på gården i 2 år
men ville så hjem, Niels måtte blive, han sagde siden, at der var ingen der
spurgte ham, om han var glad for at være på Sjælland, han arvede siden gården
og blev gift med Estrid der var en søsterdatter til Stine, - Anders Vesti's
kone.
Hans Peter var Karetmager i Jerne ved Esbjerg, og nogle år graver og ringer
ved Jerne Kirke, han var gift med Sørine der var jyde, hun var meget dygtig
til at sy. Deres søn nr. 2 Lauritz boede i Aarhus han var kommis, havde
vistnok været gift, men skilt.
Aksel arbejdede som murer, var gift med Karen der havde et ismejeri på
Storegade i Jerne et par husnumre fra forældrenes.
Asta der var gift med en skræddermester havde forretning og bolig overfor, her
bor Asta stadig, hun har 2 sønner der er lærere.
Vesti boede også på Storegade, han var tømmermester, og havde en stor
forretning, han var gift med Ulla, de har datteren Liss, der er ansat ved
Spies-Rejser i Tjæreborg.
Ejler og Hans var ugifte og boede hjemme, Ejler døde inden hans mor, Hans og
hun blev boende i huset.
Sørine døde i 1963, Hans døde i 1990, og hjemmet blev solgt. Ejler var
bogholder, Hans murer.
Jens var bager og boede i Ringkøbing han var gift med Olga.
Viggo var socialinspektør i Ringkøbing han var gift med Ella, de adopterede en
dreng,- Henrik.
Anna boede i Aarhus og var gift med Carl der var musiker.
Asta,- Ulla og Ella lever stadig ( 1998 ).
Skrevet af Jytte Vesti. ( 1998 )
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
8. Ane Victoria Andersen født: 09 - 01 0 1873, døbt i Kirken 12. Marts
1873
Forældre: Gaardmand Kristen Andersen og hustru Ane Arildsen 35 Aar.
Fadd: Anders Christensen,- ( alt andet - ulæseligt )
Ane Victoria Andersen ( Thora ) blev gift med Handelsmand Mads Nielsen,
Holtug pr.St.Hedinge.
Ane Victoria Andersen og Mads Nielsen fik 2 børn:
1. Alma som fik 2 børn < Grethe Nielsen, Nordagergaarden, Holtug tlf. 56
50 00 32 (Holtug Strandvej 22,
4660 Store Heddinge )
< Oluf som døde barnløs.
2. Richard Vesti Nielsen gift med Gudrun, Strandboulevarden 42, 1.sal
Nykøbing Falster.
telf. 54 85 08 45. [ !! Richard
Vesti Nielsen døde 04 - 07 - 1997 87 Aar.
og begravet på Holtug Kirkegård. ]
Richard og Gudrun fik 2 sønner:
Jens Rostrup Nielsen " 3 sønner og 1 datter.
Niels Vesti Nielsen " 2
piger og så var der en nydøbt
Madelaine.
Jens Rostrup Nielsen arbejder hos
Haldor Topsøe.
Niels Vesti Nielsen er Øjenlæge
Dr.med. Jægersborg Alle 14. Privat: Chr.Holms Tværgade 3.
Richards søster's datter; Grethe Nielsen, Nordagergaarden, Holtug har arvet
alt efter sin mormor Ane Victoria Andersen.
Richards hustru Gudrun's ( kilden ) bror "Ras" købte gaarden ovre i Viuf i
Jylland til en søn som er Ingenør, og som bare skulle have noget at bo i,- for
"Ras" havde selv en meget stor gaard.
Grethe Nielsen's mand døde i februar eller marts 1998
Kilde: Gudrun Nielsen
Nkb.Falster.
Gudrun Nielsen der var født 18 - 05 - 1912 døde den 25 - 03 - 1998, og blev
begravet 31. Marts 1998.
fra Klosterkirken i Nykøbing Falster.
Mor - Ane Victoria Andersen ( brugte altid navnet Thora ) født 9/1 - 1873 i
Soderup, gift 25/5 - 1897 i Havnelev. døde 18/9 - 1962 i Nykøbing Falster.
Mor blev født på Bakkegården i Soderup ( jfr. stamtavlen ). Der var 11
søskende.
Forældrene døde med 2 års mellemrum, den sidste, - min mormor -, da mor var 18
år.
Mor havde plads som pige på en gård i Osted ( syd for Roskilde ) og senere i
Havnelev på Stevns.
Mors lærer havde foreslået, at mor tog lærerindeeksamen, men det kunne der
ikke blive råd til.
Sign. Richard Vesti Nielsen
Thora havde 2 børn, 4 børnebørn, 6 oldebørn, 4 tipoldebør. ( Kilde: Jytte
Vesti Olsen )
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
9. Anna Sophie Andersen, født: 23 - 03 - 1875, døbt i Kirken 21 - 06 -
1875, død 1927 i Viuf i Jylland.
Forældre: Gmd. Kristen Andersen i Soderup og hustru Ane Arildsen,
37 Aar.
Fadd: 1. Kjøbmand Jensen,-
2. Gmd. Niels Sørensen,-
3. og faderen selv,- Alle Soderup.
Konfirmerede Piger Soderup Kirke 1889.
Anna Sophie Andersen, Soderup, den 14 - 04 - 1889, Vacc: 26 - 07 -
1876 af læge Boisen.
Anna Sophie Andersen bliver gift med:( Hans Lind. f: 15-05-1887 død:
05-05-1957 hvad der kan tydes på Gravstenen på Kirkegården i Viuf.)
Anna Lind.
Hendes mand havde en proprietærgaard "Fælledgaard" på Vejle-egnen.
De solgte den i en yngre alder og skulle leve som rentier, som det hed
dengang, men købte senere
en gård i Viuf.
Gudruns fætter Ras har købt gården.
Vi havde kun ringe kontakt med min familie der.
Der var 3 ugifte børn.
sign. Richard Vesti Nielsen.
Min far Arild Christen Vesti Andersen fortalte, at han kom meget på besøg og i
ferierne som dreng ovre i Viuf hos sin faster og onkel samt fætrene Oluf,-
Erik,- og kusinen Ebba.
Også når han var i Fredericia og arbejdede på udstillinger var han derude og
overnatte,- senere og indimellem også på besøg med min mor.
Der var en nær kontakt med fætrene og kusinen derovre, på gården
"Christinebjerg".
Jeg husker også selv tydeligt et besøg i sommeren 1960, hvor jeg fulgte Erik
tæt i stald og på marken.
Oluf var Gaardmanden der viste frem og fortalte og Ebba var den der stod for
ordenen og køkkenet.
Jeg husker tydeligt stadsstuerne - det var der hvor vi boede.
Jan Vesti Andersen.
Anna Sophie Lind, f: Andersen døde i 1927
( iflg. gravstenen på Viuf Kirkegård )
Anna Sophie Andersen og Lind havde 3 børn,- alle døde
barnløse.
Først døde Oluf (f: 1909 Død: 1978)efter at gaarden var solgt, Ebba (f: 1911
Død: 1989)- flyttede på plh. sammen med Erik, som døde først af de to, (f:
1910 Død: 1984) Viuf Gravsted: VK - 64
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
10. Laura Andersen af Soderup, født: 23 - 06 - 1877, hjemmedøbt 24 -
06 1877 af Præsten,
bekræftet i
Kirken den 24 - 11 - 1877.
Forældre: Gmd. Christen Andersen og hustru Ane
ArildsDatter, 39 Aar.
Fadd: Faderen,-
2. Niels Sørensen, Gmd. Soderup.
3. Skolelærer Olsen, -Ibid-
Vacc: 07 - 08 - 1879 af Bojesen.
Konfirmerede Piger, Soderup Kirke 4. Oktober 1891.
Laura Andersen, Soderup.
Forældre: AFDØDE Gmd. Kristen Andersen af Soderup og H.- Ane
ArildsDatter.
Født: 23. Juni 1877, Hjemmedøbt 24. Juni 1877, i Kirken 24.
November 1877, mg. mg.
Vacc: 7. August 1879 , Bojesen.
Døde kvindekøn 1897.
Anm. Død: 1897 1. Juni Tølløse Sogn, Merløse Herred. Begravet;
Soderup Kirkegaard, Merløse Herred 1897 7. Juni.
Laura
Andersen
Ugift Datter af afdøde Gaardejer Christen Andersen og ligeledes afdøde Hustru
Ane ArildsDatter i Soderup.
Tjente hos forhenværende Larjd??? Bjerrum i Lunderød, Tølløse Sogn,
Merløse Herred., > 19 Aar. Gl.
Præst; Kapellan p.p. Helms, - Vallenslev (f.T. i Soderup)
Anm; Druknet under Bukning (???) i en Mergelgrav.
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
11. Christian Andersen, født: 05 - 03 - 1880, hjemmedøbt af
Sognepræsten d. 6.Marts 1880 og
fremstillet i Kirken 24.
Maj 1880
Forældre: Gmd. Christen Andersen i Soderup
og hustru Ane Arildsen, 42 Aar.
Fremb: Ane Marie Hansen, af Kvarmløse
Fadd: 1. Kristian Hansen af
Kvarmløse
2. Gmd. Niels Sørensen af
Soderup
3. Faderen
Konfirmerede Drenge i Eskilstrup Kirke 1894 den 1. April.
Nr.5. Christian Andersen, Soderup.
Søn af afdøde Gmd. Christen Andersen i Soderup og ligeledes afdøde Hustru Ane
Arildsen. Hos Broderen Gmd. Anders
Vesti Andersen.
F; i Soderup Sogn 5. Marts 1880, døbt; i Soderup Sogn 5. Marts 1880,
mgx - mg
Christian Andersen var gift med Marie og de fik 2 børn: < Karen " 2
drenge
< Svend " ingen børn (kilde: Jytte
Vesti)
Christian Andersen.
Min tante hed Marie. Min morbror var tapetserer og dekoratør ( skrevet på
fransk ) og havde forretning i Hellerup.
Boede i Hellerup ( Lundeskovvej 21 ).
Som svend rejste min morbror som naver "på valsen" i Europa, bla.a. med ophold
i Salzburg og et par år i Paris, hvor han traf min tanta, der var ung pige i
den danske ambasade.
Som barn besøgte jeg min tante og morbror, først i en lejlighed på
Strandparksvej og senere i eget hus på Lundeskovsvej. De to år, jeg var på
studenterkursus, og det første år jeg studerede Jura, boede jeg i deres hjem.
Min tante og morbror var levende og søde menesker. Min tante var meget
omsorgsfuld, min morbror - vittig og i godt humør.
Datteren Karen var fransk translatrice. Hun døde i en ung alder fra 2 børn og
henden mand, Arvid, der er ingenør.
Sønnen Svend er jurist og er ansat i miljøministeriet, for tiden som formand
for miljøankenævnet. Hans kone er død.
Der var ingen børn i ægteskabet.
sign. Richard Vesti Nielsen
Jeg husker svagt farfars bror Christian og hans kone Marie som søde og venlige
menesker når jeg så dem ved besøg på Amsterdamvej 28, Sundby.......
Jan Vesti Andersen
Børn af Christen Andersen og Ane ArildsDatter:
/
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
12. Søren Andersen, født: 20 - 03 - 1881, døbt 22 - 06 - 1881 i
Kirken.
Forældre: Gmd. Kristen Andersen i Soderup og hustru Ane
Arildsen, 43 Aar.
Fremb: Ane Victoria Andersen.
Fadd: 1. Gmd. Anders Christensen i Baarup.
2. Gmd. Niels Sørensen i Soderup.
3. Faderen.
Konfirmerede Drenge i Soderup Kirke 1895
Nr. 6 Søren Andersen i Soderup.
Afdøde Gaardmand Kristen Andersen i Soderup og afdødes Hustru Ane Arildsen; I
Pleje hos Broderen Anders Vesti
Andersen i Soderup.
Født i Soderup Sogn 20. Marts 1881, døbt; i Soderup Sogn 22. Juni 1881, mgx
- mg
Søren Andersen kom til København 16 aar gammel i 1897, og boede først i
Apsalonsgade 21 A, i ca. en måned, derefter kom han til Christianshavn hvor
han boede hos søsteren Maren Kirstine (Stine) og hendes mand Brandt, i
Chr.Voldgaden 11, stuen, ( samme hus som Færgemand Jacobsen og hustru flyttede
til i 1902, og det er så her at han har mødt Anna Dagmar Boline Jacobsen f:
Nielsen ( og biologisk Blomqvist ). !!!
Copulerede i Vor Frelser Sogn 1905 ( mangler efterforskning )
Søren Andersen.
Snedker, boende på Amager. Min tante hed Anna. Hun fik en større arv fra
Amerika. Min morbror byggede derefter en villa ( på Amsterdamvej 28 ) og
etablerede sig som selvstændig snedkermester.
Han havde en relativ stor forretning, som er blevet overtaget af en søn Arild.
Der var så vidt jeg erindrer 8 børn. En af dem var arkitekt på Grønland og
besøgte enkelte gange mor.
Vi kom i sin tid noget sammen med familien på Amager.
sign. Richard Vesti Nielsen.
Søren Andersen og Anna Dagmar
Boline's børn:
1. Karla Laura Henriette Vesti Andersen, født: 16-01-1906, død: 02-04-1941
< 1 barn, Rita gift med Knud. " 1 barn
2. Ester Dagny Vesti Andersen, født: 23-09-1907
< 1 barn, John gift med Bendte. " ingen
3. Kai Villiam Vesti Andersen, født: 18-03-1909, død:
21-01-1977 < ingen børn
4. Arild Christen Vesti Andersen, født: 13-02-1911, død:
03-05-1977 < Poul Vesti Andersen " 2 børn
< Jan Vesti Andersen
" ingen
børn.
5. Børge Vesti Andersen, født: 24-03-1914, død:
04-06-1986 < Lili Vesti Gedsø " 2 børn
< Søren Vesti Andersen
" 2 børn
6. Julie Emilie Christine Vesti Andersen, født: 10-05-1915, død: 25-10-1995
< Karla Vesti Hansen " 1 barn
7. Thorvald Sopfus Vesti Andersen, født: 04-02-1919, død:
22-07-1963 < Karsten Vesti Andersen " 2 børn
8. Agnes Olga Vesti Andersen, født: 17-10-1921, død:
10-10-1952 < Peter Botting " 2 børn
< Jørgen Botting " 2 børn
Anders Vesti Andersen 1892
/////////////////////////////////////////////////////
Arvefæste nr.4
Anders VestiAndersen
* 22 - 06 - 1861
~ 14 - 10 - 1892
26 - 04 - 1938
Christen Andersen døde jo som bekendt i 1889 den 4.Juli, og Ane ArildsDatter
i 1891 den 7.December.
Derfor blev det ældste søn af flokken der skulle stå for at føre Bakkegaarden
videre, og det enda med mindre søskende på "slæb". Så i 1892 den
14.Oktober gifter Anders Vesti sig så med Karen Kirstine
Christensen ovre fra Gershøjgaard i Kvarmløse. Dette medfører jo så at der
kommer en "moder" til
børnene Christian og Søren. Anders Vesti og Karen Kirstine få en datter,-
men denne dør kort efter fødselen, og de fik ikke selv flere børn.
Anders Vesti's brødre drager efter endt uddannelse sammen afsted til
Hovedstaden for at søge arbejde der
Så i 1909 fik Anders Vesti Andersen fra sin lillebroder Hans Peter Andersen,
Jerne i Jylland "sendt" et par afløsere,- nemlig Niels Vesti Andersen og hans
broder Jens. Jens var på gaarden i 2 år, men ville så hjem, Niels måtte
blive, han sagde siden, at der var ingen der spurgte ham, om han var glad for
at være på Sjælland. Han arvede senere gaarden og blev gift med Estrid der
var søsterdatter til Stine, Anders Vesti's kone.
( Kilde:
div. efterforskning samt udpluk af breve fra Jytte Vesti.)
( Folketælling ) = FT 1901 Soderup, Bakkegaard Matr.nr. 5 a, Gaard , 5
pers.
22-06-1861 Anders Vesti Andersen, gift, - Soderup. ( evt.
gift før i 1882 ??? )
06-05-1866 Karen Kirstine Kristensen, gift, - fra Tølløse 1889.
15-11-1880 Karoline Andrea Jensen, ugift, - Soderup,
Tjenestefolk.
29-11-1873 Hans Peter Nielsen, ugift, - ? Sorø Amt,
i Landbrug.
30-04-1884 Hans Peter Andersen, ugift, - Hvalsø, Roskilde
Amt, i Landbrug.
( Folketælling ) = FT 1906 matr.nr. 5 a Bakkegaard, Soderup By.
1. Anders Vesti Andersen, M, 22-06-61, gift,
Husfader.
2. Karen Kirstine Kristensen, K, 06-05-66, gift,
Husmoder.
3. Peter Andreas Nielsen, M, 05-06-82, ugift,
Tjenestemand.
4. Anders August Andersen, M, 02-? -86, ugift,
dido
5. Valborg Hilda Emilie Nielsen, K, 02-05-86, ugift,
dido
Data om Karen Kirstine Christensen:
Ifølge Tølløse Ministerialbog folie 132 N.6 er
Karen Kirstine Christensen født den 6 te ( sjette ) Maj 1866 ( atten hunrede
seksertres ) af Foderm. Gaardmand Jacob Peter Christensen i Kvarmløse og
Hustru Ellen Marie Rasmussen, hun er døbt den 16. Juli 1866 i Tølløse Kirke.
Underskrv. med min hånd og
sejl ( præsten )
Copulationspapir:
Ungkarl Gaardmand Anders Vesti Andersen, Søn af afd. Gaardmand Christen
Andersen af Soderup og
Pigen Karen Kirstine Christensen, Datter af Gmd. Jacob Christensen af
Kvarmløse, ægteviedes sammen
i Soderup Kirke 14.Oktober 1892, hvilket herved efter Kirkebogen bevidnedes
paa Embedesvejene.
Soderup Præsteg. 21.November 1892. I.
Friis, Sognepræst
Data om Karen Kirstine Christensen, fortsat.........
født: 06-05-1866 gift: 14-10-1892 død: 08-06-1921 (på en
klinik i Købnenhavn hvor hun var indlagt).
Anders Vesti's kone Karen Kirstine Christensen kom fra Gershøjgaard i
Kvarmløse,
Faderen hed: Jacob Christensen og var Gaardejer i Kvarmløse, hendes moder
hed : Marie Rasmussen,: født; Johansen.
Søskende: Marie Christensen,- og Christian Christensen.
Efter moderens død giftede hendes fader sig igen,- med: Marie Andersen, født:
Jensen.
Idette ægteskab kom der 4 børn: Dagmar Christensen
Elisabeth Christensen
Peter Christensen
Jens Christensen
( Altså halvsøskende til Karen Kirstine Christensen ! )
Boets opgørelse efter Christen Andersen og Ane ArildsDatter.
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Efterat Boet efter den under 4.Juli 1889 Afdøde Gaardejer Christen Andersen af
Soderup og hans under 7.December 1891 afdøde Enke Ane ArildsDatter den
23.Januar 1892 er af Skifteretten bleven extraderet til privat Skifte mellem
os undertegnede nemlig: 1) Inger Marie Andersen gift med Mejerist Rasmussen
af Bretved, der nu er fuldegenmyndig,
2) Anders Vesti Andersen, 3) Maren Kirstine Andersen, 4) Jens Peder Andersen,
5) Karen Marie Laurine Andersen,
6) Hans Peder Andersen, 7) Ane Victoria Andersen, og 8) Gaardejer Niels
Sørensen af Soderup som beskikket Værge for de umyndige Arvinger a) Anna
Sofie Andersen, b) Laura Andersen, c) Christian Andersen og d) Søren
Andersen, saa have vi paa dette private Skifte udlagt til Arvingen Anders
Vesti Andersen den boet ifølge foranstaaende Skjøde tilhørende fæsteejendommen
med tilhørende Besætning og
....................................................
hvilken Ejendom efter forhen passeret Udstykning nu under Matrn No. 5 a af
Soderup By og Sogn er skyldsat for Hartkorn 5 Tdr. 6 Skb. 1 Fdk. 1 Alb. og
Gl. Skat 109 Kr. 23 Øre, og hvorpaa hviler en aarlig Arvefæsteafgift til
Universitetet af 6 Tdr. 5 Skp. 2¾ Tdk. Rug, Byg og Havre og 1 Kr. 09 Øre i
Penge samt en ............................... ved Ejerskifte af 1 Td. Byg pr.
Td. Hartkorn. Der paahviler Ejendommen Pantegæld til Landmandsbanken
til beløb 5000 Kr.
I Vederlag til Medarvingerne betaler Anders Vesti Andersen 23,468 Kr., hvoraf
20,000 Kr angaar den faste Ejendom og Resten det ham udlagte Løsøre.
Til bekræftelse med vore Underskrifter. P.t. Holbæk d. 10 September
1892.
R. P. Rasmussen, Anders Vesti Andersen
Jens P. Andersen
Karen Marie Laurine Andersen
Ane Victoria Andersen
Niels Sørensen
Hans Peter Andersen
Maren Kirstine Andersen
Til Vitterlighed N.R.Krag Chr. Meinertsen
Der følger en del påtegninger mere med hensyn til overdragelse af gaarden til
Anders Vesti, vedrørende søskendes tilsagn og underskrifter - disse kan læses
i mappen om Bakkegaarden.
1907
///////// 2096
----------- ---------
Udskrift
19 - 12 - 07
af
Meerløse - Tudse Herreders Skøde -
og Panteprotokol
------------------------------------------------------------------
793--3-7-02 Stempel 45
Øre.
L E J E K O N
T R A K T.
Underskrevne Anders Vesti Andersen, so ifølge Adkomst af
10' September 1892, tinglæst 15' December s.a. ejer den under
Universitetsgodset hørende Gaard Matr. Nr. 5 a Bakkegaarden af Soderup By
og Sogn,
bortlejer herved til Smed Ferdinand Julius Hansen i Soderup en Grund af
denne min Ejendom, nemlig den Del af samme, som mod Vest begrænses af Vejen,
der fra Soderup By fører over min Gaards Lod til min Gaard, mod Syd skilt fra
min øvrige Lod ved et Rækværk, mod Nord og Øst af Smed F.J.Hansens øvrige
Ejendom Matr. Nr. 5 b af Soderup By og Sogn. Det bortlejede udgør ca. 470
Kv. Alen (Firehunrede og Syvti ) Kvadrat Alen og er bestemt til Bebyggelse,
men ingen somhelst Slags Bygninger maa paa dette Areal opføres den nævnte Vej
nærmere end 3 ( tre ) Alen, ligesom Lejeren heller ikke kan gøre nogen
Indsigelse imod, at jeg eller hvilkensomhelst følgende Ejer af Gaarden Matr.
Nr. 5 a i Soderup, har fri og uhindret Adgang og Ret til at passere rundt om
den paa min Grund, men tæt ved den bortlejede Grund værende Pumpe, naar vi har
Brug for at benytte dens Vand til Kreaturvanding eller andet. Lejemaalet
regnes fra 1' Maj 1902 og varer til 30' April 1951 ( Nitten Hunrede og Femti
En ).
For Lejerettens Erhvervelse betaler Lejeren ved Kontraktens Underskrivning
100 ( Et Hunrede ) kroner og desuden aarlig 5 ( Fem ) Kroner hvert Aars 1'
Maj, første Gang i Aaret 1902 of fremdeles et Aars Afgift forud.
Lejeren har Ret til uden Vederlag til Besidderen af Matr. Nr. 5 a i Soderup i
det Tidsrum, for hvilket Lejemaalet gælder, at overdrage den her omhandlede
Grund til den, som faar Smedestedet paa Matr. Nr. 5 b i Soderup overdraget.
Naar Lejemaalet er udløbet, skal det, om
Lejeren forlanger det, kunne fornyes for et lignende Tidsrum og paa de foran
omskrevne Vilkaar, imod at Lejeren erlægger en Kendelse til Gaardens Ejer af
50 ( Femti) Kroner.
Det bemærkes, at Ejendommen hører under
Universitetsgodset, som er berettiget til at oppebære af Matr. Nr. 5 a en
aarlig Afgift af 6 Tdr. 5 Skp. 2¾ Fdk. af hver af de 3 Sædarter Rug, Byg og
Havre og i Penge 1 Kr. 09 Øre samt 1 Td. Byg pr. Td. Hartkorn ved Ejerskifte,
at Ejeren er pligtig til at holde Bygningerne forsvarlig vedlige og iøvrigt
rette sig efter Bestemmelserne i Universitetets oprindelige Skøde af 12' Juli
1819 og den senere under 15' September 1827 vedtagne nye Skødeformular, saasom
Virkningen af Ejendommens Overdragelse uden lovformeligt af
Universitetskvæsturen paategnet og tinglæst Adkomstdokument, de jorddrotlige
Rettigheders Betaling, at Universitetet har fortrinsvis Ret til 3 Aars
Restancer, at Gaarden staar for Hartkorn 5 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk. 1 Alh. og
Gl.Skat 109 Kr. 23 Øre, samt at den er behæftet med en Gæld af 13000 (Tretten
Tusinde) Kroner a 4 (fire) pro Cent om Aaret til K.A.Larsens og Hustrues
Legat. Iøvrigt frafaldes Retsanmærkning.
Rettttstrætter angaaende Forstaaelsen af denne Kontrakt afgøres
efter Reglerne i Fr. af 25' Januar 1828 om den hurtige Retsforfølgning, og den
tabende Part betaler Modparten skadesløse Sagsomkostninger efter Regning.
Saaledes vedtaget og underskrevet i Vitterlighedsvidners
Overværelse og kan nu tinglæses paa Lejerens Bekostning.
Soderup d. 28.Juni 1902.
Anders Vesti
Andersen. Ferdinand Julius Hansen
Til Vitterlighed
Chr. Weiss. Skolærer i Tingerup. Jens Christensen.
Gmd.Tingerup
Læst inden Meerløse - Tudse
Herreders Ret d. 3' Juli 1902
og prot. i Pantebog XIX fol
153
H. Thrane. cst. (L.S.)
Udskriftens
Rigtighed bekræftes.
Meerløse - Tudse Herreder, Holbæk d. 7' December 1907.
Gebyr: § 83............ 1,04
§ 156.......... 0,21
.......... 0,30
14. Oktober 1917 afholdes der Sølvbryllup på Bakkegaarden og vi ved med
sikkerhed at flg. var med:
Ane Victoria (Thora) og Handelsmand Mads Nielsen, Holtug. (Richard Vesti
Nielsens forældre.)
Søren Andersen og Anna Dagmar Boline (Snedkermester i København)
Jens Peter Andersen og Datteren Valborg (Gaardejer Slettebjerg pr.
Jystrup.)
Anna Sophie og Lind (Gaardejer på Christinebjerg i Viuf pr. Viuf.)
Hans Peter Andersen (Karetmager i Jerne ved Esbjerg.)
Christian Andersen og Marie (Tapetserermester i Hellerup.)
Inger Marie og Jens Ryskov Rasmussen (Mejeribestyrer på Jungshoved
Mejeri.)
Anders Vesti Andersen og Karen Kirstine ( SØLVBRUDEPARRET )
Maren Kirstine (Stine) og Brandt (Politiassistent, København.)
Christian og Søren Andersen havde skrevet sangene til Sølvbrylluppet (eller
ihvertfald nogle af dem.)
Julekort fra Anders Vesti til sin bror Søren.
Hr. Snedkermester
S. Andersen
Amsterdamvej 28
København. S.
Julen 1937.
Glædelig Jul og et godt Nytaar ønskes hele Familien.
Jeg er ikke saa rask i Vinter, det er Hjertet haaber da
at kan komme ud paa Gaarden til Juleaften.
Den lille Jytte kan da gaa ene.
Hjertelig Hilsen
Farbroder A. Vesti
Anders Vesti bor på daværende tidspunkt på aftægt nede i Soderup By i huset
Bakkehus.
Anders Vesti Andersen
dør 26.April 1938.
Dødsfald
En af Sognets gode Mænd, fhv. Gdr. Anders Vesti Andersen, Soderup, er i Aftes
død, knapt 77 Aar gl.
Helbredet havde i de senere Aar ikke været helt godt, og Døden var
Afslutningen paa et 4 Maaneders Sygeleje.
I sine yngre Aar tog Vesti Andersen sin Del af det offentlige Arbejde,
vaagen og intereseret som han var.
Han var med i Sogneraadet, var med at sætte Bukkerup Forsamlingshus i Gang,
blev Mejeriformand, deltog aktivt i Skytteforeningen - og havde endnu flere
Hverv.
Hele hans Liv og Arbejde har han lagt i Sognet.
Gaarden, hvor han blev født, var med ham i Slægtens Besiddelse i fjerde Led.
Da han ikke selv har haft nogen Børn, er Gaarden overgaaet til en Brodersøn,
Niels Vesti Andersen, der som femte Led af Slægten paa en smuk Maade
fortsætter dennes Traditioner.
Siden 1926 har A. Vesti Andersen boet i det Hus lige overfor Kirken, som
han købte, da han fraflyttede Gaarden. Hans Hustru døde i 1921.
Fra dette Hus lige op til Vejen tog han, saa længe han kunde, Del i, hvad
der foregik.
Hans politiske Forstaaelse var stor, og han undlod ikke at gøre en Indsats for
sine og for Venstres Ideer.
Niels Vesti Andersen 1927
////////////////////////////////////////
Arvefæste nr.5
Niels Kristian Vesti Andersen
* 04-02-1898
~ 19-05-1927
08-07-1949
Jerne Ministerialbogs Fol. 18 No 4,
Daabsattest
for: Niels Kristian Vesti Andersen
Fødested: Jerne By og Sogn
Aar og Dag: 1898 4 de Februar
Daabsdag i Kirken: 27 de Marts s. Aar. i Jerne Kirke
Forældre: Karetmager Hans Peter Andersen i Jerne og Hustru
Ane Sørine f: Jensen
Overensstemmelse med Jerne Kirkes Ministerialbog bevidnes
Jerne Præstegdr. d. 19 Nov. 1904
L.Ingerslev
Sognepræst.
Den 7.Juni 1909 bliver Niels Kristian Vesti Andersen som 11 aarig fulgt til
toget af sin moder Sørine, for at blive sendt til Sjælland,- til sin farbroder
Anders Vesti Andersen, på Bakkegaarden, for at tjene penge.
Den 23.April 1927 køber Niels Kristian Vesti Andersen Bakkegaarden for
42.500,oo Kr. af Anders Vesti, til overtagelse den 1' Maj 1927. Anders er her
Enkemand og Niels er endnu Ugift.
Skøde.
===============
Underskrevne Gaardejer Anders Vesti Andersen, Soderup, sælger, skøder og
endelig overdrager herved til min Brodersøn
Niels Vesti Andersen, Soderup, den mig tilhørende Ejendom Matr.Nr.5 a af
Soderup By og Sogn, kaldet "Bakkegaard",
af Hartkorn 5 Tdr. 6 Skp. 0 Fdk. 2½ Alb. Med Ejendommen følger alt dens
rette Tilhørende og Tilliggende i enhver Henseende samt dens paastaaende
Bygninger med disses mur,- jord,- og naglefaste Tilbehør, derunder Kakkelovne,
Komfur, Indmuret Kedel, Ledninger og Instalationer. Endvidere medfølger al
paa Ejendommen værende Besætning og Inventarium, Vogne, Redskaber og Maskiner,
Sæd, Avl, Afgrøde, Hø, Halm og Gødning, kort sagt alt, hvad der hører til
Gaardens drift.
Ved Sælgerens Bortflytning fra Gaarden medtager han derfor kun sit private
Indbo.
Vilkaarende er følgende:
1.
Køberen overtager alt det købte den 1' Maj d.A., men det henstaar allerede fra
Dato for hans Regning og Risiko, saaledes at han i Ildebrandstilfælde hæver
Branderstatningen til anordningsmæssig Anvendelse.
2.
Alle fremtidig af Ejendommen gaaende Skatter, Afgifter og Præstationer af
enhver Art betaler Køberen, der ogsaa betaler Amtstueskatten i Juni Termin
d.A.
3.
Købesummen er fastsat til 42.500 Kr. hvortil kommer Naturalydelser til
Kapitalværdi 1000 Kr. ialt 43.500 Kr. skriver Fireti Tre Tusinde 500 Kr.,
hvoraf vi paa Tro og Love erklærer, at 2000 Kr. er Vederlag for medfulgt
Løsøre. Købesummen berigtiges saaledes:
Køberen overtager til Indfrielse og Forrentning de to i Ejendommen
indestaaende Prioriteter til:
K.A.Larsens og Hustrus Legat
s
t
o
r
.
.
........................................................................13.000
Kr.
og til Københavns
U
n
i
v
e
r
s
i
t
e
t
.
.
..............................................................................
4.500 Kr.
Sidstnævnte Laan, der har 1' Prioritet, er Afløsningslaan, som forrentes med
4½ % p.a. Resten af
K
ø
b
e
s
u
m
m
en......................................................................25.000
Kr.
Ialt. 42.500 Kr.
Endvidere forpligter Køberen sig og efterfølgende Ejere af den købte Ejendom
til at levere Sælgeren 1 Liter sød Mælk hver anden Dag paa hans Bopæl i
Soderup samt til at yde ham den Kørsel, han har Brug for, ved Hjemkørsel af
Ildebrændsel og lignende. Endvidere skal han yde Sælgeren al anden Kørsel,
naar denne ønsker det, dog ikke i den travle Saa- og Høsttid, med Gaardens
bedste Vogn, paalidelig Kusk og gode, rolige Heste.
Værdien af disse Ydelser anslaas til 100 Kr. om Aaret.
Til Sikkerhed for disse Ydelser gives der Sælgeren oprykkende Prioritet og
Panteret i den solgte Ejendom med Tilbehør næstefter de forannævnte 3
Prioriteter paa tilsammen 42.500 Kr. Som følge heraf vil disse Bestemmelser
være at tinglyse og notere paa Ejendommens Blad i Panteregistret.
4.
Alle Omkostninger ved denne Handels Ordning og ved Prioriteternes Overtagelse
som ved Obligationen til Sælgeren betaler Køberen.
=============
Den solgte Ejendom skal herefter tilhøre Køberen med de samme
Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt mig og med
Hjemmelspligt for mig efter Loven. Det bemærkes, at ved Skøde, læst d. 16/2
1888 er der forbeholdt Ejeren af Matr.Nr. 5 b Ret til at hente Vand af en
Brønd paa Ejendommen samt til at afbenytte en Vej til samme.
Der paahviler Ejendommen Kontrakt, læst 3/7 1902, fra Sælgeren til Ferd.
Julius Hansen angaaende Leje af et Stykke Jord paa 49 Aar. til den 30' April
1951, og Deklaration overfor Nordvestsjælland Højspændings -
Elektricitetsværk, læst 12/6 1924.
Jeg Niels Vesti Andersen modtager dette Skøde, hvis
Bestemmelser jeg forpligter mig til at opfylde.
Det bemærkes, at Sælgeren er Enkemand og Køberen ugift.
Renterne pr. 11' Juni Termin d.A. af Prioriteterne til
Larsens Legat og Universitetet betaler Køberen.
P.t. Holbæk,
den 23' April 1927.
Som Sælger:
Som Køber:
A.Vesti Andersen Niels Vesti
Andersen
Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed og Dateringens Rigtighed samt om
at begge Underskriverne er fuldmyndige:
N. Werner W.
Werner
Ps. Efter Anders Vesti's død blev punkt 3. udslettet af tingbogen.
Niels Kristian Vesti Andersen bliver gift med Estrid Jensen fra Edelgundegaard
i Tingerup, og de får en datter Jytte Vesti Andersen, som bliver født den
18.November 1936 i Soderup.
Niels Kristian Vesti Andersen bestred flere hverv bla. som Sognefoged i
Soderup og Sognerådsmedlem i Eskildstrup Kommune.
Niels Vesti havde 9 søskende: Laurits,- Aksel,- Anna,- Vesti,- Asta,- Ejler,-
Jens,- Hans,- og Viggo.
I et foredrag som Jytte Vesti har afholdt i en forening har jeg plukket
følgende:
..............I 1889 dør Ane ArildsDatter's mand kun 51 Aar gammel og 2 år
efter dør Ane selv,- 52 Aar.
De yngste i flokken 2 drenge var ikke konfirmeret, men deres bror Anders
Vesti, overtager gården og han påtager sig ansvaret for dem.
Året efter gifter Anders sig med Stine, det er blevet fortalt at da hun som
nygift kom til gården, blev hun mødt af de to drenge ( Christian og Søren) .
De sprang ellevilde om på gårdspladsen, for der var en ko der havde kælvet, så
nu skulle de ha' råmælk............til middag. Så hun havde fra starten
både mand oig børn. De blev på gården til de var udlærte i deres fag, de var
begge håndværkere og ikke interesereti Landbrug.
Stine fødte en lille pige som kun levede nogle få timer,- de fik aldrig senere
nogen børn, så de måtte ud at låne,- og søskendebørn var der jo nok af.
Det var skyld i at en mor d. 7Juni 1909, måtte følge sin 11 årige
søn til toget i Esbjerg, for at sende ham til Sjælland, hvor drengens
farbroder havde slægtens gård, men ingen arvinger, det må havde været
frygteligt både for more'n og drengen - drengen var min far, han hed Niels
Vesti.
Far var da heller ikke særlig glad for at være herovre, men ingen spurgte ham
om han ville hjem igen. Kun i ferien 14 dage hver sommer, så han sine forældre
og søskende,- der var langt til Esbjerg dengang - når han så havde været
hjemme på besøg, græd han sig i søvn de næste 14 aftener når han kom i seng.
Og når han fik allermest hjemve' , så gik han op på den store bakke derhjemme,
og kikkede mod Vest, for derovre et sted boede hans forældre og søskende, -
der efterhånden blev til 10 stk.
De var fattige derovre, men selvom farbroderen og tanten, var bedre stillet
økonomisk, og selv om han havde udsigt til at skulle arve en gård, kunne det
ikke opveje savnet af familien i Esbjerg.
Bedre blev det ikke da han som voksen ikke rigtig havde lyst til Landbruget,
han ville gerne ha' lært noget andet, men det kunne der bestemt ikke være
tale om, det var jo ikke derfor han var kommet herover. - Så det var måske
derfor de gamle papirer var havnet på loftet, interressen for Bakkegaarden var
måske ikke så stor.
Han havde jo også som barn betalt dyrt for den.
Far var meget intereseret i hvad der foregik omkring i Sognet, og han havde
også forskellige tillidsposter b.la. var han nogle år medlem af Sognerådet og
der formand for det sociale udvalg,- jeg mener at kunne huske at man hentede
aldersrente derhjemme. - Jeg husker også der en dag, kom en mor med hendes 7
børn, de kom gående fra den anden side af Sognet. Manden havde forladt dem,
og nu havde hun ikke til mad til børnene og hende. Medens de drak kaffe og
spiste "sigtebrødsmadder" ringede far så (i krafr af hans job som formand) til
hendes lokale handlende så kunne hun købe ind der, og de handlende så sende
regningen til Kommunen. Bestemt ingen rar situation for hende at være i.
Far var også i nogle år Sognefoged. - Der er måske nogle af mændene her i dag,
der har været hos far for at tilmelde sig i lægdsrullen, og flytte den igen
hvis man rejste ud af Sognet. Eller nogle af jer har måske hentet hundetegn
derhjemme.
Skulle man borgerligt vies og man boede på landet gik man til Sognefogeden,-
der er mange der er blevet gift derhjemme. - Jeg husker især et' bryllup!
Der kom en ung mand: Om ikke far ville vie ham og hans forlovede. Han
havde taget plads på en af gårdene her omkring - som gift forkarl. - Om han
havde været lidt sen til at få friet, eller pigen til at få sagt ja, melder
histoprien ikke noget om, men de havde ikke nået at blive gift inden de til
skiftedag - den 1.November flyttede fra Lolland eller Falster. Og nu måtte
man på gården ikke vide at de ikke var gift,- om far ikke ville vie dem en
aften. og også sørge for vidner. Det kunne sagtens klares, mor og karlen
kunne være vidner.
Der var helt andre ting der ihvertfald for min mor, var noget af et problem.
For når far agerede giftefoged derhjemme foregik det altid i vores pæne stue,
den blev ikke brugt til hverdag - slet ikke i vinterhalvåret,- og da dette var
i November var der hundekoldt, så der måtte tændes op.- Det var i årene lige
efter Krigen så vi havde heller ikke ordentligt ildebrændsel. Kakkelovnen i
stuen kunne ikke li' tørv; og var vinden tillige i et bestemt hjørne, var det
helt galt,- og det var det den Novemberaften.
Så hvis brudeparret havde tårer i øjnene, var det ikke kun over det
højtidelige øjeblik. Kakkelovnen røg simpelthen, så de dårligt kunne se
hinanden, så vielsen er nok gået hurtigt, og med det obligatoriske glas vin,
med småkager, kunne de blive ønsket tillykke, men det har nok også været rart
at få halsen skyllet.
Far fulgte brudeparret ud, og ved afskeden sagde han: Skal I nu ud og
fejre brylluppet med en bedre middag? "Nej" sagde bruden, "Festen nåede vi
at holde inden vi rejste herop".
Og så kørte de to hjem til deres nye hjem, - på en cykel, bruden sad på
stangen.
Hvis det ægteskab har holdt,- (og det må det efter den gang røg) er de ved at
kunne fejre 43 aars bryllupsdag.
Far døde i 1949 og mor stod ene med ansvaret for gården i nogle år. - For 25
siden blev det så vores tur til at sætte vores præg på Bakkegaarden.
Både min mand og jeg har været glade for at arbejde og bo der, med vores
5 børn,- 1 pige,- og 4 drenge,- den ældste hedder forøvrigt Niels Vesti, han
og hans kone fik for 2 år siden en lille ny Anders Vesti.
Arvefæster nr.5 af Bakkegaard Niels Vesti Andersen døde 8.Juli 1949.
Vesti Andersens
jordefærd
Gdr. sognefoged Niels Vesti Andersen, Soderup, begravedes i gaar fra Soderup
kirke, der var smukt pyntet.
I det meget store følge var repræsentanter for politiet. Mange af heredets
sognefogeder var mødt, og ogsaa forsvardsbrødrene, der mødte med fane, var
talrigt repræsenteret. Iøvrigt saas repræsentanter for Østifternes
brandkasse, landboforeningen og flere af de instutioner som Vesti Andersen var
knyttet til.
Der var signerede kranse fra Soderup - Eskildstrup sogneraad,
sognefogederne i Merløse - Tuse Herred,
landmandsbankens repræsentantskab, forsvarsbrødrene, politimesteren i Holbæk,
Holbæk amts landboforening og fra mejeriet Langholm.
Efter salmen "Lyksaglig" - talte pastor Helma, Soderup om at ydmyge sig
under Guds vældige haand;
han har omsorg for os alle. Der ligger her er opfordring til ikke at tabe
modet under omsorg og modgang.
Vi samles om Vesti Andersens kiste med sorg og vemod, han var en mand med
gode egenskaber, og han har haft betydning ogsaa ud over sognet.
Vi vil helst huske ham som den dygtige og handlekraftige mand, han var før
sygdommen.
Der er mange minder, som vi skal værne om.
Hans livsanskuelse var, at vi skal hjælpe hinanden, og der er mange, der
føler taknemlighed overfor Vesti Andersen for hans
sindelag.
Vesti Andersens brødre bar kisten til graven, og blandt familien var ogsaa
hans far; hans mor kunne ikke deltage.
Efter jordpaakastelsen og salmen "Krist stod op af døde" - takkede en bror
følget.
Estrid Jensen
* 08 - 04 - 1903
~ 19 - 05 - 1927
05 - 07 - 1988
Estrid Jensen kommer fra Edelgundegaard i Tingerup.
Faderen hed: Hans Peter Jensen, moderen hed: Marie Christensen, gift:
Jensen
Søskende: Marie Jensen,- Martha Jensen,- Johanne Jensen.
Efter Niels Vesti's død i 1949, står Estrid alene med ansvaret for
Bakkegaarden i nogle år, (1949-52)
Derefter er den forpagtet ud i ca. 6 år til en landmand der aldrig gjorde
noget videre for at afholde forpligtelserne ved gaarden, ej heller betale sin
forpagtningsafgift.
I 1964 overtages så heldigvis gaarden af datteren Jytte Vesti og hendes mand
Jens Peter Juul Olsen.
Matr. nr. 5 a Soderup
Anmelder:
by og sogn.
J.POULSEN & H.H.POULSEN
LANDSRETSSAGFØRERE
HOLBÆK - TLF. 170
B e t i n g e t
s k ø d e
====================
Underskrevne fru Estrid Andersen, Knudsvej 13, Roskilde, sælger herved
betinget af købesummens endelige berigtigelse som nedenfor bestemt i punkt 3
til min medunderskrevne datter og svigersøn
fru Jytte Vesti Olsen og gårdejer J.P.Juul Olsen, begge Soderup
pr. Tølløse.
for lige andele den mig ifølge adkomst tinglyst de 25/9 1953 tilhørende
ejendom matr.nr 5 a Soderup by og sogn, skyldsat for hartkorn 5 tdr. 5 skp. 3
fdk. 1¾ alb., hvilken ejendom er noteret som et landbrug og af areal ifølge
oplysning fra Holbæk Amtstue 24 ha. 2.048 m2.
I handelen medfølger de på ejendommen værende bygninger med disses
sædvanlige grund,- mur,- og sømfaste tilbehør, herunder kakkelovn,-
vaskekedel,- alle ledninger,- og instalationer samt alle hegn,- træer,-
buske,- plantninger m.v.
I handelen medfølger ingen besætning,- maskiner,- redskaber eller
beholdninger, idet bemærkes,at ejendommen har været bortforpagtet, og al
løsøre tilhører forpagteren.
Alt det solgte overtages i den stand, hvori det er og forefindes, og
således som det er køberne bekendt uden noget som helst ansvar for sælgeren
for eventuelle tilstedeværende fejl eller mangler, af hvad art disse end måtte
være, hvorved særligt bemærkes, at sælgeren ikke påtager sig nogen som helst
garanti for, hvorvidt der findes flyvehavre på ejendommen.
Ejendommen overdrages iøvrigt med alle de rettigheder, byrder og
forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælgeren og tidligere ejer, herunder
også alle sælgerens rettigheder overfor den fratrædende forpagter, landmand
Ernst Hansen,
med hensyn til eventuel godtgørelse for mangler ved ejendommens jorder eller
bygninger eller andet.
Handelen er iøvrigt
sket på følgende nærmere
v i l k å r:
1.
Overtagelsen finder sted den 1.marts 1964, og alt det solgte henligger fra
denne dato for købernes regning og risiko i enhver henseende hvoraf navnlig
følger, at de i ildsvådetilfælde oppebærer assurancesummerne dog til
anordningsmæssig anvendelse og kun imod forinden at opfylde betingelserne
ifølge nærværende betingede skøde.
Køberne er gjort bekendt med og respekterer, at den nuværende forpagter
af ejendommen har fået lov til at bebo denne indtil 15.marts 1964, og køberne
forpligter sig til så vidt muligt at stille sig imødekommende overfor en
anmodning fra forpagterens side om en forlængelse af denne frist dog ikke
udover den 1.april 1964.
2.
Med den 1.april 1964 som skæringsdag udreder køberne alle af
ejendommen gående skatter og offentlige afgifter, forsikringspræmier m.v.,
hvorover sædvanlig refusionsopgørelse udfærdiges af landsretssagfører
H.H.Poulsen, Holbæk.
3.
Vederlaget er aftalt til kr. 170.000,-, hvilke eethunrede
syvtitusinde kroner og oo øre berigtiges på følgende måde:
I: Køberen overtager samt forrenter ag afdrager fra overtagelksesdagen at
regne eller indfrier
uden ansvar for sælgeren følgende af de i ejendommen indestående
hæftelser:
a. Københavns Universitet,
s
t
o
r
t
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
...........................................................................kr.
4.500,oo
til rente p.t. 6 ½ % p.a.
b. K.A.Larsens og hustru L.M.Larsen f.Thodbergs legat,
stort...............................................kr. 13.000,oo
hvilket lån er til rente p.t. 6 % p.a.
II: Sælgeren optager i køberens navne størst muligt lån i Landcreditkassen 5
% serie
med længst mulige afdragstid anslået
t
i
l
.
.
.
.
.
.
.
...........................................................................kr.
60.000,oo
. hvilket lå forrentes og afdrages af køberne,
der tillige betaler rente 4 % p.a. af lånebeløbet til sælgeren fra
overtagelsesdagen til lånets
udbetaling, medens sælgeren bertaler alle med låneoptagelsen forbundne
omkostninger,
herunder eventuelt kurstab.
I
I
I
:
R
e
s
t
k
ø
b
e
s
u
m
m
e
n
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
...........................................................................kr.
92.500,oo
eventuelt reguleret med difference på det foran under II nævnte nye lån
i
Landcreditkassen afgøres ved udstedelse af pantebrev fra køberne til
sælgeren,
hvilket pantebrev forrentes med 4 % p.a. fra overtagelsesdagen at regne
at
erlægge med halvdelen i hver af de sædvanlige 11.juni og 11.december
terminer,
første gang i 11.december termin 1964 for det da forløbne tidsrum,
hvilket pantebrev
indestår uopsigeligt fra kreditors side i kreditors levende live, men
forfalder ved
kreditors død, hvorimod debitorene er berettiget til når som helst at
indfri kapitalen
helt eller delvist, dog at ekstraordinære afdrag skal være delelige med
kr. 500,-.
Pantabrevet sikres ved oprykkende prioritets panteret i den solgte
ejendom
næst de foran under I og II nævnte hæftelser og pantebrevet
klausuleres iøvrigt
i overensstemmelse med justitsministeriets pantebreve-formular I.
-----------------------
Købesum ialt kr. 170.000,oo
================================
4.
Det bemærkes, at der på ejendommen er tinglyst følgende servitutmæssige
bestemmelser:
1. 16/2 1888 ved skøde er der forbeholdt ejeren af 5 b ret til at
afbenytte en vej på ejendommen.
2. 12/6 1924 dokument overfor Nordvestsjællands Elektricitetsværk.
3. 19/6 1957 dokument overfor Nordvestsjællands Elektricitetsværk angående
en 120 kv. linie.
4. 11/4 1958 forpagtningskontrakt med (mellem) Jørgen Ernst Hansen til 1/4
1966, årlig afgift ikke over kr.8.000,-.
5.
Sælgeren erklærer på tro og love, at der ikke på den solgte ejendom findes
skov eller fredskovpligtigt areal.
6.
Af hensyn til bestemmelserne i lov nr. 291 af 1949 erklærer køberne på tro og
love, at vi eller vor i lovens nævnte familie efter tinglysning af nærværende
skøde hverken direkte eller indirekte vil være ejere eller medejere af
tilsammen mere end to landbrugsejendomme.
7.
Samtlige med nærværende handels endelige berigtigelse forbundne omkostninger
betales af køberne alene, dog at sælgeren alene bekoster ejendommen frigjort
for de pantehæftelser, der ikke skal overtages.
8.
Parterne meddeler landsretssagfører H.H.Poulsen, Holbæk, fuldmagt til at
udstede det endelige skøde.
----------------
Vi medunderskrevne fru Jytte Westi Olsen og gårdejer J.P.Juul Olsen, Soderup
pr. Tølløse, erkender herved at have købt den foran omhandlede ejendom på de
fastsatte vilkår.
den
februar 1964.
Som købere:
Som sælger:
Jytte Vesti Olsen
Estrid Andersen
Jens Peter Juul Olsen
Til vitterlighed om underskrifternes ægthed, dateringens rigtighed
og underskrivernes myndighed:
Navn:
Navn:
Stilling:
Stilling:
Bopæl:
Bopæl:
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
o
O
o
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
..............................................................................
Jytte Vesti Olsen & Jens Peter Juul Olsen 1964
/
/
/
/
//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Arvefæste nr.6
Jytte Vesti Olsen f: Andersen
Jens Peter Juul Olsen
* 18 - 11 - 1936
* 09 - 10 - 1932
~ 16 - 06 - 1956
~ 16 - 06 - 1956
Jytte Vesti Andersen bliver i 1956 gift med Jens Peter Juul Olsen
over fra Bukkerup.
I 1964 overtager / køber de Bakkegaarden. Og de driver den sammen med
Jens Peter's fødegård
i Bukkerup.
Arvefæstet blev betalt ud i 1967, - til da havde der været en afgift
at betale til Universitetet.
Der fejres Sølvbryllup i Soderup i 1981.
Til 1990 var der malkekvæg i stalden, nu er der søer og fedesvin. (1992)
Jytte Vesti & Jens Peter har 5 børn:
Niels Vesti Juul Olsen " Anna,- Karen,- Anders Vesti,-
Elisabeth Juul Olsen (Søs) " Dan,- Rikke,-
Lars Vesti Juul Olsen " Christian,- Pernille,- Frederik,-
Peter Vesti Juul Olsen "
Claus Vesti Juul Olsen "
En kommentar: ( 1997 )
Slægtsforskning er virkelig interesant og
omsiggribende, jeg blev præsenteret for det på den måde, at min hustru Sonja
Torp Andersen og jeg selv var til min nieces 30 Aars fødselsdag, og der så
vi at hun var igang med at undersøge hvilken familie hun havde tilbage og
hvorfra hun stammede.
Hendes forældre Poul Vesti Andersen (min store broder) og hans hustru Lis
Andersen kunne åbenbart ikke hjælpe hende,-: (Lone Vesti Andersen) med noget,
så det blev jeg og min hustru der begyndte med at
skulle finde Søren Andersen's fødehjem og hans forældre (Christen Andersen &
Ane ArildsDatter).
Lone havde sporet op at Søren Andersen skulle stamme fra en
Soderup,- dem er der jo nogle stykker af, men jeg vidste ihvertfald at han var
fra midtsjælland, så derfor måtte det jo nok være den ved Tølløse!
Sonja og jeg begyndte at køre rundt på forskellige kirkegårde i
forskellige byer og sogne.
I Soderup fandt vi kirken som lå lige overfor et hus der hed "Bakkehus", og
på kirkegården fandt vi ret hurtigt nogle gravsten: Minde over
Gdr. A.Vesti Andersen
Soderup
* 22-6-1861 + 26-4-1938
og Hustru
Karen Kirstine Andersen
* 6-5-1866 + 8-6-1921
FRED
Samt en sten lige ved siden af:
Gaardejer
Niels Vesti Andersen
* 4-2-1898 + 8-7-1949
Estrid Andersen
* 8-4-1903 + 5-7 - 1988
TAK FOR GODE MINDER
Hvad var nu det ? - ihvertfald nogle Vesti'er, men var det en fader og søn?,
- her var der et spor, og noget at gå igang med.
Det har blevet til mange telefonopringninger mellem Lone og
jeg samt brevvekslinger.
( Det skal lige tilføjes, at vi samtidig gik igang med min mødrende side,-
samt Sonja's aner på begge sider, og det har bragt os vidt om på Sjælland og i
Jylland og på Mors.)
Men sporet var
lagt ud.
Jeg gik så igang med at undersøge om der var nogle af min faders ( Arild
Christen Vesti Andersen's )
søskende der stadig var tilstede, jeg havde jo ikke haft kontakt med nogen
siden hans død i 1977.
Jeg kom i tanke om at min bror Poul havde omtalt ved en eller anden lejlighed,
at han havde "sporet" vor faster Dagny Vesti Rønne f: Andersen, til et sted
ude ved Vibenhus Rundel.
Jeg gik jo så den nemmeste vej,- via telefonbøgerne, og fandt hende der,- og
så kom prøvelsen - der skulle ringes. Det blev der, og et besøg blev aftalt.
Det blev et rart gensyn og mange minder udvekslet.
Af hende fik jeg megen fortælling om min farfader Søren Andersen og hans
barndomsfødegaard,- nemlig Bakkegaarden i Soderup, og at den vist stadig var i
slægtens besiddelse, og at det skulle være hendes fætters datter Jytte Vesti
der skulle bo der.
Det førte så igen nogle køreture med sig,- ned til Soderup igennem Tadre
Mølle og skov, - ind i Soderup og "snuse" rundt. Vi fik snakket med en
tømrer nede i byen, han kendte godt dem Vesti - Olsen oppe på Bakkegaarden, og
kunne da fortælle en del,- !!!
Vi regnede nu med at der var lagt et "sladre" spor ud i den lille by! ( om at
nogen ville vide noget om nogen )
Det blev selfølgelig til en opringning til Bakkegaarden (nummeret fundet
gennem teledanmark), og en præsentation som Jan Vesti Andersen mon sagde
(Jytte) noget,- Vesti Andersen sagde hende noget, og efterhånden kom vi ind på
det som det hele drejede sig om, og jeg fik en masse fortalt også at der havde
været en på besøg som havde været hendes faders fætter. (Richard Vesti Nielsen
søn af Ane Victoria Andersen)
Der blev udvekslet mange navne, og ikke alt kan selfølgelig sådan lige bringes
på plads.
Men så er det jo godt, at breve gemmes,- her et jeg sendte Jytte Vesti i
februar 1998:
Dragør den
2/2/1998
Kære Jytte og gemal (jeg mener at huske, at navnet var Jens Peter ?)
Her i denne sure vintertid sender jeg dig lidt - om hvad jeg er kommet frem
til ang.Bakkegaarden og dens tidligere beboere.
Hvis jeg sætter dig som nr.1 (Proband) din far som nr.2 og din farfar som nr.4
på anetavlen, ja så er det jo den samme lige linie vi følger.
Min kone Sonja og jeg har været på Rigsarkivet for at se på folketællinger
over Soderup - det sjove er, at Christen Andersen fra Bakkegaarden nok er den
som har stået for de tre første optællinger 1860,- 1870,- & 1880,- der kan vi
ogsêa se at navne er meget fuldførte,- det bliver lidt mere la,-la,- ved
tællingerne 1890 & 1901.(se vedlagte ! )
Jeg har også vedlagt et par kopier af anerne nr.8 & 9 med lidt mere udførlige
beskrivelser over hvad vi har intil nu.
Så har jeg vedlagt en kopi af det Julekort som vores farfædres brødre
har sendt til den ene, (den var svær, men det må være rigtigt ramt,- da din
far Niels Vesti Andersen, og min far Arild Christen Vesti Andersen jo var
fætre.
Vi har ikke kunnet finde nogen "Jenny" - her tænker jeg på den søster
der skulle være mor til Oluf,- Erik og Ebba i Viuf.
Jeg håber på, at det kunne være en af søstrene der blev kaldt "Jenny" som
kælenavn,- Jfr. THORA & LAURINE !!!
Inger Marie har vi fundet via FT og ligeså Hans Peter,så nu skal
dataerne blot findes på Landsarkivet.
Endvidere har jeg vedlagt en fotokopi af en familieopstill. på Bakkegaarden,-
og, som jeg håber du kan hjælpe med at sætte navne på ! ?
Men slut for denne gang
mange hilsener
Jan Vesti Andersen
Det resulterede i at vi blev inviteret til at aflægge Bakkegaarden i Soderup
et besøg i februar måned, og dette besøg fandt sted Fredag d. 6-2/1998.
Jeg må nok indrømme, at jeg nok ikke var helt "profesionel stifinder" på
vejen derned, vi kom over Hvalsø,- Tingerup,- Baarup,- Kr. Eskildstrup og
Bukkerup inden vi kom til Dumpedalvej 8 i Soderup,-
Men på den anden side.- hvad det viste sig sidenhen, havde vi jo været på mine
aners jorde og byer !!!
Jeg må indrømme, at det føltes rart da vi kørte op af markvejen til
gaarden, og spændte var vi på at se hvem det var,- (vi havde jo kun talt over
telefonen,) - der boede der.
Jytte Vesti og Jens Peter Juul Olsen stod og tog imod, ( og da vi jo er
dyrevenner skal vi også have Frederik og Knirke med) - det var helt mærkeligt
at stå på gårdspladsen og vide, at her havde ens oldeforældre og deres børn
boet,- modtaget blev vi som om vi altid havde været en del af familien, det
blev en meget hyggelig aften, middagsmad i spisestuen og kaffe m.m. i
stadsstuen fremvisning af de gamle køkken møbler som vore oldeforældre havde
siddet ved o.s.v., og så til sidst blev alt materiale - billeder
skrifter og mere lagt frem, og der blev fortalt !.
Og her passer et klip af Jytte Vesti's
foredrag jo fint ind:
Når man bor i oldemors hus, vil man nok snarer tænke på hvordan det hele var
dengang - end hvis man boede et andet sted - Hvordan var disse oldeforældre -
hvordan levede de ?
Og når ens oldeforældre så har været så betænksomme, at bevare gamle papirer
og dokumenter, fra et par generationer før dem, går det let med at efterforske
den gren af familien på Bakkegården i Soderup, ca.200 år tilbage i tiden. - At
man så hen ad vejen finder ud af at slægtsforholdet ikke er som først antaget,
gør ikke det hele mindre spændende.
Oldemors søn, som overtog gården, har også værnet om disse gamle papirer -
hvorimod det åbenbart ikke har haft mine forældres interesse. - I deres tid
på Bakkegården havde de deres plads på loftet.
Et loft hvor man gennem flere generationer har gemt hen, findes mange gamle og
sjove ting - De før os, har heldigvis haft det ligesom jeg - når man endelig
kommer igang med at rydde op, er der ting, man ikke nænner at smide væk
aligevel.
Vores datter sagde engang, hun som stor pige skulle være med at rydde op på
loftet: " Nu deler vi det hele i 3 bunker - det der skal blive - det der skal
ud nu - og det der skal ud næste gang." og helt forkert er det nu ikke,
ihvertfald ikke hjemme hos os.
Det var ved sådan en oprydning, vi i en gammel kommode fandt nogle gamle
dokumenter. - Først nogle håndskrevne papirark - godt krøllede og helt
ulæselige, - længere nede i kommodeskuffen fandt jeg så et kort over gården og
jorden den hører til, det var fra 1801, det kunne jeg da se hvad var, selv om
mussene havde holdt festmåltid på noget af det. -
Og så var interessen vagt - hvad var mon så det andet - det hele kom med
ned, og der fandt vi så: Gamle skøder,-
en skudsmålsattest fra 1722,- skudsmålsbøger,- dåbs og vielsesattester. - Det
er ikke noget der har været let at læse, men meget spændende.
Havde jeg ikke fundet kortet over gården, var det hele, måske havnet i den
bunke der ihvertfald skulle ud næste gang, - godt det ikke skete - for da vi
havde fået tydet de gamle skrifter, vidste vi noget om dem der levede på
Bakkegården, -
endda på en bestemt dato nemlig den 17.marts 1868.
På den gamle - stråtækte - firelængede gård, boede mand og kone - deres 4
børn, hvoraf den ældste var 7 år, en gammel bedstefar, der boede i
aftægteboligen der var i en af længerne. Desuden var der en karl og 2
piger.
På gården boede også en lærling, han var i lære hos naboen der var
muremester - men havde ikke plads, så lærlingen kunne få logi hos ham - derfor
boede han hos karlen på gården.
Hvordan er dagen så gået for disse folk
på gården ? -
det var så tidligt på året, at de ikke var begyndt på markarbejdet, men der
var jo dyrene at passe, nemlig 4 heste,- 8 køer,- 1 kvie,- 1 fedekalv,- 12
får,- og 17 lam,- 3 svin,- og noget fjerkræ, desuden havde de en del korn der
ikke var tærsket endnu.
Pigen Maren atarter dagen med at malke de 8 køer - karlen foder og renser hos
dyrene, derefter kører han i skoven efter brænde for en husmand i byen.
Til morgen er der kommet en mand fra Qvarmløse, han skal tærske korn, så han
står i loen hele dagen og tærsker med plejl, da det bliver mørkt traver han
til Qvarmløse igen, - han har først været inde i stuehuset for at spise.
Christen Andersen, som husbond hedder, er om formiddagen taget til
Skomagerkroen, der skulle han sælge en kalv. Han kommer tilbage til gården ved
4 - tiden om eftermiddagen, men kun for at gå på nabobesøg, derefter går han
til Høgeren, der kommer han hjem fra kl. 8 om aftenen.
Medens Christen har haft travlt med at få tiden til at gå, har hans kone Ane
haft travlt derhjemme, hjulpet af de 2 piger.
Den dag bryggede de øl, så det startede Maren på da hun havde malket
køerne, så hun har haft travlt i bryggerset hele formiddagen.
"Lillepigen" Sofie, har hjulpet madmor, med børnepadsning,- madlavning,- og
rengøring om eftermiddagen,- er nok også strikket nogle omgange med
strømpepindene, der var mange fødder der skulle ha' varme sokker. Og
dengang gik man ikke i brugsen og købte termosokker, når der var tilbud -
næsten alt var hjemmelavet, så der var nok at se til.
Ved 7 - tiden om aftenen, går Maren så i stalden for at malke igen - det
foregår i mørke, for ha' en lygte det må hun ikke, brandfaren er for stor -
og lygte bruges kun, hvis et dyr bliver syg eller er sluppet løs.
I aftenstunden, medens Maren malker, har Sofie travlt med at hente brændsel og
vand ind til næste dag.
Aftægtsmanden, Anders Væstesen, har været inde hos Ane i stuehuset et par
gange i løbet af dagen, men efter de har spist, går han i seng allerede
klokken 6.
Da Maren har malket - båret mælken op og siet den, går hun ind i stuen, hvor
gårdens folk efterhånden samles,- karlen ryger pibe - det gør han kun i stuen
og piben bliver lagt i stuen da han gå i seng, - ingen åben ild på karlekamret
ved siden af hestene.
Omkring klokken 8 kommer Christen hjem, fra Høgeren. - Så går Ane i seng. -
Konen sikkert været stik-sur,- og efter krobesøg,- nabobesøg,- og Høgerbesøg
har stemningen måske været noget løftet.
Han sætter sig i stuen og spiller på sin violin for de andre, men inden
klokken er 10 er alle gået til ro, karlen har inden han gå i seng været hos
hestene for at fodre dem.
Hvad har naboerne så fået tiden til at
gå med den 17.marts ?
Ja, mange af dem har været på tærskearbejde. En af dem helt oppe i Hopolden,
han var gående derop, men så blev han også et par dage. Muremesteren, ham
hvis lærling boede hos karlen på gården, var på arbejde på Prøvegården.
Efter en lang arbejdsdag, for de fleste, kunne de nok trænge til en god nats
søvn, - Men de får ikke lov at sove mange timer før de vækkes af noget af det
uhyggeligste man kan opleve, - ILDEBRAND
Gården brænder nemlig om natten d. 18. marts ved 2 -
tiden.
Karlen er den der først bliver klar over hvad der er galt. Han vågner ved at
der er noget der buldrer - og hunden som står tøjret i porten tuder. Han
springer op - vækker lærlingen sender ham ud for at sørge for at få hestene
ud.
Selv løber han til stuehuset, hvor han få vækket husbond,- løber så til
stalden, for at redde køerne og de andre dyr ud, - men det er allerede for
sent, taget er faldet sammen og alle dyrene indebrænder, undtagen hestene.
I stuehuset er der selfølgelig vild panik, Ane og pigerne tar' børnene og får
dem reddet ud i haven, men alting skal gå så hurtigt og pludselig opdager Ane
til sin rædsel, der mangler et af børnene, hun styrter ind igen og får i
sidste øjeblik reddet en lille sovende dreng ud - hurtigt er det hele omspændt
af flammer, så det er ikke meget indbo husbond og tililende naboer få reddet
ud.
Da brandsprøjten fra Bukkerup og Astrup ankommer var der intet at redde ved
gården og man koncentrerede sig så om at forhindre branden i at brede sig til
andre gårde og huse,- ildebrand i en landsby kunne dengang blive en
katastrofe.
I et af nabohusene vækkedes manden ved at nogen banker på vinduet, han
springer op - tror huset brænder over hovedet på ham - griber et sygt barn, de
har, og løber til naboen med det,- det fyger med ildgnister hen over huset,
men han sig slet ikke tid til at se om det er hans hus der brænder. - Først da
han har fået reddet deres 5 børn ud, opdager han at det er hos naboen det
brænder.
Hvordan er branden så opstået ? - det skal opklares og gårdens beboere og de
nærmeste naboer bliver afhørt.
Første gang, dagen efter kl.12 i præstegården, - nogle dage senere ved
retten i Holbæk.
Udskrift af Politiprotokollen herfra, var de næsten
ulæselige papirark
jeg fandt i kommodeskuffen,- 43 hånsskrevne sider, om
alle disse afhøringer -
Det har været spændende læsning og derfra ved vi så
hvad der skete den
17.marts 1868
og det skulle være helt pålideligt, for alt er aflagt
under SANDHEDSLØFTE
og EDSTILBUD som der
står.
Det bliver ikke opklaret hvordan branden er opstået, men alle er enige om at
den må være påsat.
Dagen før branden har der ingen fremmede været undtagen 2 mænd der ville sælge
fisk - de blev godt nok sure da Ane ikke ville købe noget, men ligefrem brande
gården af for det - De bliver afhørt og fortæller at de i løbet af dagen har
været pêa Krogården ved Grønnebjerg.
Nogen tid efter branden går rygtet så, at det skulle være naboen Murer Søren
Christiansen (ham med lærlingen) der skulle have påsat branden.
Andre naboer fortæller at han ved branden har villet ha' brandsprøjten
placeret, der hvor der ingen overhængende fare var for at ilden skulle brede
sig, vest for gården, men der lå det hus han boede i.
Men snakken går i byen, man taler om at Søren opførte sig nu mærkeligt på
brandnatten - hvorfor ville han ha' de brandsprøjter væk fra den halmstak?,
der stod øst for gården. For med den vesten-vind der var,- var der stor fare
for at de huse der lå på den side af gården, ville brænde hvis der gik ild i
halmstakken.
Et af de huse ejede Søren, men han boede der ikke, det skulle først sættes i
stand,- og det havde han ikke råd til.
Nogle beboere i byen vidste at han havde prøvet at låne til det, både af
private og i banken, men havde fået afslag. Og så passede det fint at når
gården brændte, brændte hans hus måske også, og da det var forsikret kunne han
for forsikringen bygge et nyt hus.
Han havde på brandnatten sagt til flere at det nok var pigen Sofie der var
skyld i branden, hun havde aftenen før hentet brændsel i den længe hvor ilden
var opstået.
Flere kommer også i tanke om at Søren var fuldt påklædt med lange støvler og
stort tørklæde om halsen, da han som en af de første var kommet til
brandstedet, medens andre løb halvnøgne omkring for at hjælpe. - Stakkels
mand, men han var vel også selv skyld i at folk snakker om ham - han går rundt
og fortæller at det spøger på brandtomten, der er noget der pusler og noget
der banker på hans vinduer om natten, han tør ikke gå ud for at se efter hvad
det er, og ikke engang hans hund tør gå derud.
Han mener det spøger fordi der ikke er brændt nok - og det får man så til at
passe med at det må være hans eget hus han tænker på ( det hus brændte i 1971
godt 100 år efter ).
Al den snak om skyld og spøgeri gøat sagen bliver taget op igen, og i april
bliver foretaget nye afhøringer.
Dennegang bliver - Sørens svigermor afhørt, hun fortæller bl.a. at hun
sover meget dårligt på grund af sin høje alder ( hun var 73 ), hun bor hos
datteren og svigersønnen, hun sover i et værelse ved siden af deres, døren stå
altid åben mellem værelserne.
Hun har ikke hørt datteren eller svigersønnen har været oppe brandnatten, før
hun hørte svigersønnen springe på gulvet, og råbte til hende at det brændte,
men tidligere på natten havde hun tydeligt h"rt dem snorke.
Dommeren bemærker, at det var forbundet med stor vanskelighed at
afhøre hende da
hun er stok døv, - men snorken kan jo være gennemtrængende.
Selv om mange mener det er Søren der er gerningsmanden, nægter han sig
skyldig, og bliver heller ikke dømt.
Det bliver da også ham der får murerarbejdet, da gården skal bygges op
igen,- ikke i byen,- men 200 meter ude på marken, hvor den ligger i dag.
Det var så Ane, mon oldemor, som med sin familie flyttede ind på den nye
gård, - de har sikkert følt det var frygteligt langt ude de skulle bo.
Den gamle bedstefar flyttede med. - Hans far hed Vesti Andersen, det var ham
der fik det første skøde på gården i 1815, den var fæstegård under
Universitetet.
Dette første skøde og de andre gamle papirer havde Anders Væstesen
opbevaret i et jernskrin og derfor blev det reddet ved branden.
Hvordan var hun så, min oldemor?, jo jeg har jo aldrig kendt
hende, men sidste år blev vi ringet op af et af hendes børnebørn, som jeg
aldrig har kendt; " Må jeg komme og besøge jer,- jeg er kommet meget på
gården der var min mors fødehjem " spurgte han.
Selfølgelig måtte han det, men uheldigvis kom han en dag jeg ikke var hjemme,
så det fik jeg ikke meget ud af.
Han talte med min mand, og fik set gården igen.
For nogen tid siden ringede jeg til ham, han måtte kunne fortælle noget om
oldemor han var jo et led nærmere, det var jo hans mormor.
" Det er meget lidt jeg ved om min mormor - sagde
han, hun døde 19 år før jeg blev født, - men jeg har efter min mor, noget der
ligner en stamtavle,- den sender jeg dig ".
De data om hans mor - mormor og morfar ( mine oldeforældre ) samt
hans han oldeforældre, på begge sider, modtog jeg for 3 uger siden og finder
så ud af at mine tipoldeforældre - var faktisk barnløse - sikken opdagelse,
det må da være noget af en skræk for alle der er slægtsforskere.
Min oldemor var plejedatter på gården, og ikke svigerdatter,-som jeg regnede
med, nå men jeg fik et par nye tipoldeforældre på oldefars side.
Anes mand Christen, som jeg troede ( efter hvad der stod i brandakterne
) var søn af Anders Væstesen var fra Baarup.
Slægtsforholdet fik et brist, men ikke tilhørs forholdet til gården og dem der
har boet der, og navnet Vesti har vi stadig som familienavn.
Nå men tilbage til oldemor; hun var som sagt taget i familiepleje af kusinen,-
arvede gården, det vil sige hendes mand fik skødet på den ved deres giftemål.
Hun skulle ha' været en dygtig husmor, og især meget dygtig til at sy,
hendes plejefar forærede hende, en symaskine det har nok ikke været nogen helt
almindelig gave dengang.
Hun har såsandelig også haft brug for den for hun havde 11 børn,- 6 piger og 5
drenge.
I 1889 dør hendes mand kun 51 år og 2 år efter dør Ane selv 52 år.
De yngste børn i flokken 2 drenge var ikke konfirmeret, men deres ældste bror
Anders Vesti, overtager gården og han påtager sig ansvaret for dem.
Året efter gifter Anders sig med Stine, det er blevet fortalt at da hun som
nygift kom til gården, blev hun mødt af de to drenge. De sprang ellevilde om
på gårdspladsen, for der var en ko de havde kælvet, så nu skulle de ha'
råmælkkawer til middag Så hun havde fra starten både mand og børn. De blev
på gården til de var udlært i deres fag, de var begge håndværkere og ikke
intereseret i landbrug.
(et
pluk fra Jytte Vesti's foredrag!)
Det er jo det der er så sjovt med slægtsforskning, at der følger sådan nogle
rene foræringer med som hvordan der var ude i samfundene på den tid - det
krydrer jo de tørre tal og data en hel del.
Det har ført til mange breve og telefonsamtaler Bakkegaarden og jeg
imellem, og billeder har jeg lånt og fået dem kopieret, - de sidder i de
respektive mapper der findes om Bakkegaarden og Branden paa Bakkegaarden 1868.
Min faster Dagny Vesti Rønne har også bidraget med rigtig meget, - og i
sommeren 1998 blev vi alle inviteret til besøg på Bakkegaarden, og det blev
alletiders tur, vejret helt fortrinligt denne dag lørdag den 16.maj - her
skulle Dagny gense sin feriested og vi skulle tillige aflevere et eksemplar af
Bakkegaardens historie som vi var kommet frem til den.
Jytte Vesti og Jens Peter tog imod tillige med hunden Frederik, faster Dagny
så straks at stuehuset ikke var som før, køkkendøren var flyttet og der var
kommet et ekstra vinduesfag.
Det skulle blive en spændende dag for hende og også for Jytte og Jens Peter.
Efter en rigtig himmelvældende middag blev der rundvisning og haven (som
bruges alt for lidt) med den gamle blodbøg vistes frem, (den blev plantet i
1868) -
flaget var hejst og fotografering blev foretaget som i gamle dage - ud for
døren til stadsstuen.
Ved kaffebordet fik Dagny rigtig åbnet for sin fortælling om dengang hun kom
på Bakkegaarden som ung pige.
Tilbage til bladene i Jytte's foredrag om forholdene dengang :
----------------------
Den gamle Anders Vesti (sønnen af Ane & Christen)havde ført regnskab over
gården, den regnskabsbog eksisterer endnu, første gang der er skrevet i den er
i 1896.
På hver side er der regnskab for 3 år, så det er ikke så udførligt,- men
det fortæller hvad en ko og gris kostede dengang,- den fortæller også hvad
lønnen til medhjælperne var.
I 1901 kostede en ko 175,- kr.
en gris 32
øre pundet
1 dagløn var 8o øre
Det år var der solgt 25 grise
1 kvie
1 kalv
1 ko
Så var der solgt mælk for 1600,- kr.
De havde det år høstet 328 trd. korn (13-14 fold). I 1901 kunne
man betale løn til en medhjælper et helt år for
7 grise. Skal vi betale en medhjælper idag skal vi sælge 14 grise for at
betale ham en måned.
En daglejer tjente i 1901 8o øre om dagen, det kunne der købes 1½ kg.
flæskekød for, så det har ikke været ret tit menuen har stået på flæskesteg.
I dag høstes mere end 13-14 fold, til tider tales om 40-50 fold,- men så
er det også et godt høstår.
Så godt høstes ikke på Bakkegården, min mand påstår at vi aldrig høster mere
end 19-20 fold, det er måske fordi han engang er kommet til at love at hele
familien skal på Skomagerkroen og spise middag, når vi har høstet godt.
Endnu har jeg kun set Skomagerkroen fra vejen, så der må vel være noget om
det.
Det er som sagt helt andre priser i dag,- både dem vi får hjem og dem vi
gir' ud, forholdet i dag er bare noget skævt, men det er en helt anden
historie.
Dengang levede man godt på sådan en gård, i dag vil et par unge menesker
ikke kunne eksistere uden der bliver tilført penge fra arbejde udefra.
Min mand og jeg har et stort ønske, at det ikke bliver os der skal sælge
Bakkegaarden til fremmede, vi syntes da også vi har gjort noget for at bevare
den, vi skal ihvertfald ikke ud og låne børn.
Ja så er vil tilbage i 1989 igen, med miljøproblemer, høje skatter og
afgifter, men også med et social stade, som ville få vore oldeforældre til at
spære øjnene op.
Oldemor ville ikke kunne genkende ret meget, hvis hun pludselig dukkede op
idag, selv om det er det samme hus, og samme plet jord, hvor hun reagerede for
ca. 120 år siden
Vi kan bare ta' elektrisiteten, og dens betydning for vores hverdag, den
var jo helt ukendt for hende.
Vi kan idag ikke foretage os ret meget hvis strømmen en dag svigter.
Meget er forandret siden dengang og især de sidste 30-40 år, er det gået
meget stærkt,- dog ikke så stærkt som et af vores børnebørn antydede en dag,
da han sagde; "Mormor levede du og morfar også i de gamle dage ?" han havde
været med børnehaven i Lejre for at se jernalderlandsbyen, - det var dog et
spring at ha' taget.
Helt så galt er det dog ikke, selv om man tit kan tabe pusten, for at følge
med. Og følge med må vi jo efter bedste evne, - og ikke leve i fortiden, det
kan være meget spændende for en eftermiddag som i dag, men følger vi ikke
nogenlunde med udviklingen bliver der jo heller ikke noget nyt for vore
efterkommere at fortælle om os.
Og hvem ved om 100 år står der måske en, der er ligeså glad for at
fortælle om fortiden, som jeg har været idag.
sign.Jytte Vesti Olsen
Fra Nord-midt og vestsjællands
Landbrugs-nyt et klip fra 16-03-1992:
¯¯" Bakkegaard " i Soderup ved Tølløse, som Landbrugs-Nyts tegner, Ellen
Vallentin, har besøgt og tegnet, som det ses herover, hørte under Københavns
Universitet, der blev oprettet i 1478.
¯¯ I 1810 fik Vesti Andersen arvefæste på " Bakkegaard ", og siden har hans
slægt enten fæstet eller ejet gården. Arvefæstet blev betalt ud i 1967 og
indtil da var der hvert år blevet betalt en fæsteafgift til universitetet.
¯¯ I historien om " Bakkegaard " læser man blandt andet om branden 1 1868,
hvor flammerne tog hele gården. Karlen vågnede om natten og opdagede branden,
sansynligvis fordi hunden hylede. Han nåede at redde hestene ud af stalden,
men resten af gårdens dyr indebrændte. I sidste øjeblik nåede konen at hente
det ene af sine fire børn ud af det brændende stuehus.
¯¯ En gårdbrand er altid uhyggelig og tragisk og det er de efterfølgende
brandforhør også. De begyndte i Soderup Præstegård den 18.marts 1868 klokken
12.oo og fortsatte i Holbæk Ret. Alle på gården bedyrede, at de havde været
forsigtige i omgangen med ild og brandårsagen blev aldrig opklaret. De mange
originale ark med referater fra brandforhørene opbevares, sammen med andre
gamle papirer, endnu på gården.
¯¯ Læs mere om "Bakkegaards" historie i dette nummer af Landbrugs-Nyt på side
13.
Det gør vi nu ikke, da det er den samme historie der fortælles - dog i kortere
sammendrag end beskrivelserne ellers i denne "DISKETTE",- men udklippene
sidder i mappen om Bakkegaarden.
Brandforhørenes 43 sider håndskrevne ark, samt renskrivningen 21 sider
maskinskrevne ark, håber jeg en dag, at få scannet over.
For så bliver der sådan rigtig samling på det - vi ved indtil da.
Alt er i dag ført på filer! 11.08.2005
En tak til alle "Kilder" der har bidraget med oplysninger til denne
Slægtgaards historie.
Jan Vesti Andersen
Blåregn Alle 1
2770 Kastrup.
Tlf. 32 50 99 25
Fax. 32 50 99 23
Mobil. 60 94 15 25
E-mail: torpvesti@vip.cybercity.dk
0
2
-
0
9
-
2
0
0
0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
------------------------------------------------------------------------------
OPDATE: 01-12-05 10:14:07
Se også: torpvestihomepage.dk
----------------------------------------------------------------
BRANDEN PAA BAKKEGAARDEN 1868
Bakkegaardens beboere 1868
Christen Andersen...................Gaardmand
Ane ArildsDatter.....................Hustru
Inger Marie Andersen.................Datter
Anders Vesti Andersen................Søn
Maren Kirstine Andersen..............Datter
Jens Peter Andersen..................Søn
( Ane ArildsDatter var gravid i 4 de måned med
Karen Laurine Andersen )
Anders Vestisen................... . Aftægtsmand
Ane Sophie Nielsen...................Tjenestepige
Marie Andersen...................... Tjenestepige
Christian Jensen.....................Karl
Hans Peter Olsen.....................Logerende murerlærling.
FØLGENDE VIDNER BRINGES TIL FORHØR:
18.marts 1868 Gaardmand Christen Andersen i Soderup
Hustru Ane ArildsDatter i Soderup
Ane Sophie Nielsen af Soderup Tjenestepige
Christian Jensen af Soderup Karl
Anders Vestesen af Soderup Aftægtsmand
Hans Peter Olsen af Soderup Murerlærling
Christian Ludvig Jensen af Soderup Boelsmand
Niels Sørensen af Soderup Gaardmand
Søren Christiansen af Soderup Murer
Maren Olsen af Soderup Kone
Carl Andersen af Soderup Huusmand
Niels Andersen af Soderup Musikant
Niels Christensen af Soderup Indsidder
26.marts 1868 Politiassistent Samuelsen
(forhøret udsat)
20.april 1868 Niels Sørensen af Soderup
Gaardmand
Anders Johansen af
Bukkerup Smed
(forhøret udsat)
23.april 1868 Mikkel Andersen af Aastrup Mark
Smed
Peter Sørensen af
Bukkerup Gaardmand
Christian Ludvig Jensen af Soderup
Boelsmand
Hans Pedersen af
Soderup Huusmand
Anders Vestesen af
Soderup Aftægtsmand
Marie Andersen af
Soderup Tjenestepige
Ane Sophie Nielsen af Soderup
Tjenestepige
Christen Andersen af
Soderup Gaardmand
(forhøret udsat)
30.april 1868 (forhøret udsat)
04.mai 1868 Maren ChristensDatter af Soderup Enke
Kirsten Jensen af
Soderup Kone
Søren Christiansen af
Soderup Murer
UDSKRIFT AF MERLØSE OG TUDSE HERREDS
POLITIPROTOKOL.
Aar 1868 den 18.Marts Middag kl.12 blev Merløse Tudse Herreds Politiret sat i
Soderup Præstegaard og i den ordinaire Dommers Sygdomsforfald administreret af
cand.jur.Fuldmægtig Harboe i Henhold til Amtets Konsti=tution d.4 de d.M. i
overværelse af Vidnerne Sognefoged Jens Eriksen af Kvarmløse og Ungkarl Peder
Christensen af Holbek.
Hvorda
blev fremlagt bemeldte konstitution saalydende:
"Til under Hr.Etatsraad Herredsfoged Bangs Sygdomsfrafald at administrere
Meerløse og Tudse Herreds ordinaire Retter Samt politiretten, bliver
Hr.cand.Juris.Fuldmægtig Harboe herved indtil videre meddelt fornøden
konstitition, denne dog paa Etatsraad Bangs eget An= og Tilsvar.
Holbek Amtshuus den
4.marts 1868
Bille Brahe
Fremlagt i Meerløse og Tudse Herreds Politiret den 18.Marts 1868
Harboe
const "
Blev foretaget
Forhør til Oplysning om at Christen Andersens Gaard i Soderup idag er
afbrændt.
Dommeren bemærkede, at han imorges kl. 7 tog anmeldelse om, at Christen
Andersens Gaard i Nat er afbrændt. Han (havde) derefter øiblikkelige begivet
sig til brandstedet (der forinden) ved hans ankomst Dags Formiddag kl. 8 ½ var
totalt afbrændt. Han traf derefter de nødvendige foranstaltninger til saa
hurtigt som muligt, at blive aldeles herre over ilden, da der, hvis det skulle
blæse op, var megen Fare for Byen. Nu er imidlertid Faren overstaaet og
forhaabentlig vil ilden inden aften kunne være aldeles slukket. Den afbrændte
gaard har da bestaaet af 4 længder: Søndre Længde var Stuehus, Østre Længde
havde været indrettet til Tørvehus, Svinehus, Karlekammer, Foderlo,
Hestestald og Hølade, Nordre Længde til Faarehus, Kostald, Lo og Lade og
Vestre Længde til Lade og samt Aftægtsbolig.
Alle Gaardens Længder vare sammengjorde og Straatækte, Gadeporten var i den
vestre Længde og der var ligeledes en port i søndre Ende af vestre Længde.
Inde i Gaarden havde et særligt liggende Huus(?) indrettet til Svinehuus og
udfor nordre Længde havde sin Forbindelse
med denne, bygget et Huus, der havde været afbenyttet til Vognport.
Ved den Nordre Længde havde været tilbygget en (ulæseligt), som afbenyttedes
til opbevaring af Ildebrændsel. Af Gaardens Bygninger er ikke det fjerneste
reddet. Paa Brandtomten var ingen Oplysning at erhverve om Aarsagen til
Ildens Opkomst.
Fremstod Brandlidte Gaardmand Christen Andersen, der under Sandheds=Løfte og
Eedstilbud forklare han efter Kl. 4 i gaar Eftermiddags var hjemme, naar
unders han i aftenstunden aflagde Besøg hos sin Nabo Gaardmand Niels Sørensen
samt Høker Anders Larsen. Saavidt han erindrer var kl. mellem 8 og 9, da han
kom tilbage, han var saa ikke mere ude af sin stue.
Kl. 9 ½ gik han til sengs, og gik hans Folk samtidig ud af Stuen, hans kone
var allerede forinden gaaet til sengs. Han sov ind i Nat blev vækket ved Raab
udefra og da han i denne andledning straks kom paa benene, seer han
(ulæseligt) kaste Svinene ud i Gaarden. Ild i Taget paa nordre Længde og var
Taget over (ulæseligt) Porten allerede dengang falden.
Hans Kone og Børn kom derefter ud i Haven igjennem kjøkkenet. Da han kom ud i
Haven saae han Ilden i Tagene paa Gaardens udlænger og det varede kun kort saa
var Ilden naaet til Stuelængdens Tag.
Politimand Christian Ludvig Jensen af Soderup var den første fremmede Person,
han saa ved Brandstedet, thi ham lukkede han op for, endnu førend han og
Familie vare kommet ud, han spurgte Chr.Jensen om Creaturene vare komme ud og
svarede denne dertil: Ja, Hestene, men derimod hverken Køerne eller Faarene,
dat det havde været umuligt at komme ind til dem.
Han var derefter i færd med at redde fra Stuehuset saalænge det var mueligt.
Efter den Stilling, hvori han først saa Ilden maa han antage, at denne er
begyndt i den Vestre Ende af den nordre Længde. Der var kun Skorstenene i
Stuehuset og i den Søndre Ende af vestre Længde, der var, der var indrettet
til aftægtsbolig for hans Fader.
Der kom ingen med Lys eller Lygte paa Lade eller Lo eller i Stalden, thi han
havde ikke holdt af det og det var kun undtagelsesvis, at dette kunne ske,
naar enten et Kreatur var sygt eller kommen løs.
Karlen fodrede af igaar Aftes uden Lygte og der var slet Ingen med Lys eller
Lygte i Udhusene i gaar Aftes.
Indsidder Christian Hansen af Qvarmløse havde igaar været beskæftiget med at
tærske Byg paa Loen i den nordre Længde, men hørte han op med sit arbejde da
han ikke kunne se længere. Han har aldrig set Christian Hansen ryge Tobak.
Han erindrer ikke at han igaar har været i nordre Længde efter Kl. 4 eller 5
om Eftermiddagen, da han var derinde for at kalde af Karlen. Han havde i sin
Tjeneste 1 Karl og 2 Piger, saavel Karlen som Pigerne vare hjemme, da han gik
tilsengs igaar Aftes og havde havde Pigerne deres Kammer i søndre Ende af
vestre Længde, medens Karlen laa i den østre Længde.
Han bemærker at en Murerlærling Hans, der er hos Murer Søren Christiansen i
Soderup, logerede hos ham om Natten og gik denne fra hans Stue Sammen med
Karlen igaar Aftes, han erindrer ikke om Karlen og Lærlingen røg Tobak da de
forlade Stuen.
I den søndre Ende af vestre Længde boede hans Aftægtsmand Anders Westesen.
Hans Gaard er Arvefæstegaard under Universitetet og han har eiet samme i en
halv Snees aar.
Gaardens Bygninger ere assurerede i Landets alminde=lige Brandkasse, men for
hvor en Sum, erinder han ikke.
Samtlige hans rørlige Eiendele vare assurerede i de mindre
Landeiendoms=besidderes Assuranceforening for rørlig Eiendom i Holbek m.fl.
Amter for 6430 Rdl., og er under denne assurance indbefattet Avl og Afgrøde,
Kreaturer og Inventariegjenstande og Ind= og Udbe af enhver Slags.
Hans Heste ere redede, hvorimod den øvrige Besætning, der bestod af 8 Køer, 1
Kvie, 1 Fedekalv, 11 Faar med 1(?)Lam, 1 Bede, 1 Vædder samt 3 Fedesvin, er
brændt tilligemed Fjerkræet. Af hans Vogne og Arbejds=redskaber er vel noget
reddet tilligemed en del af hans Indbo.
Han havde i vestre Længde siddende en del Rug i Straa, i nordre Længde Ærter
og Byg og i østre Længde Havre. Paa Loen i den nordre Længde laa en del
Urenset Byg og paa Stueloftet opbevaredes en del Sæd, hvor meget ved han ikke.
Paa Loen i vestre Længde stod opmaalt 5 Tdr. Hvede, lige som der ogsaa
dersteds laa nogen Hvede der endnu ikke var renset.
Hvor stor en Assurancesum der vil blive ham tilkjent ved han endnu ikke, men
det kan ikke undgaas, at han aligevel ved Branden vil komme til at lide et
føleligt Tab, da han navnlig ikke vil være istand til at anskaffe sig sin
Kvægbesætning for den Sum hvorfor den Brændte var Assureret.
Han kan aldeles ikke tænke sig, hvorfra Ilden hidhører, da den imidler=tid er
begyndt paa et Sted hvor der aldrig kom Nogen med Ild eller Lys, kan han ikke
frigøre sig for den Tanke at den maa være paasat; Han har dog ikke Mistanke
til Nogen, som han kunde tiltro en saadan Gjerning; han har aldeles ikke
Grund til at have Mistro til Nogen af sine Folk thi de havde stedse vist sig
flinke hare de alle mistet omtrent Alt hvad de eiede; der har ikke været
nogen Mishøils(?) mellem ham og Tjenestefolkene ligesom disses indbyrdes
Forhold ogsaa har været godt.
Imedens han var borte igaar Eftermiddags med en Kalv, skal der havde været 2
Personer i hans Gaard for at fremvise en Fisk, men iøvrigt var der ingen
Fremmede i hans Gaard igaar. Portlaagen blev ikke aflukket om Natten. I
Lùden udenfor den nordre Længde laa en del Høvlspaander og Træ og var der
ingen dør for denne.
Han ryger vel Tobak, men han røg ikke i sine udhuse igaar. Han passerede
sidst Gadeporten Kl. mellem 8 og 9, da han kom hjem fra Høker Anders Larsen og
røg han ikke dengang Tobak. De omgikkes altid med megen forsigtighed med Ild
og Lys i hans Gaard. Saavidt han ved, bryggede de igaar. Han ved ikke om
Fruentimmerne havde hentet Spaaner igaar fra Lùden udenfor nordre Længde.
Der er ikke bortført Tørv fra hans Gaard før Branden.
Han er selv Brandfoged for Soderup By og bleve hans Skorstene synede ifjord
Efteraar af Brandsynsmændene, og vare disse dengang i ehver Henseende
forsvarlige.
Oplæst, vedgaaet. Aftraadt
Fremstod forrige Deponents Hustru Ane NielsDatter(navnefejl hun hedder
ArildsDatter), der under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at de
bryggede igaar Formiddags; al Ild saavel i Kjøkken som i Bryggers var
afslukket Kl. 5 om Eftermiddagen; al den Ildebrændsel Som de benyttede igaar
var hentet Ind Dagen i Forveien men i Aftenstunden igaar gik Pigen Sophie som
sædvanlig ud og bar Tørv og Brænde samt Spaaner ind; Tørv og Brænde hentede
hun i Tørrehuset og Spaa=nerne i Lùden udenfor Gaarden; det er imidlertid
ikke tænkeligt, at hun kan have ført Ild med sig; thi til Kakkelovnen kom
hun aldrig og i Kjøkkenet var Ilden afsluttet længe foruden hun begav sig ud
for at bære Brændsel ind. Brygningen var helt endebragt før Middag. Hun gik
tilsengs igaar Aftes efter hvad hun antager Kl. 8 ¾ og sad hendes Mand dengang
tilligemed deres Folk og en Murerlærling inde i Stuen, hvor hendes Mand
spillede paa Violin for dem. Hon sov forinden hendes Mand gik til Ro, saa at
hun ikke ved, hvorlænge han sad oppe.
Hun blev vækket inat ved, at Karlen ude fra Gaarden gjorde Alarm og raabte, og
da hun derefter kom ud af Sengen samtidig med sin Mand, saa hun at det brændte
i Taget i den nordre Længde; hun saae derefter ikke mere efter Ilden, men
vendte tilbage til Sovekammeret som vendte imod Syd, fik en Smule Klæder paa,
hvorpaa hun igjennem Kjøkkendøren med 2 Børn ilede ud i Haven mens Pigerne som
vare komne tilstede i Sovekammeret hver tog sit Barn og bragte ud. Efetr at
hun havde faaet bragt Børnene i Sikker=hed, ilede hun tilbage til Gaarden,
hvor Ilden imidlertid havde forplan=tet sig til samtlige Længder og hjalp til
at redde fra Stuehuset, saalænge det lod sig gøre. Forholdet mellem hende og
hendes Folk er gjensidigen godt og Folkene kom ogsaa indbyrdes godt ud af det
sammen.
Der har ingen været med Lys eller Lygte i Udhusene igaar og bemærker hun at
det var aldeles undtagelsesvis at det tilstedes Nogen at komme med Lygte i
Staldene, idet der altid fodredes af uden Lys eller Lygte.
Hun erindrer ikke nogensinde at have set Karlen med Pibe i Udhusene; derimod
havde denne sin Pibe i Stuen, hvor han lagde den fra sig, naar han gik
tilsengs, forinden han forlod Stuen. Der iagtages stedse megen Forsigtighed
med Ild og Lys i deres Gaard og der er ikke forinden Branden bortført Tørv.
Hun bemærker, at medens hendes Mand igaar var i Skomager=kroen med en Kalv,
var der to fremmede Personer hos dem, der ville forevise en Fisk, disse to
Personer vare vel noget utilfredse med Behand=lingen de fik, men de havde dog
allerede forladt Gaarden inden hendes Mand kom hjem. Foruden disse to
Personer troer hun ikke at der har været fremmede Personer hos dem igaar.
Deres Askemødding havde de beliggende i nogen Afstand fra søndre Side af
vestre Længde. Af deres 4 børn er det ældste 9 aar gammel. Efter al
Sandsynlighed er Ilden opkommen i den nordre Længde; da der imidlertid
Ingen kom med Ild eller Lys, maa hun antage, at Ilden er paasat, hun har dig
ikke Mistanke til Nogen.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Brandlidtes Tjenestepige Maren Andersen, 23 aar gammel, der under
Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at hun hat tjent Brandlidte siden
Maidag 1866 og skulle hun fremdeles blive der, da hun havde det særdeles godt
i sin Tjeneste. Hun bryggede igaar Formiddags, men var kjedlen som i
Kjøkkenet afslukket tidlig om Eftermiddagen, da der ikke kom Nadvere igaar
Aftes. Hun hentede aldrig Ildebrændsel ind, idet det var den anden Piges sag.
Igaar Aftes malkede hun mellem Kl. 6 og 7, men uden Lys og Lygte som næsten
aldrig kom i Stalden eller Udhusene. Da hun havde bragt Mælken af og siet
denne, satte hun sig ind i Stuen hvor Gaardens Folk efterhaanden kom tilstede.
Hun sad indtil kl. 9 ½ da de alle gik tilsengs. Hun lagde ikke Mærke til om
Karlen eller Murerlærlingen, der logerede hos dem, røg Tobak, da de forlade
Stuen. Hun og Pigen Sophie fulgtes ad fra Stuen ud til deres Kammer i den
vestre Længde, men da hun ikke (?) i Gaarden for at naae samme saae hun ikke
om Karlen og Murelærlingen gik lige over i deres Kammer.
Hun sov til hun i Nat blev vækket ved Larm udvendig (ulæseligt) at slaae
Øjenene op saae hun et rødt Skjær paa Kammervinduet; hun foer da op og i
det samme blev der raabt fra Kjøkkenet om de vare oppe, da Gaarden brændte.
Hun tog derpaa et Skjørt paa og kaldte af den anden Pige, som laa i samme
Kammer so hun, hvorefter hun begav sig ind i Aftægts=boligen, der laa op til
Pigekammeret, og kaldte af Aftægtsmanden som (ulæseligt) samt tog hendes
Husbonds 5 aarige Datter, der sov hos Aftægtsmanden og løb med hende over i
Stuen hvor hun overgav Barnet til sin Madmoder, medens hun gik i Sovekammeret
og tog et mindre Barn, med hvilket hun derefter begav sig igjennem Kjøkkenet
ud i Haven.
Hun lagde ikke mærke til Ildens Stilling da hu imorges kom ud i Haven men da
hun vendte tilbage efter at have bragt det lille Barn i Sikkerhed forekom det
hende at hele Gaarden stod i lys Lue.
Hun har faaet noget af sit uassurerede Tøi reddet men en deel er brændt.
Om hvor Ilden begyndte kan hun ingen Forklaring give, ligesaaledes Kjender hun
aarsagen til samme.
Der er altid omgaaedes med stor Forsigtighed med Ild og Lys i hendes Husbonds
Gaard. Hun har ikke seet, at der er bortført Tøi før Branden fra Gaarden.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Pigen Ane Sophie Nielsen af Soderup 15½ Aar gamle, der under
Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at hun har tjent Brandlidte Christen
Andersen siden Maidag f.A. og skulde hun forblive i Tjenesten til 1.November
d.A.; hun har haft det godt i sin Tjeneste og der har aldrig været et ondt
Ord imellem hende og hendes Madmoder.
Igaar var hun beskæftiget hele Dagen med indvendig Huusgerning og medens Pigen
Maren var nede at malke om Aftenen, hentede hun Ildebrændsel ind til den næste
dag; hun tog Brændsel ved Gadeporten, Spaaner i Lùden udenfor denne og Tørv
i Tørvehuset; hun havde ikke været ved nogen Ild, da hun gik ud og bar
Brændsel ind.
Efter at hun havde hentet Brændsel og Vand gik hun ind i Stuen og hjalp Konen;
hun var derefter inde i Stuen indtil sengetid.
Samtidig med at hun og Maren gik fra Stuen til deres Kammer, gik Karlen og en
hos dem logerende Murerlærling ud af Stuen for at gaa til Ro, men om disse
dengang røg Tobak eller om de gik lige fra Stuen over i deres Kammer, veed hun
ikke.
I Nat blev hun vækket af den anden Pige med det Udraab: Gaarden brænder;
hun sprang da strax paa Benene, tog et Skjørt paa, styrtede ind i Sovekammeret
og greb et af hendes Husbonds Børn hvormed hun igjennem Kjøkkendøren ilede ud
i Haven.
Hun bemærker, at forinden hun kom ud med Barnet havde hun bragt noget af sit
eget Tøi samt nogle af hendes Huus=bonds tilhørende Klæder udenfor.
Noget af hendes uassurerede Tøi er brændt.
Om aarsagen til Ildens Opkomst er hende intet bekjendt og hun har ikke lagt
Mærke til Ildens Stilling da hun kom udenfor imorges, saa hun ingen Forklaring
kan give om hvorledes den har udbredt sig.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Karl, Christian Jensen af Soderup, 22 ¼ Aar gammel, der under
Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede at han har tjent Brandlidte i 6 Aar til
Maidag d.A.
Han var igaar i Skoven for Huusmand men kom tilbage derfra om Eftermiddagen
Kl. 1 ½; derefter var han beskæftiget paa Gaarden indtil Aften da han gik et
Øieblik ud i Byen.
Han kom ind i Stuen Kl. omtrent 9, og en halv Timestid efter forlod han Stuen
tilligemed Murerlærling Hans Peter Olsen som logerede i samme Kammer som ham,
for at gaa tilsengs.
Forinden han gik tilsengs var han ude at fodre Hestene men brugte han ingen
Lygte dertil; i Kostalden derimod var han ikke dengang, han var der sidst da
Pigen malkede til Aften.
Der var Ingen af dem der røg Tobak igaar Aftes da de forlade Stuen.
Han og Hans gik samtidig tilsengs og sov han indtil han i Nat, hvad Klokken
dengang var ved han ikke, blev vækket ved at noget buldrede og ar Gaardhunden,
der stod i Gadeporten, tudede.
Da han derhos saae et rødt Skjær paa Vinduet i Karlekammeret, antog han at der
maatte være Ildebrand; han kaldte derefter paa Hans hvorpaa de begge sprang
op og styrtede ud.
Da han kom ud i Gaarden, saae han Ilden i Taget paa den nordre Længde hvor det
brændte stærkest over Gadeporten og i den vestre Ende, medens han ikke lagde
Mærke til, at der dengang var Ild i de øvrige Længder.
Han saae ingen i Gaarden, hvorfor han styrtede skrigende over imod Stuehuset
for at vække Folkene, ligesom han ogsaa bankede paa Vinduerne, dernæst begav
han sig tilbage til Kammeret og tog en Favn af sine Klæder som han kastede
uden for ved Havegjærdet.
Med det samme han vendte om til Stuehuset bad han Hans see at faae Hestene
løse og hjalp han ham med at jage dem bort fra den brændende Gaard.
Efter at Hestene vare komne ud, begav han sig hen imod Kostalden, men i det
samme han naaede derhen til, styrtede Taget ned, saae at han ikke turde vove
paa at gaae derind; han begav sig derefter hen til Stuehuset, hvor han hjalp
til at redde.
Efter Ildens Stilling, da han først saae denne, maatte han antage den for
begyndt i den nordre Længdes vestre Ende, men hvorledes den kan være Opkommen
der, er ham ufattelig, da der ingen havde været igaar Aftes i nogen af
Udhusene med Lys eller Lygte.
Der er altid i hans Husbonds Gaard bleven iagttaget stor Forsigtighed i
Omgangen med Ild og Lys og det var kun yderst sjældent, at det tillodes dem at
komme med Lygte i Staldene.
Tærskemanden hørte op med sit Arbeide igaar, da han ikke kunde see længere og
han gik bort igaar Aftes, efter at han havde spist til Aften.
Han ved ikke af at hans Husbond havde Noget udestaaende med Nogen.
Han har ikke ingen mistænkelig Person seet i eller ved Gaarden hverken morgen
eller igaar Aftes da han kom hjem og han har ikke Mistanke til Nogen om at
have paasat Ilden.
Hans Tøi var ikke assureret og er en del af samme brændt, hvor meget har han
endnu ikke havt Tid at aftersee.
Forholdet imellem ham og hos medtjenere var godt og han ved aldrig at der har
været et ondt Ord mellem ham og hans Husbond.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Aftægtsmand Anders Vestesen af Soderup, der under Sandhedsløfte og
Eedstilbud forklarede, at han blev vækket i Nat ved at Pigen Maren Andersen
kom ind i hans Stue og raabte at Gaarden brændte; han skyndte sig da og fik
nogle Klæder paa, hvorpaa han begav sig hen til Chatollet for at redde nogle
Papirer, dog tror han ikke at han fik alle sine Værdipapirer ud, da han maatte
skynde sig at forlade Stuen, da Ilden allerede havde fat i Taget ovenover ham.
Da han kom udenfor, lagde han ikke Mærke til Ildens Stilling saa at han ingen
Forklaring i saa Henseende kan give.
Han havde sine Eiendele assurerede i de mindre Landeiendomsbesidderes
Assuranceforening for rørlig Eiendom i Holbek med flere Amter for 1100 Rdl. og
har denne assurance været uforandret tegnet i de sidste 8 Aar.
Han har saa godt som intet faaet reddet, dog fik han et Jernskrin som han
havde en del Værdipapirer havde havt indmuret ud i uskadt Stand under
Rydningen.
Han var hjemme hele Dagen igaar og opholdt sig deels hos Christen Andersen
deels hos sig selv indtil han igaar Eftermiddags Kl. mellem 6 og 7 gik
tilsengs.
Samtlige hans Eiendele vare tilstede ved Brandens Udbrud og han har heller
ikke set, at der er bortført Tøi fra Christen Andersen før Branden.
Han har altid omgaaedes forsigtigen med Ild og Lys og han veed at der ogsaa
fra Christen Andersen og hans Folks Side stedse blev iagttaget stor
Forsigtighed i saa Henseende.
Aarsagen til Ildens Opkomst er aldeles ubekjendt.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Murerlærling Hans Peter Olsen af Soderup, 19 ½ Aar gammel, der under
Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at da hans Mester Søren Christiansen
ikke har Logis til ham om Natten, laa han oppe hos Christen Andersens Karl.
Igaar Aftes Kl. mellem 8 og 9 indfandt han sig i Christen Andersens Stue, hvor
han forblev indtil Kl. 9 ½, da han og Karlen fulgtes ud for at gaae til Ro.
Han gik lige over i Kammeret i den østre Længde, medens Karlen gik ind for
fodre Hestene af.
Karlen havde ikke Lygte med sig og Ingen af dem røg Tobak.
Han var lige kommen i seng da Karlen kom og gik til Ro.
I Nat blev han vækket af Karlen som sagde, at der var Ildebrand, hvorhos han
Strax sprang paa Benene, smed en Frakke om sig og løb udenfor i Gaarden.
Han saae da at Ilden var i Taget paa den nordre Længde og brændte det stærkest
over Gadeporten og i den vestre Side af Porten.
Det første han foretog sig var at slippe Hestene ud, hvorpaa han begav sig til
Stuehuset og hjalp til at redde derfra, da det var ham umuligt at komme ind i
Kostalden, eftersom Taget over denne alt var falden ned.
Om Aarsagen til Ildens Opkomst kan han ingen Forklaring give.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Boelsmand Christian Ludvig Jensen af Soderup, der under Sandhedsløfte
og Eedstilbud forklarede, at han i Nat efter hvad han antager Kl. mellem 2 og
3 blev vækket af sin Konefader, der er tilhuse hos ham, med det Udraab:
Niels Sørensens Gaard brænder.
Han fik da i en Fart Klæderne paa og naaet til Niels Sørensens Gaard, saae
han, at det var denne, men derimod Christen Andersens Gaard, som laae lige
overfor, der brændte.
Da han først kunde see Ilden, saae han den i Gaardens nordre Længde Stærkest
over Gadeporten og den vestre Ende og stod endog den ene Sparrekobbel over
Porten blank;
han kunde saaledes ikke komme igjennem Porten, hvorfor han løb langs med
Gaardens vestre Længde op til Stuehuset, hvor han raabte Brand hvad han ogsaa
havde gjort, da han passerede forbi Aftægtsmandens Bolig, og derefter ind i
Gaarden gjennem Porten i østre Længde;
han søgte hen til Kostalden og Faarehuset i nordre Længde, men uden at det
kunde lykkes ham at faae Kreaturerne ud.
Da han passerede forbi Hestestalden hørte han, at der var Nogen derinde og
slaae Hestene løse og antager han, at det maa have været Karlen og
Murerlærlingen.
Fra Kostalden begav han sig op til Stuehuset, hvor han blev lukket ind af
Christen Andersen;
der var han i Storstuen beskjæftiget med at redde fra først alene men siden
hjulpet af Karlen, der stødte til ham i det bare Linned.
Der kan ingen Tvivl være om at Ilden er begyndt i den nordre Længdes vestre
Ende, men derfra udbredte den sig med rivende hurtighed til Gaardens samtlige
Længder.
Han kan ingen Mening have om Aarsagen til Ilden.
Han kjender de Brandlidte som meget skikkelige Folk, hvem der efter hans
Mening ikke kan paahvile mindste Mistanke om at have foranlediget Ilden.
Han ved ikke Noget af, at der er bortført Tøi fra Gaarden før Branden.
Han mødte slet Ingen paa Veien til Brandstedet imorges og der var Ingen der
tilstede ved hans Ankomst.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Gaardmand Niels Sørensen af Soderup, der under Sandhedsløfte og
Edstilbud forklarede, at han i Nat Kl. mellem 2 ½ og 3 blev vækket af sin Kone
med det Udraab Gaarden brænder, han kom da i en Fart paa Benene, men saae
strax at Ilden dog ikke var i hans men derimod i Christen Andersens Gaard.
Efterat han havde faaet Klæder paa ilede han over til Brandstedet, ved sin
Ankomst saae han at Ilden havde fat i nordre Længde og brændte det stærkest
over Gadeporten, hvor et Sparrekobbel allerede stod blankt, samt i Længdens
vestre Ende; det varede imodlertid kun et Øieblik saa havde Ilden
forplantet sig til de øvrige Længder, sidst til Stuelængden.
Han saae ingen Fremmed i eller ved Gaarden, ligesom han heller ikke saa Noget
til Gaardens Folk; han begav sig derefter om til Stuehuset for at vække
Folkene; men da han saae dem oppe idet de kom ud i Haven med de nøgne
Børn, vendte han til=bage til den nordre Side af Gaarden, hvor han i
Forbindelse med Folk, som efterhaanden kom til, rettede der paa at redde en
ved nordre Længde Staaende Halmstak, idet han frygtede for, at Ilden skulde
vinde større Udbredelse naar der kom Ild i denne,da den stod tæt op til nogle
Huse, hvis Antændelse nødvendigvis maatte have medført Fare for en stor Del af
Byen.
Om Aarsagen til Ildens Opkomst kan han ingen Formening udtale, dog antager han
den for paasat, Nogen Mistanke kan imidlertid ingenlunde paahvile Christen
Andersen, thi haner ikke blot ham men enhver Beboer i Sognet bekjendt som en i
enhver Henseende hæderlig Mand, der desuden ogsaa nødvendigvis ved Branden maa
lide et ikke ubetydeligt Tab.
Han er kommen meget i Christen Andersens Huus og veed at de stedse have
omgaaedes forsigtigheden med Ild og Lys.
Han er overbeviist om at de Brandlidte Intet have bortført før Branden.
Slutteligen bemærker han, at Christen Andersens Formuehold saavelsom Anders
Westesens ere Særdeles gode.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Murer Søren Christiansen af Soderup; der under Sandhedsløfte og
Edstilbud forklarede, at det af ham beboede Huus ligger omtrent 5 Favne Nord
for den afbrændte Gaards vestre Længde.
Han blev vækket inat efter hvad han antager Kl. 2 ½ ved en Knitren og Bragen
og ved at kaste Blikket ud af det imod Gaarden vendende Vindue, saae han Luen.
Han stod da strax op og gik udenfor og saae han da at den nordre Længde over
Lùden og Porten Stode i Lys Lue; om det brændte inde i Boden eller Lùden
veed han ikke; Ilden forplantede sig derefter i et Nu til hele nordre
Længde og derfra snart til vestre og østre Længder.
Han saae Ingen udenfor da han kom ud; Han vendte derefter tilbage til sit
Huus og pakkede sammen paa sit Tøi for at han hurtigen kunde faae samme ud
hvis Faren skulle blive overhængende.
Efter at han havde gjort dette, gik han en Vending op ved Stuehuset, hvor Folk
vare ifærd med at flytte ud af Indboet.
Han gik tilsengs igaar Aftes Kl. omtrent 9 men han var ikke udenfor forinden;
han var ikke hjemme igaar.
Aarsagen til Ildens Opkomst er ham aldeles ubekjendt.
Han kender Brandlidte som hæderlige Folk, hvem ingen Mistanke kan paahvile.
Oplæst,
vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Huusmand Christian Pedersens Kone Maren Olsen af Soderup, der under
Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at de boe i samme Huus som forrige
Deponent;
hun blev i Nat Vækket ved at Nogen bankede paa Døren og da hun slog Øinene op,
saae hun at der var Ild, af det stærke Skjær, som stod paa det imod den
afbrændte Gaard vendende Vindue.
Hun sprang da op og greb sine Børn med hvilke hun nøgen styrtede ud af Huset,
i den Tanke, at Huset brændte over hende.
I den Forskrækkelse, hvori hun var, har hun slet ikke lagt Mærke til Ildens
Stilling.
Hendes Mand gik igaar Morges til Hopolden, hvor han skulle have Tærske=arbeide
hos Huusmand Christen Mortensen og kom først tilbage i Middags=stunden idag,
da han havde erfaret at Christen Andersens Gaard var brændt.
Hun antager at Kl. var 8 da hun igaar Aftes gik til Ro og hun sov trygt indtil
hun inat blev vækket.
Hun var hjemme hele Dagen igaar, og hun har ingen Mistænkelig Person seet ved
Gaarden hverken igaar eller imorges, da hun kom ud.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Huusmand Carl Andersen af Soderup, der under Sandhedsløfte og
Edstilbud forklarede, at ahns Kone inat Kl. omtrent 2 ½ blev vækket ved at
Nogen udenfor Døren bad om de maatte komme ind, og da hans Kone i den
Anledning sprang ud af Sengen, kom hun til at see Ildskæret hvorved hun gav
sig til at skrige og derved vækkede ham, som sprang op og ilede udenfor.
Ligesom han lukkede Døren op, saae han, at det var Christen Andersens Gaard,
der brændte, og kunde han navnlig see Sparrekoblerne over Porten paa nordre
Længde staae blanke.
Da Flammerne slog hen imod hans Huus, gik hans Bestræbelser ud paa ved at
gjøre sit Tag vaadt at forhindre Antændelse, hvilket ogsaa Lykkedes.
Han var slet ikke hende ved Gaarden førend længere op ad Dagen.
Om Aarsagen til Ildens Opkomst er han intet bekjendt.
Han bemærker, at det var Musikant Niels Andersen, som beboer et Huus mellem
hans Huus og Christen Andersens Gaard, der i Nat kom med Barnet paa Armen og
vækkede hans Kone.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Musikant Niels Andersen af Soderup, der under Sandhedsløfte og
Edstilbud forklarede, at da han igaar Aftes kom hjem fra sit Tærskearbeide,
gik han tilsengs og sov indtil hans Kone i Nat blev vækket ved at Nogen
buldrede paa - hvem det var veed han ikke - og da det forekom hende at der
var saa underlig Belysning i Stuen, kaldte hun af ham, der strax sprang paa
Gulvet og i den Tanke at Huset brændte over dem, greb han sit syge Barn og
ilede med samme over til Carl Andersen, hvem han bankede op.
Gnisterne fløi saa stærkt hen over Huset, at han ikke gav sig Tid til at
undersøge, om hans eget Huus brændte, forinden han havde bragt alle sine 5
Børn ud af Huset, thi da gik han først om til den søndre Side og saae han da,
at der ikke var Ild i Huset hvorimod Gnisterne kom fra Christen Andersens
Gaard, hvis Bygninger stode i Lys Lue.
Paa Grund af den overhængende Fare, der var for Huset, hvori han boede, gav
han sig til at flytte ud paa sine Eiendele og han kom saaledes først op ad
Dagen til selve Brandstedet.
Hvor Ilden er begyndt veed han ligesaalidt som hvad der har foranlediget den.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Fremstod Indsidder Niels Christiansen af Soderup, der under Sandheds=løfte og
Edstilbud forklarede, at han bor i samme Huus som forrige Deponent; i Nat
Kl. 2 ½ vaagnede han ved at høre Bragen og da han kastede Øiet ud af Vinduet,
saae han at Ildskjær; han foer da paa Gulvet og uden at give Sig Tid til at
klæde sig rigtig paa ilede han udenfor og kunde han see at Christen Andersens
Gaard brændte, men paa Grund af den stærke Røg, som bar lige paa Huset, kunde
han ikke see, hvilken Udstrækning Ilden havde.
Han gav sig da ifærd med at bære Vand og kaste paa sit Tag for at forhindre
Ilden fra at fænge og da han var beskjæftiget dermed kom han først sent til
Brandstedet.
Nogen Oplysning om Aarsagen til Ildens Opkomst kan han ikke meddele.
Oplæst, vedgaaet, Aftraadt.
Dommeren bemærkede at Ilden nu Her i Aften er aldeles slukket og Brandtomten
endogsaa ryddet.
Der er anordnet fornøden Brandvagt for Natten.
Forhøret udsat
Politiretten
hævet
Harboe
const.
Vidner
Jens Eriksen Peter Christensen
Aar 1868 den 26. Marts blev Meerløse og Tudse Herreds Politiret sat paa
Tinghuset i Holbek og i den ordinaire Dommers Sygdomsfrafald administreret af
cand.jur.Fuldmægtig Harboe i Henhold til Amtets Konstitution af 4 de d.M. i
Overværelse af Retsvidnerne
Vold og Andersen
Hvorda
blev fremlagt bemeldte Konstitution Saalydende (indlemmet i nærværende
Udskrift under
18 de d.M. )
blev foretaget
5.Forhøret til Oplysning om at Christen
Andersens Gaard
i Soderup den 18. d.M. er afbrændt.
Fremlagt blev til Følge Udskrift af den af Branddirekteuren
i Anledning af Branden afholdte Forretning.
Fremstod Politiassistent Samuelsen, der bemærkede at han den 23 de og 24 de
d.M. havde været i Soderup i Anledning af Branden, dog uden at det var
lykkedes at komme paa Spor efter Aarsagen til Ildens Opkomst.
Hvad de tvende Personer angaar, som Dagen førend Branden havde været i den
afbrændte Gaard for at forevise en Fisk, da maatte han bemærke, at disse
Personer vare hjemmehørende i Kr.Saaby under Leire Herreds Jurisdiktion, de
havde forladt Grønnebjerg Kro den 17. d.M. om Aftenen og vare ankomne til
deres Hjem ved Midnatstid, hvad han havde forvisset sig om ved sin nærværelse
i Kr.Saaby den 24 de d.M.
Fra Grønnebjerg Kro vare Personerne gaaende igjennem Smidstrup, Kr.Hvalsø og
Nr.Hvalsø til deres Hjem og havde saaledes slet ikke berørt Soderup.
Oplæst, vedgaaet:
Dimitteret
Forhøret udsat
Politiretten hævet
Harboe
const.
Vidner
Vold. Andersen
Aar 1868 den 20. April blev Meerløse og Tudse Herreds Politiret sat paa
Tinghuset i Holbæk og administreret af undertegnede constituerede Dommer i
Overværelse af Retsvidnerne Andersen og Lund.
Hvorda
blev foretaget
5. Forhøret til Oplysning om at Christen
Andersens Gaard i
Soderup er afbrændt den 18. Marts d.A.
Dommeren bemærkede at det var kommen til hans Kundskab, at det var et meget
udbredt rygte i den seneste Tid i Soderup, at Ilden som den 18 de f.M.
ødelagde Christen Andersens Gaard i Soderup skulle være paasat af Murer Søren
Christiansen i Soderup og anføre Rygtet som dennes Motiv, deels at han havde
villet, at Ilden fra Gaarden skulle forplante sig til et ham tilhørende Nord
for den afbrændte Gaards østre Længde liggende Huus, som i Sommer skulde
ombygges, da han selv skulde flytte derind til Efteraaret, dels at Branden
skulle Skaffe ham Leilighed til Erhverv.
For om muligt at tilveiebringe nærmere Oplysning om hvad der ligger til Grund
for Rygtet, havde Dommeren fundet sig foranlediget til at tilsige Gaardmand
Niels Sørensen i Soderup til idag.
Fremstod derefter Gaardmand Niels Sørensen i Soderup, der under Sand=hedsløfte
og Edstilbud forklarede, at Murer Søren Christiansens Forhold strax ved Ildens
Udbrud lod ham formode, at han Intet vilde have imod at Ilden forplantede sig
til hans Nord for den østre Længde af Christen Andersens Gaard beliggende
gamle Huus, der ikke beboedes af ham selv men derimod af 3 Indsidderfamilier,
thi da Bukkerup Sprøite som var den første der kom tilstede, efter
Comparentens Anmodning blev placeret ved en imellem Gaardens nordre Længde og
bemeldte Søren Christiansens Huus liggende Halmstak for at forhindre Stakkens
Antændelse, hvilken ufeilbarligen maatte have medført, at ikke alene Søren
Christiansens Huus men ogsaa hans Gaard tilligemed flere Huse vilde være
bleven et Rov for Ilden gik Søren Christiansens Bestræbelser ud paa at faae
Sprøiten bort fra Stakken og henved Gaardens vestre Længde hvor der imidlertid
Intet var at udrette, da Vinden var Syd til Vest og bar fra de vesten for
Gaarden liggende Huse.
Disse Bestræbelser lykkedes ham imidlertid ikke, da Straalemesteren Smed
Anders Johansen af Bukkerup var enig med Komparenten i at Sprøiten burde
anbringes ved Halmstakken, hvor den med størst Nytte vilde kunne virke til
Forebyggelse af Ildens videre Udbredelse.
Lignende Bestræbelser fra Søren Christiansens Side gjentoges atter, da
Sprøiten fra Aastrup kom tilstede uden det dog lykkedes ham at faae Sprøiten
bort fra den nordre Side af Gaarden.
Smed Mikkel Andersen af Aastrup Hovmark var Straalemester for Aastrup Sprøite.
Han fattede dog ikke dengang nogen Mistanke til Søren Christiansen om at havde
foranlediget Ilden, men senere har han fattet Mistanke imod ham, deels fordi
hanhar bragt i Erfaring, at denne Mand er i Forlegenhed for Penge til
Ombygningen af det fornævnte ham til=hørende Huus, i Hvilket han skal
indflytte til Efteraaret og endog forgæves skal have søgt Laan dertil deels i
Holbek deels hos Private paa Landet, deels fordi han hørte fortælle at Mureren
skal have sagt til Gaardmand Peder Sørensen i Bukkerup, at da han kom op var
der endnu ikke Ild i Christen Andersens Gaard, men kun at det brændte ud af
Dør og Gavl i den paa nordre Længde værende Udbygning.
Ligeledes har Søren Christiansen svaret Boelsmand Christen Ludvig Jensen som
var den første Fremmede, der kom tilstede ved Brandstedet, da han raabte af
ham i Forbigaaende, at de alt havde været Noget oppe.
Fremdeles har Huusmand Hans Pedersen af Soderup fortalt ham, at han, som
beboer et af de nærmeste Huuse ved den afbrændte Gaard, Strax ved hans Ankomst
paa Brandstedet havde truffet Søren Christiansen ikke blot fuldt paaklædt, men
endogsaa forsynet med Overtørklæde og lange Støvler, hvilket efter
Komparentens Mening tyder paa at Søren Christiansen maa havde havt meget
tidlig Kundskab om Ilden, da de andre Naboer saa at sig kom halvnøgne til
Brandstedet.
Ligeledes har det vakt hans Forundring, hvad han nu har hørt at Brandlidte
Christen Andersens Piger, at de da de om Morgenen som Branden fandt Sted, kom
ned til Hans Peder=sens Huus med Brandlidtes nøgne Børn traf Søren
Christiansens Sviger=moder som er tilhuse hos sin Svigersøn, der tilstede
fuldt paaklædt.
Han maatte fremdeles bemærke, at Murer Søren Christiansen har meget travlt med
at fortælle Folk, han kommer i Berøring med, at det om Natten spøger paa
Brandstedet; om hans Ytringer i saa Henseende formener han, at Brandlidte
og Huusmand Christen Pedersen i Soderup bedst ville kunde meddele Oplysning.
Endelig maatte han tilføie at ligesom Aftægtsmand Anders Vestesen var kommen
ud af den brændende Gaard skal Søren Christiansen være kommen til ham og
Ytret: Mon hvor den Ild dog kan være kommen fra, den skulde dog aldrig være
kommen fra, den Pige, som var ude at hente Spaaner den foregaaende Aften, en
Ytring, som forekommer ham forunderlig paa en Tid, hvor der endnu var den
største Fare ikke blot for Søren Christiansens eget Huus, men ogsaa for en
stor Deel af de øvrige Huse og Gaarde i Byen.
Oplæst,
vedgaaet, Dimitteret.
Dommeren bemærkede, at da han vidste at Smed
Anders Johansen i Bukkerup var i Byen idag havde han anmodet ham om strax at
møde her.
Fremstod Smed Anders Johansen af Bukkerup der under Sandhedsløfte og
Ewdstilbud forklarede, at ahn fulgte med Bukkerup Sprøite, ved hvilken han er
ansat som Straalemester, den 18 de f.M. til Ildebranden i Soderup.
Ved Ankomsten til Brandstedet hvor Bukkerup Sprøite var den først mødte, blev
Sprøieten efter Brandfoged Frederik Nielsens Ordre anbragt ved en Halmstak,
der Stod ved den brændende Gaards Nordre Længde, da det kunde skjønnes at paa
dette Punkt var Faren for Ildens Udbredelse stærkest.
Saavidt han erindrer var Gaardmand Niels Sørensen i Soderup den Første de
talte med paa Brandstedet og var det efter hans Anmodning til Brandfogeden, at
Sprøiten blev placeret paa det ovenmeldte Sted.
Han erindrer at medens han som Straalemester var beskjæftiget med at sprøite
paa Halmstakken, kom Murer Søren Christiansen af Soderup flere Gange hen til
ham og forestillede ham, at hvor han end stod var ingen Fare, men at det
derimod var Tilfældet ved det nordvestre Hjørne af den brændende Gaard; der
blev imidlertid ikke taget Notits af disse Bemærkninger, da det var
Øiensynligt at Faren for Ildens videre Udbredelse var ved Halmstakken,
hvorimod der ingen Fare var ved det nordvestre Hjørne af Gaarden.
Søren Christiansen angav saavidt han erindrer som Grund til sine
Forestillinger, at han frygtede for at Ilden skulde forplante sig til det aft
ham beboede ved den nordvestlige Side af Gaarden belig=gende Huus, hvilket
imidlertid ikke godt var tænkeligt, da Vinden bar fra dette.
Siden Branden har han flere Gange talt med Søren Christiansen, men Ildebranden
har han ikke været paa Tale imellem dem, dog bemærker han, at han en Dag i den
seneste Tid passerede forbi Søren Christiansens Bolig, hvor nogle Mand netop
vare tilstede for at assurere hans Bo til Optagelse i Assurancen, kaldet Søren
Christiansen af ham og fortalte ham da, at han ikke havde turde ladet være at
assurere sit Bo paa Grund af at det spøgede paa Brandstedet, hvilket Spøgen
endog havde bevirket, at ha i flere Nætter havde siddet oppe, uden at han dog
havde turdet gaae ud, da han ikke havde havt Ro paa sig.
Rygtet om at Søren Christi=ansen Skulde havde foranlediget Branden har vel
ogsaa naaet ham, men han kjender ikke dets Oprindelse eller om der ligger
noget til Grund for samme.
Oplæst,
vedgaaet. Afgtraadt.
Forhøret udsat
Politiretten
hævet
Harboe
Vidner
const.
Andersen Lund
Aar 1868 den 23. April blev Meerløse og Tudse Herreders Politiret sat Paa
Tinghuset i Holbek og Administreret af undertegnede Konstituerede Dommer
cand.juris.Harboe i Overværelse af Retsvidnerne Vold og Andersen.
Hvorda
blev
foretaget
2. Forhøret til Oplysning om, at Christen
Andersens Gaard
i Soderup er afbrændt.
Fremstod Smed Mikkel Andersen af Aastrup Mark, der under Sandhedsløfte og
Eedstilbud forklarede, at han af Aastrup Eier er antaget som Straalemester ved
Aastrup Sprøite.
I denne Egenskab fulgte han med Sprøiten til Ildebranden i Soderup den 18 de
f.M. og kom Aastrup Sprøite tilstede kort efter at Bukkerup Sprøite var
ankommen.
Den første Mand han traf ved Brandstedet var Murer Søren Christiansen af
Soderup, hvem han af Ubekjendskab til Terrainet spurgte, hvor Sprøiten bedst
vilde være at placere og han viste da Sprøiten en Vei uden om Gaarden hen til
den vestre Side af denne.
Da han imidlertid strax indsaae, at her Intet var at udrette, da der ingen
Fare var for de nærmest liggende Huse, af hvilke Søren Christiansen beboede
et, flyttede han strax Sprøiten over til den nordre Side af Gaarden, hvor
Faren for Ildens videre Udbredelse var stærkest og blev den navnlig brugt paa
en der staaende Halmstak.
Forinden han lod Sprøiten flytte fra den vestre Side af Gaarden til samme
nordre Side spurgte han Søren Chri=stiansen, om han havde anvist ham dette
Sted af Frygt for sit eget Huus, hvortil denne da svarede: Ja.
Han kjender ikke Rygtet har udpeget nogen bestemt Mand som Gjerningsmand til
Ildebranden.
Han erindrer ikke, at Søren Christiansen har henvendt sig til ham, efterat
Sprøiten var bleven placeret ved Halm=stakken, for at faae ham til at flytte
samme.
Oplæst, vedgaaet.
Dimitteret.
Fremstod Gaardmand Peter Sørensen af Bukkerup, der under Sandhedsløfte og
Edstilbud forklarede at han ikke erindrer, hvornaar han saa Murer Søren
Christiansen af Soderup paa Brandstedet i Soderup den 18 de f.M. eller om han
talte med denne Mand der.
Der har aldrig været nogen egentlig Samtale mellem ham og Sæøren Christiansen
om Ildebranden for denne 1 ste Paaskedag da han var hos ham med et Blad, de i
Forening holde, men udspandt der sig ikke nogen egentlig Samtale, idet han
strax gik bort, efter at havde udrettet sit Ærinde og yttrede han kun at det
kom ham uventet med det Arbeide han havde erholdt ved Opførelsen af den
afbrændte Gaard.
Søren Christiansen har aldrig for ham udtalt sig om, hvorledes Ildens Stilling
var, da han kom op.
At der existerer et Rygte der henpeger til Murer Søren Christiansen som
Gjerningsmanden til Ildebranden den 18 de f.M. er ham vel bekjendt, men han
kjender ikke nærmere til samme, eller om der ligger noget til Grund for dette.
Oplæst,
vedgaaet. Dimitteret.
Fremstod Boelsmand Christen Ludvid Jensen af Soderup, der under Sandhedsløfte
og Eedstilbud forklarede, at da han kom til Brandstedet i Soderup den 18 de
f.M. hvor han nok troer at han var den Første der kom tilstede, kaldte han i
Forbigaaende af Murer Søren Christiansen og svarede denne ham da, at de alt
havde været Noget oppe og saae han ogsaa nok igjennem Vinduet til Søren
Christiansens Stue, at denne og Kone vare oppe og paaklædte.
Til Søren Christiansens Svigermoder saae han derimod Intet.
I den senere Tid har Rygtet vel ogsaa naaet ham om, at det skulde spøge paa
Brandstedet og troer han nok at dette Rygte hidhører fra Murer Søren
Christiansen, idetmindste har denne sagt ham engang han var inde hos ham med
nogle Blade, at han ikke havde Ro om Natten, fordi det spøgede paa Brandtomten
men havde han ikke turde vovet sig ud for at see hvad det var saameget mere
som hans Hund ikke engang var til at faae ud, naar han om Natten har villet
lukke denne ud.
Grunden til Spøgeriet formente Christiansen at være den at det ikke var gaaet
efter Ønske med Branden, idet der ikke var brændt saameget der skulde.
Oplæst, vedgaaet.
Dimitteret.
Fremstod Huusmand Hans Pedersen af Soderup, der under Sandhedsløfte og
Edstilbud forklarede, at da han, som beboer et Vest for den afbrændte Gaard
liggende Huus, kom tilstede paa Brandstedet den 18 de f.M. var Taget paa den
nordre Længde alt falden, ligesom Ilden ogsaa havde udbredt sig til Gaardens
vestre Længde.
Strax ved hans ankomst til Brandstedet, traf han Murer Søren Christiansen
staaende ved den vestre Længde fuld paaklædt med lange Støvler paa og et
Overtørklæde om Halsen, men talte han ikke videre med denne Mand og han løb
til Stuehuslængden.
Han bemærker, at samtidig med han forlod sit Hjem, kom Christen Andersens
Piger derind medhans mindste Børn.
Han kan ikke erindre, om Søren Christiansens Svigermoder var kommen til ham
førend han begav sig til Brandstedet.
Han har ikke talt med Søren Christiansen efter Branden angaaende denne.
Oplæst,
vedgaaet. Dimitteret.
Fremstod Aftægtsmand Anders Vestesen af Soderup, der under Sandheds=løfte og
Edstilbud forklarede, at imedens han stod udenfor den brændende Gaards vestre
Længde den 18 de f.M. om Morgenen kom Murer Søren Christiansen hen til ham,
der var ene, og spurgte ham, hvor Ilden dog kunde være kommen fra og da han
hertil svarede, at det vidste han ikke, tilføide han, om den ikke kunde
hidhøre fra En af Pigerne der den foregaaende Aften havde været inde at hente
Spaaner i Udbygningen paa den nordre Længde, men svarede han hertil at det
kunde han ikke tro.
Videre Samtale fandt ikke Sted mellem ham og Søren Christiansen og han
erindrer ikke,m at Christiansen senere har udtalt nogen Formodning til ham om
hvorledes Ilden er opkommen eller overhovedet har indladt sig med ham om
Branden.
Oplæst,
vedgaaet. Dimitteret.
Fremstod Brandlidte Christen Andersens Pige, Marie Andersen af Soderup, der
under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at det første hun foretog sig
efterat hun selv var bleven vækket vad at Gaarden brændte og havde faaet kaldt
af Aftægtsmanden, var at bringe sin Husbonds lille Pige ned til Huusmand Hans
Pedersen; hun var kun lige indenfor Døren hos denne of aflevere Barnet til
hans Kone, saaat hun ikke saae om der var Andre tilstede;
navnlig saae hun ikke om Murer Søren Christiansens Svigermoder alt var
ankommen;
til Hans Pedersen saae hun intet.
Da hun derfor vendte tilbage til den brændende Gaard traf hun Søren
Christiansen komme gaaende op langs med den vestre Længde og var han da fuld
paaklædt med et Overtørklæde om Halsen, men lagde hun ikke Mærke til hvade han
havde paa Benene.
Han sagde da til hende: See! hvordan der seer ud hos Eder, og svarede hun
hertil Ja!
uden at der dog udspandt sig nogen videre Tale imellem den.
Oplæst,
vedgaaet. Dimitteret.
Fremstod Brandlidtes Pige Ane Sophie Nielsen af Spoderup, der forklarede, at
hun ikke er istand til at erindre, om Murer Søren Christiansens Svigermoder
var tilstede hos Hans Pedersen, da hun den 18 de f.M. kom derind med sin
Husbonds mindste Barn, men da hun anden gang kom derhen, var denne Kone der
tilstede.
Hun saae ikke noget til Murer Søren Christiansen, da hun kom af den brændende
Gaard.
Oplæst,
vedgaaet. Dimitteret.
Fremstod Brandlidte Gaardmand Christen Andersen af Soderup, der under
Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at da Rygtet om, at det spøgede paa
det Sted, hvor hans Gaard havde staaet, naaede til ham, fandt han Anledning
deraf til at indlede en Samtale desangaaende med Murer Søren Christiansen, der
arbeider hos ham ved Opførelsen af hans afbrændte Gaards Bygninger fordi
Rygtet udpegede denne som Ophavsmand til samme.
Under denne Samtale sagde Søren Christiansen blandt Andet til ham, at det
spøgede nu saa Stærkt paa Brandtomten, at det vistnok ikke blev at boe der
længere, da det endogsaa gik saavidt, at det bankede om Natten paa Vinduerne,
Christiansen udtalte sig imidlertid ikke nærmere, men skal have udtalt sig
nærmere i saa Henseende til Kjøbmand Jensen i Soderup.
Han veed ikke Andet af Rygtet, at Christiansen skulde have forsøgt paa at faae
Sprøiten bort fra den ved nordre Side af Gaarden staaende Halmstak, thi den
Nat Gaarden brændte var han saa fortumlet, at han ikke gav Agt paa hverken
hvor Sprøiterne bleve anbragte eller hvad Folk i det Hele foretog sig.
Det er ham bekjendt, at Christi=ansen havde et han tilhørende Huus beliggende
bag ved Halmstakken, hvilket maatte være brændt hvis der kom Ild i Stakken og
at Christiansen i Sommer skulde ombygge dette Huus, da han selv skulde flytte
ind i det til Efteraaret.
Han bemærker, at sidste Efteraar kjørte Christiansen engang med ham til Holbek
i den Hensigt at ville søge et Laan, men om han udførte sin Hensigt eller hvad
udfaldet af hans Bestræbelser i saa Henseende blev, veed han ikke, thi den Sag
er ikke bragt paa Tale imellem dem senere.
Oplæst,
vedgaaet. Dimitteret.
Forhøret udsat.
Politiretten hævet.
Harboe
Vidner
const.
Vold. Andersen.
Aar 1868 den 25. April, blev Meerløse og Tudse Herreds Politiret sat paa
Tinghuset i Holbek og administreret af undertegnede constituerede Dommer
cand.juris. Harboe i Overværelse af Retsvidnerne Vold og Andersen.
Hvor da
blev
foretaget:
Forhøret til Oplysning om at Christen
Andersens Gaard
i Soderup er afbrændt den 18´Marts d.A.
Fremstod Brandfoged Gaardmand Frederik Nielsen af Bukkerup, der under
Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at da han ankom til Brandstedet i
Soderup de 18 de f.M. med Bukkerup Sprøite traf han først der Gaardmand Niels
Sørensen i Soderup, som anmodede ham om at placere Sprøiten ved en ved den
brændende Gaards nordre Længde Staaende Halmstak, da han frygtede for at hvis
Ilden skulde faae fat i denne vilde saavel hans Gaard som nogle flere
Eiendomme være udsatte for den største Fare.
Da han ogsaa skjønnede, at Faren for Ildens videre Udbredelse paa det
betegnede Sted var størst, blev Sprøiten Sat i Virksomhed paa Stakken.
Ved han Ankomst til Brandstedet saae han Murer Søren Christiansen af Soderup
staaende fuld paaklædt med Lange Støvler og Udenomstørklæde paa udenfor
Gaardens nordre Længde.
Han erindrer ikke, at der blev vexlet noget Ord den Nat imellem ham og Søren
Christiansen og han kan heller ikke huske, om Christiansen var henne ved
Sprøiten for at faae denne placeret andetsteds, i hvilken Anledning han dog
maa tilføie, at ahn ingenlunde til Stadighed var tilstede ved Sprøiten.
Hvem der holdt Slangen til Sprøiten medens denne var placeret ved Stakken, kan
han ikke erindre.
Han har ikke talt med Søren Christi=ansen efter Branden.
Til det existerende Rygte om Aarsagen til Branden kjender han ikke videre end
at det ogsaa har naaet ham, at Søren Christiansen skal have meget travlt med
at fortælle hvorledes det spøger paa Brandstedet.
Oplæst,
vedgaaet. Dimitteret.
Fremstod Kjøbmand Emil Jensen af Soderup, der under Sandhedsløfte og
Eedstilbud forklarede, at hans Huus er beliggende skraas for den afbrændte
Gaards nordre Længde;
han blev den Nat Ilden fandt Sted vækket ved, at hans Hund gjøede og da han
slog øinene op saae han af Skjæret paa sit Sovekammervindue at der maatte være
Ildløs; Han fik da kastet nogle Klæder paa sig og ilede udenfor og op til
den brændende Gaard.
Det forekommer ham, men med Bestemthed tør han ikke udtale det, at han saa
Murer Søren Christiansen, da han løb op mellem dennes Huus og den brændende
Gaard, staae udenfor sit Huus; om denne den gang var fuld paaklædt, har han
ikke lagt Mærke til.
Han talte ikke det han kan erindre med Søren Christiansen den Nat Branden
fandt Sted eller Dagen derefter.
Da han derimod for omtrent 14 Dage siden havde Søren Chri=stiansen i sit Huus
for at opsætte en Kakkelovn, fortalte denne ham uden nogen Anledning fra hans
Side, at det spøgede paa Brandstedet og da han ytrede sin Tvivl om, at saadant
Noget kunde existere sagde Christiansen, at det maaske var, fordi Hensigten
ikke var opnaaet, men han svarede dertil, kan han ikke huske og blev Samtalen
ikke videre forsat.
Han modtog det Indtryk af Søren Christiansens Ytring at det hans Tanke at der
skulde brænde flere Steder i Soderup.
Oplæst,
vedgaaet. Dimitteret.
Fremstod Huusmand Hans Pedersens Kone Caroline Sørensen af Soderup, der under
Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at det er hende umuligt at erindre, om
Søren Christiansens Svigermoder den Nat Christen Andersens Gaard brændte kom
tilstede i hendes Huus før eller efter de Brandlidtes Piger vare komne ned til
hende med 2 nøgne Børn, men hun kom ihvertfald temmelig tidlig der tilstede og
var hun ved sin Ankomst ikke fuldkommen paaklædt.
Søren Christiansens Svigermoder havde sin 5 aarige Dattersøn med sig og var
denne fuldt paaklædt.
Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.
Fremstod Huusmand Christen Pedersen af Soderup, der under Sandheds=løfte og
Eedstilbud forklarede, at han boer i samme Huus som Murer Søren Christiansen.
For godt en 14 Dagstid siden da han en dag stødte sammen med Mureren udenfor
Huset, spurgte denne ham om han mærkede Pusleriet og da han hertil svarede
Nei, blev Samtalen ikke videre fortsat imellem dem, idet Mureren ikke udtalte
sig nærmere.
Oplæst, vedgaaet. Dimitteret.
Forhøret udsat
Politiretten hævet
Harboe
Vidner
const.
Vold. Andersen.
Aar 1868 den 30. April blev Meerløse og Tudse Herreds
Politiret sat paa Tinghuset i Holbek og administreret af undertegnede
konsti=tuerede Dommer cand.juris. Harboe i Overværelse af Retsvidnerne Vold
og Andersen.
Hvor da
blev foretaget
4. Forhør til Oplysning om
at Christen Andersens
Gaard i Soderup er
afbrændt den 18.Marts d.A.
Dommeren bemærkede, at de Deponenter der skulde være
mødte idag, vare udeblevne, uden at Grunden dog hertil vides, da tilsigelsen
ikke er kommen tilbage.
Forhøret udsat Politiretten hævet
Harboe
Vidner
const.
Vold. Andersen.
Aar 1868 den 4 de Mai blev Meerløse og Tudse Herreds
Politiret sat paa Tinghuset i Holbek og administreret af undertegnede
consti=tuerede Dommer cand.juris. Harboe i Overværelse af Retsvidnerne Vold
og Andersen.
Hvor da
blev foretaget
4. Forhøret til Oplysning om at
Gaardmand Christen Andersens
Gaard i Soderup er afbrændt den
18.Marts d.A.
Fremstod Indsidder Jens Madsens Enke Maren ChristensDatter af Soderup, der
under Sandhedsløfte og Eedstilbud forklarede, at hun er tilhuse hos sin
Svigersøn Murer Christiansen i Soderup.
Hun har et lille Værelse ved siden af sin Svigersøns og Datterens egen Stue og
staar Døren imellem Stuerne altid aaben om Natten.
Den Nat Christen Andersens Gaard brændte, laae hun vaagen i sin seng hun sover
nemlig kun daarligt om Natten paa Grund af Svagelighed og sin Høie Alder, 73
Aar - og hørte hun da sin Svigersøn springe paa Gulvet og raabe til hende, at
der var Ildebrand.
Hun foer da op og fik et Skjørt paa sig; da hun kom ind i sin Svigersøns
Stue, stod denne og klædte sig paa, medens hendes Datter gav Sønnen som ligger
hos hende, nogle Klæder paa.
Da hun kom ind i sin Svigersøns Stue kunde hun see Skjæret af Ilden paa
Vinduet.
Da hendes Svigersøn havde faaet nogle Klæder paa, lukkede han Døren fra Stuen
op og gik ud.
Efter at hun og Barnet havde faaet nogle Klæder paa, gik hun med dette hen til
Huusmand Hans Pedersen i Soderup, hvor hun derefter forblev.
Aftenen forud gik saavel hun som hendes Svigersøn og Datter samtidig tilsengs
og er hun vis paa at Ingen af dem har været oppe om Natten før hun som
forklaret hørte sin Svigersøn springe pa Gulvet og raabe til hende; thi da
hun den største Deel af Natten laae vaagen, kunde hun høre dem snorke.
Hendes Svigersøn havde ikke da Branden fandt sted sine Eiendele assurerede men
er dette skeet efter Branden.
Hun kjender ikke hvad der har foranlediget den Ildebrand, hvorved Christen
Andersens Gaard afbrændte, og hun har heller ikke efter Branden hørt Noget
derom.
Oplæst,
vedgaaet. Aftraadt.
Dommeren bemærkede, at Deponentindens Afhøring havde været
forbundet
med stor Vanskeligjhed paa grund af hendes Døvhed.
Fremstod Murer Søren Christiansens Hustru Kirsten Jensen af Soderup, der
under Sandhedsløfte og Edstilbud forklarede, at hendes Moder er tilhuse hos
dem og beboer hun en lille Stue, der ligger op til den af og hendes Mand
beboede Stue; da hendes Moder er meget gammel og svagelig, staar Døren til
hendes Kammer fra deres Stue altid aaben om Natten.
Den 17 de d.A. som Christen Andersens Gaard om Natten afbrændte, kom hendes
Mand hjem om Aftenen i Mørkningen fra sit Arbeide og de sadde da alle i deres
Stue indtil Kl. vel var 9 ½
da de gik tilsengs.
Hvorlænge hun derefter har sovet, veed hun ikke, men hun blev vækket midt om
Natten ved at hendes Mand sprang paa Gulvet og gav sig til at raabe og skrige
og da hun derefter slog Øinene op, saae hun Skjæret paa Vinduet i Stuen, der
vender ud mod Christen Andersens Gaard, at denne brændte.
Hun sprang derefter paa Benene og gik hen og saae gjennem Vinduet, at Ilden
var i den nordre Længde af Christen Andersens Gaard; hun fik derefter,
forinden hun selv tog nogle Klæder paa, sin lille Søn klædt paa, hvorpaa hun
sendte denne tillige med sin Moder ned i Byen.
Det første hendes Mand foretog sig efterat han var kommen paa Benene, var at
gaa udenfor og vække Christian Pedersens Kone som boer i samme Huus, som de;
han vendte derpaa tilbage og tog nogle Klæder paa, hvorpaa han begav sig ud
for at see om Gaardens Folk vare oppe.
Hendes Mand kom senere hen atter ind og tog han da sine Støvler paa, da han
ikke kunde holde ud at gaae med Træsko paa.
Hun gav sig derefter til at pakke sammen paa deres Tøi for at hun i en Fart
kunde faae det ud, hvis Ilden skulde forpl=ante sig til deres Huus, hvad der
fra først af var stor Udsigt til;
hun bar ogsaa deres Sengeklæder bort.
Deres Tøi var da Branden fandt sted assureret for 500 Rdl. men er Assurancen
forhøiet med omtrent 200 Rdl. ved en forretning som Sogne=taxationsmændene
havde afholdt efter Branden; de havde nemlig efterat Assurancen i sin Tid
blev tegnet anskaffet ikke faa værdifulde Stykker, hvorfor de besluttede at
lade omassurere.
Hendes Mand eller hun havde ikke været ude af Sengen fra de om Aftenen de 17´
Marts d.A. gik tilsengs og indtil de vaagnede om Natten og saae Ilden.
Hun kjender ikke Aarsagen til Ildens Opkomst i Christen Andersens Gaard.
Hun bemærker, at hendes Mand efter Branden flere gange om Natten har vækket
hende og talt til hende om, at det puslede ved Brandstedet, men hun antager
kun, at disse Ytringer ere fremkaldte ved, at hendes Mand endnu ikke har
kunnet forvinde den Skræk, hvori han kom ved om Natten at blive vækket ved at
Ilden saa at sige hængte over Hovederne paa dem.
Oplæst,
vedgaaet. Aftraadt.
Fremstod Murer Søren Christiansen af Soderup, der under Sandhedsløfte og
Edstilbud forklarede, at han har boet i det Huus der ligger Nord for Christen
Andersens Gaard i Soderup i 5 eller 6 Aar; ifjor kjøbte han Huset
tilligemed et andet Huus, der ligger nordøstlig for Christen Andersens Gaard
og afhændede han strax efter Kjøbet sit iboende Huus dog saaledes at han
skulde vedblivende boe i samme indtil November d.A.
Da han solgte sit iboende Huus besluttede han sig til i løbet af indeværende
Sommer at ombygge det nævnte andet af ham kjøbte Huus for at han kunde flytte
ind i det til November
i A. dog har han i Vinter i den Henseende gjort Indkøb af Materialer.
Den 17 de Marts d.A. om Aftenen Kl. omtrent 8 vendte han tilbage fra sit
Arbeide hos Peter Andersen Prøvegaarden, og var han derefter hjemme indtil
han tilligemed sin Hustru og Svigermoder gik tilsengs Kl. imellem 9 og 10.
Han vaagnede om Natten, hvad klokken var veed han ikke, ved en underlig
knitrende Lyd og da han derefter sprang paa Gulvet, saae han Skjæret paa
Vinduet, der vender ud mod Christen Andersens Gaard, at der maatte være
Ildebrand; han gav sig derefter til at Skrige for at vække sin Hustru og
Svigermoder, hvorpaa han gik hen til Vinduet og saae at Ilden var i den nordre
Længde af Christen Andersens Gaard og var Ilden dengang stærkest over Boden.
Enten i det bare Linned eller i det høieste iført Underbuxer, lukkede han
Laasen paa Døren til Stuen, som ikke havde været oplukket fra han gik tilsengs
om Aftenen, op, og gik ud og dundrede paa sin Naboes Dør for at vække denne.
Han vendte derefter tilbage til sin Stue, hvor han iførte sig sin
Arbeidsdragt, tog et par Træsko paa og gik udenfor, hvor han tog en
Steenhammer i den Henseende at ville slaae ind paa Væggen, for at kunde drage
sit Tøi ud, da han frygtede for at Ilden skulde forplante sig til hans Huus.
Imedens han stod inde i sin Stue og klædte sig paa, passerede en Person, som
han ikke veed hvem var, forbi Vinduerne og spurgte om de var oppe og svarede
han hertil: Jo! vi er oppe.
Efter hvad han senere har erfaret skal denne Mand have været Boelsmand
Christian Ludvig Jensen af Soderup.
Noget efterat han var kommen indenfor sit Huus og stod og iagtog Ildens Gang
for at være ved Haanden, hvis Ilden skulde forplante sig til hans iboende
Huus, hvad der var overhængende Fare for, da hans Huus kun laae 13 a 15 Alen
fra den brændende Gaards nordre Længde, ankom Bukkerup og Aastrup Sprøiter
efter hvad han antager samtidigen.
Han henvendte sig til Sprøiteføreren for Aastrup Sprøite Smed Mikkel Andersen
ved dennes Ankomst paa Brandstedet og viste ham da denne med Sprøiten op
mellem hans iboende Huus og den brændende Gaard for at han kunde være saa
meget sikkere paa at Ilden ikke skulde forplante sig til Huset; da
Sprøiteføreren imidlertid saae at Faren paa Grund af Vindens Retning ikke var
stærkest der, blev Sprøiten ført hen ved en Halmstak som stod ved den østlige
Side ad den brændende Gaards nordre Længde, idet det blev antaget, at Faren
for Byens andre Gaarde og Huse vilde være meget stor, hvis denne Stak
antæntes.
Efterat Aastrup Sprøite var bleven placeret ved Halmstakken, gjorde han ingen
Forsøg paa at faae denne flyttet.
Om han har stillet en lignende Anmodning til Smed Anders Johansen i Bukkerup
der ved Branden mødte som Straalemester for Bukkerup Sprøite, som han stillede
til Mikkel Andersen om at komme hen til det nordvestre Hjørne af den brændende
Gaard, ved hvilket hans iboende Huus laae, kan han ikke med Bestemthed nu
erindre, men det er nok muligt, thi han ansaae sit Huus udsat for overhængende
Fare.
At han maaske den Nat Branden fandt Sted, har bedømt Forholdene feil og ikke
har havt noget aabent Øie for hvor Faren var størst, men han vel maa kunde
undskyldes, naar man tager i Betænkning at han var bleven aldeles forstyrret
ved at blive vækket ved at see Ilden hænge over Hovederne paa dem.
Han indrømmer det Rimelige i, at hvis Halm=stakken som stod ved den
nordøstlige Side af den brændende Gaards nordre Længde, var bleven antændt
vilde Ilden letteligen have for=plantet sig til hans andet nordøst for Gaarden
beliggende Huus, men da han henvendte sig til Sprøiteføren for Aastrup Sprøite
for at faae Sprøiten placeret ved hans nu beboede Huus, havde han ikke Tanken
henvendt paa andet end sit iboende Huus; Han havde da Branden fandt Sted
sine eiendele assurerede for 499 Rdl. 64 Sk. men da han siden han fik denne
Assurance tegnet medens han boede i Bukkerup for en 6 Aar tilbage, havde
anskaffet sig en deel forskjellige Gjenstande, lod han efter Branden sine
Eiendele omassurere og bleve de da taxerede til 747 Rdl, for hvilket Beløb han
nu har Assurancen tegnet.
Et par Timers Tid efter Ildens Opkomst eller saadan omtrent, gik han ind og
iførte sig et Par lange Støvler, fordi han ikke vilde være vaad under Branden
eller have sine Buxer og Strømper brændte om han ved den Lejlighed ogsaa tog
et Udenomstørklæde paa eller han alt tidligere havde taget et saadant paa, er
det ham umuligt at erindre.
Det forholder sig rigtigt at han ifjor Efteraar søgte Laan i Holbek, hvilket
Laan han vilde anvende til den forestaaende Ombygning af hans Huus men erholdt
han Intet hos Holbek Kjøbstads Sparekasse, hvor han i saa Henseende henvendte
sig, fordi han endnu ikke havde sin Adkomst iorden.
I løbet af Vinteren har han hos Gaardmand Hans Christensen i Bukkerup erholdt
Laan paa 50 Rdl, og er det hans Agt at tage yderligere Laan til Ombygningen af
Huset.
Han erindre nok, at han til en Person paa Brandstedet, men om det var
Aftægtsmand Anders Westesen veed han ikke, har ytret, om Ilden ikke kunde
hidhøre fra en af Brandlidtes Piger der den foregaaende Aften havde været nede
at hente Spaaner i Udbygningen ved nordre Længde og blev han foran=lediget til
denne Ytring ved, at da han først opdagede Ilden, brændte det stærkest ved
Udbygningen, hvorfor han antog at Ilden maatte være begyndt der.
Han indrømmer at han til mange har udtalt sig om, at han flere Gange om Natten
efterat Branden har stedfunden, er blevet vækket vedat, at Noget ligesom
puslede udenfor, men maa han antage, at disse Syner hidhører fra at han endnu
ikke har forvundet den Skræk, hvori han kom ved at blive vækket ved at hele
hans Stue ligesom stod i Lys Lue.
Han vedgaar, at han en Dag i forrige Maaned da han var hos Kjøbmand Jensen i
Soderup for at gjøre Noget ved en Kakkelovn, yttrede sig om Pusleriet eller
Spøfgeriet og at han ved denne Leilighed yttrede til Jensen: hvem ved, om
Bestemmelsen er opnaaet eller om der skulde brænde mere.
Ved denne Yttring tænkte han paa hvis det var onde Mennesker, der havde
foranlediget Branden af Christen Andersens Gaard, kunde Man jo ikke vide om de
ville fortsætte deres Virksomhed.
I Søndags for 8 dage siden, er først det Rygte at han skulde være
Gjerningsmanden til den Christen Andersens Gaard overgaaede Ildebrand naaet
til ham, men han forsikre at han er aldeles uskyldig i hvad Rygtet paasiger
ham, idet han hverken har havt Lod eller Andel i Branden eller at vide det
Mindste om Aarsagen til samme.
Oplæst,
vedgaaet,
Samtlige Deponenter
dimitterede.
Forhøret blev derefter sluttet til
Beskrivelse.
Politiretten
hævet.
Harboe
Vidner
const.
Vold. Andersen
___________________________________
Udskriftens Rigtighed bekræfter Harboe
const.